Birthe Rønn Hornbech
ny justitsminister

Retssamfundet Danmark: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder..."

Måske er der noget uldent ved historien, ikke bare det uldne enhver kan få øje på. Måske har dagbladet BT fortrudt den lidt. Det er ikke til at gennemskue.

Ved midnat var historien i hvert fald slagnummer øverst og stort opsat på BTs hjemmeside:

Bendtsens søn får særbehandling
Narkodømte Christian Bendtsen sendt på afsoning i privat hjem i strid med praksis.


Men ved seks-tiden i morges var historien sat lidt i skammekrogen langt nede på hjemmesiden, og en ligegyldig historie om bin Ladens niece, som indspiller musikskiver, var nu sat på hovedpladsen.

Man sidder da også og ønsker, at historien om minister-sønnen ikke er sand. Hvis den holder, og hvis Bendt Bendtsen er vidende om, hvad der er sket, er han færdig som formand for Det konservative Folkeparti og som vicestatsminister. Bør i hvert fald være det.

Det kan selvsagt tænkes, at nogen i "systemet" helt på egen hånd krybende for magten har givet minister-sønnen særbehandling. Det er alvorligt nok. Men selvsagt har vicestatsministeren efter alle de ord, der er sagt om familie-forholdet, vidst, hvad der foregik. Hvis han ikke har tænkt og handlet på grundlag af den viden, er han ikke egnet til sin høje politiske stilling.

BTs medarbejder Morten Nøhr Mortensen skriver: "Christian Bendtsen, søn af erhvervsminister Bendt Bendtsen, kan prise sig lykkelig. Han blev allerede efter 11 måneders afsoning af en narkodom på toethalvt års fængsel overført til afsoning hos en privat familie i Tørring.
Den 23-årige narkodømte Christian Bendtsen, søn af de Konservatives politiuddannede leder, vicestatsminister Bendt Bendtsen, har fået positiv særbehandling, mens han afsoner en dom på toethalvt års fængsel.
B.T. kan efter en granskning af kriminalforsorgens reglementer og cirkulærer afsløre, at den 23-årige ministersøn er blevet udstationeret uden for fængslet, lang tid før andre straffefanger får denne attraktive mulighed."

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at denne historie, der undergraver demokratiets grundregel om lighed for loven, er blevet overvejet grundigt også i chefredaktionen af BT, før den er trykt. Det fremgår alene af, at chefredaktør Erik Meier Carlsen i dagens udgave af bladet skriver ledende artikel om sagen.

Den ledende artikel, som har sans for Bendt Bendtsens vanskeligheder, øger dog ikke ens tryghed ved, at retfærdighed findes i det såkaldte retssamfund.

Erik Meier Carlsen skriver i den ledende artikel: "Lighed for loven er et grundprincip i et retssamfund. Alligevel er der nok mange borgere, der tvivler på, at dette fundamentale princip råder.
Det almindelige billede er alt for ofte, at sigtede og dømte fra samfundets bund får langt hårdere vilkår end pæne borgere, der »kommer galt af sted«, men har forbindelserne i orden.
Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel.
Vi ved jo alt for godt, at straf ikke i almindelighed bidrager til den kriminelles sociale genopretning. Når stærke røster i samfundsdebatten – heriblandt Det Konservative Folkeparti – alligevel har krævet strengere straffe, er det mere af hensyn til retsfølelse og mulig afskrækkende virkning end af hensyn til den enkelte lovovertræder."

Erik Meier Carlsen har altså blik for de stramninger, der er sket og stadig sker af strafferammer - ikke fordi nogen tror på, at det virker, men på grund af retsfølelsen, dette ubestemte begreb, der  misbruges politisk til at kappes om vælgernes stemmer. Kun Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, har med styrke taget afstand fra brugen og misbrugen af "retsfølelsen" - og har selv nægtet at lave lovforslag byggende på noget så vakkelvornt som retsfølelsen.

Men da nu BTs Erik Meier Carlsen går i gang med at pille ved minister-sønnens særbehandling, så forglemmer han sig. Han siger altså: "Det almindelige billede er alt for ofte, at sigtede og dømte fra samfundets bund får langt hårdere vilkår end pæne borgere, der »kommer galt af sted«, men har forbindelserne i orden."

Jeg vidste ikke, at det var sådan. Og det rammer meget dybt. Jeg havde ikke indtryk - heller ikke fra BT - af sådanne tilstande. Men Erik Meier Carlsen siger os, at det er "det almindelige billede". Man skulle tro, at det dagligt fremgik af hans eget blad.

Og Erik Meier Carlsen tilføjer i den ledende artikel som en kendsgerning: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel."

Det siges lige ud som noget, vi alle er vidende om, og som måske ikke ligefrem er godtaget, men i hvert fald skik. I så fald kan man dog ikke skrive stille og hyggeligt om det, som man fortæller om sidste fisketur. Er ordene sande, er samfundet bundråddent. Så har vi tabt al retning i folkestyret.

Dertil kommer så historien om minister-sønnen. Det sker midt i den ligeledes konservative justitsminister Lene Espersens lovgivnings-arbejde for at bryde al anstændighed i retssamfundet med samfunds-betalte politi-stikkere og med brud på den åbne rettergangs regler, hvor sagførere - og oprindelig også dommere - skulle forholdes oplysninger fra politiet.

Da der nylig faldt en narko-dom på seksten års fængsel, ville samme Lene Espersen føje yderligere fængsels-muligheder til strafferammen. Så sent som i går ville hun lade flygtninge-barakker flytte til fængslerne for at bruge dem som afsonings-steder.

Imens får så nogen særbehandling, minister-sønnen. Der skal en meget god grund til at gendrive den krænkelse, der her sker af loven - og ligheden for loven. Og BT har i hvert fald ret i, at det er så usædvanligt, at grunden til særbehandlingen må frem i lyset.

Er grunden alene den skik, der synes at være en kendsgerning ifølge BTs chefredaktør, så ligger Det konservative Folkeparti igen i ruin - som efter en partiformands sprit-kørsel og en ny parti-formands forsøg på at skjule en gammel sprit-kørsel. Hvad Det konservative Folkeparti i øjeblikket har gang i lovgivningsmæssigt for at kappes med og tækkes Dansk Folkepartis misbrug af folks frygt, fremstår på baggrund af minister-sønnens særbehandling som gøgl og politisk magt-misbrug.

Lad mig gentage Erik Meier Carlsens ord: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel."

Handler den ny sag om den skik, må Bendt Bendtsen, men også Lene Espersen, der jo har ministeransvar på området, gå af. Sag efter sag har vist Lene Espersens uduelighed fra Tjetjenien-sagen til disse dages brud på retssamfundets grundlæggende regler alene med henvisning til, at det gør man i udlandet. Vi har jo netop Danmark for at turde være anderledes.

Det er ærgerligt, at Lene Espersen ikke magter opgaven. For nogle år siden fik vi omsider brudt den gamle skik, at netop justitsministeren alene kunne findes blandt jurister, endog med højeste karakter - for at kunne kappes med embedsmændene. Også den regel var en krænkelse af folkestyrets grundtanke. Siden har vi lært, at selvsagt kan andre end jurister blive justitsministre, men dog ikke enhver.

Der er kun een løsning - i øjeblikket. Den er besværlig. Den vil ærgre Det konservative Folkeparti, men endnu mere Venstre og Anders Fogh Rasmussen. I de to borgerlige partier er der kun een, som endnu med grund har tillid som retssamfundets værner. Hun udfordrer på så mange måder. Det er svært at være enig med hende i så mange spørgsmål. Men hun har rank ryg, hun står uplettet. Navnet er Birthe Rønn Hornbech - og hun burde følges med statsministeren til dronningen allerede i eftermiddag.

© Poul Erik Søe 23. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside