Overdommer Jensen
TV2 Nyhederne misbruger det irakiske folks lidelser for at støtte krigen mod Irak

Der dukkede gamle nyheder op som nye midt i den danske regerings juli-krise på grund af den danske deltagelse i Irak-krigen. Udenrigsminister Per Stig Møller måtte i det udenrigspolitiske nævn beklage den måde, han havde brugt ord fra FN-våbeninspektør Hans Blix på. Men så skulle det vise sig, at hele drøftelsen om grundlaget for amerikanernes, englændernes og danskernes krig mod Irak slet ikke fandt sit endeligt i folketing eller udenrigspolitisk nævn, men i TV2 Nyhederne. Torsdag 17. juli 2003 kunne TV2s udsendte medarbejder fælde den endelige dom i spørgsmålet.

Steffen Jensen viste nogle billeder af sig selv midt i et særdeles rodet arkiv i byen Babylon, og med billeder af nogle kranier kunne TV2s overdommer Jensen meddele, at her var de billeder, der "afslutter al videre diskussion, om krigen mod Saddam Husseins regime var retfærdig og rimelig."

Det er jo meget praktisk med den slags talende folk, der åbenbart ikke længere blot er udsendt som journalister, men som er alt-i-eet-mennesker, journalist, anklager og dommer. TV2 Nyhederne mestrer, hvad ingen i verden, end ikke i USA eller England, har magtet til i dag - at "afslutte al diskussion" om Irak-krigens rimelighed. Men det ordner Jensen.

Nyheden er gammel. Meget gammel. Den handler om Saddam Hussein som grusom diktator. Dem har verden ret mange af. Og det er selvsagt ret, at der gøres op med gruen og bødlerne. Det har vi FN til, og det har vi krigsforbryder-domstole til - eller retsvæsen i al almindelighed. Det er den verdensorden, Danmark er tilhænger af - var i hvert fald indtil statsminister-posten blev indtaget af en kalkunsk hane.

Det er knap så indlysende, at just amerikanerne skal gøre op med diktatorers grusomhed alt efter, om det passer i deres kram. Mange steder i verden har just amerikanerne støttet og i nogle tilfælde bragt gruens eneherskere til magten. Chile, som havde valgt en demokratisk præsident, oplevede, at amerikanerne bidrog til at vælte demokratiet i Chile og at hjælpe et grusomt slagter-styre helt som Saddam Husseins til magten.

Enhver kan føje til, hvordan amerikanerne verden over har støttet gruens magthavere. Men værre er det, at de fleste af de grusomheder, myrderier og mishandlinger, som er sket under Saddam Husseins styre, fandt sted, mens amerikanerne støttede Saddam Hussein. Det var USA, der sikrede Hussein på leder-posten i Irak, fordi han tjente USAs mål ved at kriges grusomt med nabostaten Iran. Det er amerikanerne, men også russerne, tyskerne, englænderne og franskmændene, som har solgt Saddam Hussein de våben, han kunne bruge som USAs lakaj, men som også blev vendt mod hans eget folk.

Dertil kommer, at amerikanerne vil have deres egne soldater fritaget fra at kunne ende for krigsforbryder-domstol, mens de samtidig hyklerisk optræder som anklagere mod andre verden over. Bødlerne i Irak skal retsforfølges. Der er ingen uenighed om det. Men at amerikanernes krig med dansk nikkedukke-ja af den grund bliver "retfærdig og rimelig", er ikke bare dårlig, ensidig journalistik, men et forsøg på at tjene de herskende i de krigsførende lande USA, England og Danmark. Det var jo ikke for at gøre op med Irak-styrets bødler, landene gik i krig.

Det er mere end nogen andre USA, som har muliggjort Saddam Husseins diktatur, grusomheder, mishandlinger og drab i Irak. Når så amerikanerne pludselig skiftede holdning til Irak-styret, så var det jo ikke, fordi de med eet indså, at Saddam Husseins styre var sygeligt brutalt, sadistisk. Det havde styret i Irak været hele tiden. Nej, amerikanerne hævdede uden beviser dengang eller senere, at Irak havde tråd til de terrorister, der lagde New Yorks penge-babelstårne i ruiner. Amerikanske regeringskredse har selv indrømmet, at ordene om irakiske masseødelæggelsesvåben alene blev valgt af "bureaukratiske grunde". altså for nemmere at overtale det amerikanske folk til krigen. Krigen mod Irak havde aldrig som mål at standse diktaturets grusomheder, men at hævne 11. september. Ingen tror på, at Irak eller Hussein har haft tråde til de terrorister, som stod bag 11. september. De folk, der planlagde 11. september, foragtede Hussein. Selv fra USA siges det nu tydeligere og tydeligere, at de påståede forbindelser til september-terroristerne ikke er sande.

Alle disse emner, om man er enig eller ej, indgår selvsagt i en drøftelse af, om krigen i Irak var "retfærdig eller rimelig". Vigtigst er det dog, om verdens samlede lande i FN skulle holdes uden for, mens amerikanerne gjorde brug af deres tekniske overlegenhed til at føre krig på egen hånd. Men ingen af de spørgsmål er nævnt med et ord i Steffen Jensens reportage fra Babylon. Alligevel er han i stand til at fælde dom, ja, han mener, at hans synspunkter "afslutter al videre diskussion".

Den såkaldte reportage, der i virkeligheden kom til at fremstå som et partsindlæg i den hjemlige politiske drøftelse om ansvaret for dansk deltagelse i amerikanernes krig,, var skåret til i særdeles salgbar form, og måske er den slags nødvendigt i en tid, hvor TV2 er til salg. Men for redelighedens skyld er her Steffen Jensens ord, afskrevet fra udsendelsen torsdag 17. juli.

Først indledte studieværten: "Og mens kampene altså fortsætter over alt i Irak, så er arbejdet samtidig i fuld gang for at dokumentere Hussein-styrets forbrydelser. Forude venter et opgør med Iraks bødler, rapporterer Steffen Jensen fra Bagdad."

Så kom Steffen Jensen: "Det her er billederne, der afslutter al videre diskussion, om krigen mod Saddam Husseins regime var retfærdig og rimelig.

Det her er nemlig billederne af en af mange massegrave, som i de her dage begynder at dukke op, massegrave med Saddam-regimets utallige navnløse ofre.

Ingen ved i virkeligheden, hvor mange mennesker, der forsvandt og blev myrdet under Saddam, men overalt i Irak, som for eksempel her i Babylon-området, begynder folk nu at finde ud af, hvad det er, der er sket med deres familier og pårørende
Det er deprimerende arbejde at identificere ligene. Indtil videre har man kun fået sat navne på halvdelen af de tre tusinde lig, der er fundet. Og bare fra denne ene by er der forsvundet mindst 12.000 mennesker.

I Bagdad forsøger en nyoprettet organisation af overlevende fra Saddams fængsler at lave lister over henrettede og forsvundne ved at grave sig igennem hundredtusindvis af konfiskerede sagsmapper fra de mange forskellige irakiske efterretningstjenester.

De frivillige arbejder sig møjsommeligt igennem bjerget af sagsmapper, men mængden er totalt overvældende - og indholdet, beretningen om almindelige menneskers liv, som bliver revet fra hinanden, er deprimerende selv for de mest hårdkogte kynikere.

Men tror det sikkert ikke, når man ser det her kæmpemæssige bjerg af sagsmapper, så tror man det sikkert ikke, når jeg påstår, at det her i virkeligheden kun er toppen af isbjerget.
Der er masser af rum rundt omkring den her bygning, rundt omkring i Bagdad og i Irak fulde af sagsmapper som denne her. Og det er ikke bare bjerge af sagsmapper. Hver eneste af de her sagsmapper er et ødelagt liv. Hver eneste sagsmappe er en familie, som har fået deres liv lagt i ruiner. Det her er i virkeligheden et monument, det her er en skamstøtte over et af verdens mest sygeligt brutale, sadistiske regimer, som endelig er blevet bragt til fald.
Steffen Jensen, Bagdad."

Ind imellem var der optagelser med irakere. Men hvor væsentligt end emnet er, var det så ordentlig journalistik? Steffen Jensen taler om "en af mange massegrave, som i de her dage begynder at dukke op" - men der er jo dukket massegrave op længe før, så ordene "i de her dage" virker påklistret, som om de kan give grund for at bringe indslaget i TV2, netop som den danske regering er trængt på grund af Irak-krigen.

Har Steffen Jensen virkelig læst hver eneste sagsmappe, så han kan sige, at hver eneste sagsmappe er et ødelagt liv. Er der overhovedet nogen, der siden amerikanernes krig mod Irak kan have haft tid til at gennemgå hver eneste sagsmappe? Er det ikke sædvanligvis, hvad vi lader anklagerne og dommerne gøre? Eller kan en journalist fra TV2 virkelig en enkelt dag på en stort kontor få overblik over sagsmapper i så stort et tal på et fremmed sprog, så han er i stand til at sige, at hver eneste sagsmappe indeholder, hvad han påstår?

Men den danske regering fik sig da våde rygge af en slikke-villig journalist midt i en ikke rar hjemlig drøftelse om grundlaget for den danske deltagelse i krigen. Babylon-journalistikken virkede som misbrug af irakernes lidelser til hjemligt politisk formål. TV2s nyheds-redaktion burde have indset, at med Steffens Jensens ordvalg virkede forsøget på at standse al videre diskussion som en personlig kommentar, smagsdommeri som regeringen ynder at kalde det, i stedet for en reportage. En udenrigspolitisk medarbejder må forudsættes at vide, at hans ord kan virke på den måde. Og det er nok ikke helt sikkert, at Steffen Jensen får ret, når han mener, at hans indsats "afslutter al videre diskussion, om krigen mod Saddam Husseins regime var retfærdig og rimelig."

© Poul Erik Søe 19. juli 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside