Færøerne og Grønland skal
stemme om EU-grundloven

Færinger og grønlændere kan ikke holdes uden for dansk folkeafstemning, der vedrører udenrigspolitik

EUs udkast til en grundlov, der skal styrke bevægelsen hen mod een europæisk stat, ligger nu klar på de fleste områder. Og på udenrigspolitikkens område er det tydeligt, at det vil skabe vanskeligheder for Danmark - og rummer kimen til nye krænkelser af de færøske og grønlandske folks indlysende ret til at være selvstændige.

EU er tydeligt også er et stykke udenrigspolitisk samarbejde, jævnfør den megen snak gennem mere end et kvart århundrede om "at tale med een stemme".

Alligevel har danske politikere været ivrige for at holde Færøerne ude af danske folkeafstemninger om den stadige strøm af EU-traktater. Ganske enkelt af frygt for, at de mange færøske EU-modstandere skal give danske EU-modstandere overvægt.

Den færøske hjemmestyrelov giver færingerne ret til at overtage forvaltningen af alle politiske områder, bortset fra den fælles udenrigspolitik og det fælles kongehus.

Skønt EU handler om Danmarks forhold til andre lande i Europa og dermed også er udenrigspolitik, så blev  færingerne allerede i 1972 ved afstemningen om optagelsen i EU holdt udenfor.

Man undtog færingerne med henvisning netop til hjemmestyreloven - et vrængebillede, da hjemmestyreloven just siger, at Danmark og Færøerne har fælles udenrigspolitik.

Grønland derimod var med i folkeafstemningen 1972 og stemte bragende nej til EU - lige så ivrigt som danskerne sagde ja. Dermed tvang danskerne med deres afstemning grønlænderne ind i EU. Det var uholdbart, og løsningen var en hjemmestyrelov som på Færøerne.

Man havde i den danske regering ikke forudset, at den grønlandske hjemmestyrelov havde til følge, at Grønland ikke skulle deltage i folkeafstemninger om EU. Men når færingerne ikke skulle stemme på grund af deres hjemmestyrelov, så skulle grønlænderne selvsagt heller ikke. Og man havde slet ikke tænkt på, at Færøerne aldrig havde stemt om optagelse i EU, og at Færøerne altså på grund af hjemmestyreloven var uden for EU.

Nu kunne Grønland da med en ny hjemmestyrelov i hånden kræve ny grønlandsk folkeafstemning om EU. Det var man tvunget til at give dem. Og grønlænderne stemte sig som det første folk ud af EU.

Nu regner den danske regering med, at den har taget højde for mulig uro som følge af udkastet til EU-grundlov. Men endnu engang har man glemt Færøerne og Grønland.

Det er ganske indlysende, at får EU en udenrigsminister, og det står i udkastet til EU-grundloven, så er målet med en EU-udenrigsminister at føre EU-udenrigspolitik. Følgestrengt vil Danmarks udenrigspolitik altså være afhængig af den ny EU-udenrigsminister og den ny EU-udenrigspolitik.

Dermed påtvinger Danmark to selvstændige folk, færingerne og grønlænderne, hvad grønlænderne har meldt sig ud af - og færingerne aldrig meldt sig ind i. Dansk udenrigspolitik bliver ikke en selvstændig udenrigspolitik, men afhængig af EU, ellers har en EU-udenrigsminister ingen mening.

Vi påtvinger altså færinger og grønlændere, hvad de i hjemmestyrelovene er sikret imod, og som de selvstændigt har frabedt sig med loven i hånd.

Det fører igen til den umulige stilling, som Grønland blev bragt i 1972 ved folkeafstemningen. Hvis danskerne siger ja til EU-grundloven, påtvinger vi grønlænderne, hvad de ved en folkeafstemning ligeud har sagt nej til. Og den danske regering bryder den hævd, færingerne har på selv at afgøre, om de vil i EU eller ej.

Grønland og Færøerne har ret til at stemme om EU-grundloven, men grønlandsk og færøsk deltagelse i afstemningen vil unægtelig se ud som tvang. Endnu engang gøres Færøerne og Grønland til danske kolonier. Og lader Danmark ikke de to folk stemme om EU-grundloven, så bryder vi selve forudsætningen for det i forvejen ømtålelige hjemmestyre, som har været et dansk redskab til magtudøvelse og ikke til at give de to selvstændige folk frihed.

© Poul Erik Søe 13. juni 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside