Den slags folk, der ikke
vil noget som helst

Ulla Terkelsen, TV2, vred på polakkerne

Ingen ved endnu, hvordan polakkerne har stemt ved folkeafstemningen i dag om optagelse i EU. Men paven har velsignet unionen ved at kalde dagen historisk og sige i Vatikanet søndag, at "Europa behøver Polen, og Polen behøver Europa", hvorefter stemmeprocenten straks steg. Kardinalerne har vinket kraftigt, at der skal stemmes ja, de ti millioner mobiltelefon-ejere fik ifølge BBC praj om, hvor lang tid de havde tilbage at stemme i, og i hovedstaden Warszawa er der gratis museums-billetter for at friste folk til ikke at tage uden for byen, men blive hjemme og stemme. Så mon ikke den går for dem, der vil tvinge et polsk ja igennem.

Men helt glat er de to afstemningsdage ikke gået. Især er det svært at nå opfyldelsen af polakkernes egen regel, at mindst halvdelen skal stemme.

Man kunne her klokken 19 i TV2s nyheder forstå, at det i hvert fald er dybt krænkende, når polakkerne ikke i det mindste er mødt så talstærkt frem, at Ulla Terkelsen kan melde hjem om et ja i første aften-udsendelse.

Ulla Terkelsen var ganske enkelt vred på polakkerne. Man kunne tro, hun var sendt til Polen som journalist for redeligt at skildre, hvad polakkerne vedtager.

Men nej, hun ser sig som udsending enten for EU-kommissionen eller for de hjemlige danske EU-partier eller måske ligefrem som deltager i en EU-bevægelse. Hun lyder i hvert fald sådan - skingert, hånende og belærende.

Hun og hendes bagland tåler kun et ja og hører alt andet end et ja som et tilbageslag, et fald i afgrunden eller snarere som affald, hun er for fornem til at røre ved.

Hun lod forstå, at efter sovjetunionens fald og Polens frihed skulle et ja til EU være kronen på friheden og ligestillingen med andre ordentlige demokratiske nationer.

Det rabler for damen. Polen er nøjagtig så fri, så ligestillet og så demokratisk som andre, om landet stemmer ja eller nej.

Det er TV2, der synes at have mistet sin frihed, sit demokratiske grundlag og sin ligestilling med andre sendere, som har agtelse både for mindretal og flertal.

Med dame-vred stemme ærgrede Ulla Terkelsen sig over, at folk i hele Polen ikke er ens. Hun vidste, at i hovedstaden Warszawa var det i orden, men ude på landet, især helt mod øst, var der folk, som ikke ville noget som helst.

"Noget som helst" er åbenbart ikke at ville være med i unionen. Er det da ikke en demokratisk ret også for folk, der bor på landet?

Mon ikke det er på tide, Ulla Terkelsen holder en pause som rejsende og tages hjem til journalistisk og demokratisk genopdragelse? Hun synes at have mistet enhver føling med det folkestyre, som er hendes og TV2s virkeområde.

© Poul Erik Søe 7. juni 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside