Følgestrengt
Nu skal danskerne integreres - Hakkeorden som samfundsorden

Vi har fået en ny politisk religion, bygget over kodeordet konsekvens. På dansk vil ordet konsekvens sige så meget som følgestrengt. Vi har en følgestreng regering, der vil opdrage folket.

Det er dømt til nederlag. Konsekvent opdragelse har fanden skabt. Har man to børn, er det kun muligt at behandle dem ens ved at behandle dem forskelligt.

Og når staten - selvsagt under en påstået liberal regering - vil opdrage indbyggerne konsekvent - så ved vi fra Tyskland og Sovjetunionen, at det ender i regel-enevælde.

Det lyder jo altid så flot med den konsekvens, men selve tanken er ikke konsekvent i sig selv. Det er nemlig ikke alle, der skal opdrages af staten. Det er de arbejdsløse. Mens arbejdsløsheden igen stiger på grund af de krige, som også Danmark ivrigt deltager i, gør vi som i halvfjerdsernes første år. Vi lader, som om det er de arbejdsløses egen skyld, at de ikke har arbejde.

Den snak fik en ende, da ethvert dansk hjem gennem halvfjerdserne og firserne blev ramt af ledighed. Så bredte der sig en forståelse - og en indsigt i, at det var samfunds-forhold, der skabte arbejdsløshed, ikke uvilje og dovenskab hos de arbejdsløse. Det er ganske enkelt ufatteligt, at en regering - hvori hovedparten af ministrene har oplevet de sorte år - så umenneskeligt falder tilbage til den gamle tænkning.

Med økonomisk straf vil regeringen tvinge ledige forældre til at tage ansvar for deres børn ved at følge dem i skole og deltage i vagtværn. Det skriver Berlingske Tidendes to medarbejdere, Erik Bjørn Møller og Jakob Weiss, i dag.

Det ligner de velspækkede tegnebøgers socialpolitik fra dengang, Venstre og de konservative i 1969 ville lade fattige børn spise kommune-mad på skolen i et hjørne af klasseværelset, mens de andre børn selv havde madpakke med hjemmefra.

Tænk et øjeblik over, hvad konsekvensen af konsekvens-lovforslaget er. Børnene vil hurtigt finde ud, at de forældre, der følger deres børn til skole, er arbejdsløse. Bare det at tage et barn ved hånden bliver et sort samfunds-stempel på forældrene. Og forældre, der ikke er arbejdsløse, vil hurtigt holde op med at følge deres børn - for ikke at blive lavkaste i andres omdømme.

Hvem ivrer for en sådan konsekvent liberal statstvang? Selvsagt højskole-barnet Bertel Haarder. Det er ren Rønshoved Højskole fra den tid, forstandere var patriarker, han-aber i solskinsklæder, som gennemførte konsekvens over for eleverne.

Forslaget skal først og fremmest ramme indvandrere. Det er med statstvang, de skal lære dansk frisind at kende. Men da Venstre og så mange andre partier emmer af iver for internationalisering og globalisering, så er der selvsagt mellemfolkelige aftaler, som hindrer, at man kan man kan lave statstvang for indvandrere alene. Konsekvensen af konsekvensen er, at nu skal danskerne integreres i deres eget samfund med trussel om træk i samfunds-ydelserne, hvis de ikke adlyder.

Vi har aldrig - selv ikke i socialdemokraternes mest stats-dyrkende tid - haft så mange ministre, der taler om "pisk og gulerod". Regeringen ser os alle som små ulydelige, der skal sættes på plads. Staten i liberalismens hellige navn gør hakkeorden til samfundsorden.

"Det offentlige må jo gerne stille krav, der kan opfyldes. Og nu siger vi altså, at pengekassen står henne på skolen. Og den smækker i kvart over otte." Sådan siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.

Skoleinspektøren står ved skolens port - med spanskrøret rede kvart over otte. Spanskrør til forældre. Her endte det for Venstre - liberalisterne, der er hunderædde for friheden.

© Poul Erik Søe 25. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside