Hjertesproget
manglede

Dronningens og statsministerens nytårstaler 2002-2003

Dagbladet BT har allerede slået fast, at dronningen har talt, som hun skal. Og det er rigtigt nok. Selvom det løftende, udfordrende og fornyende altid er, når hun - og andre talere - ikke taler, som de skal, men netop som vi ikke venter det.

Holdningerne er der hos dronningen og statsministeren, ofte sammenfaldende, og sådan set er det jo meningen med det, da statsministeren taler på dronningens vegne - og ikke omvendt som de fleste tror. Selvom vi fra Poul Nyrup Rasmussens tid ved, at dronningens taler om ikke bliver til, så bliver skruet sammen i statsministeriet med  kraftige tilråb fra udenrigsministeriet. De to samstemmende taler virkede knap så fummelfingrede i år.

Der var dog en slags arbejds-deling i de to taler. Statsministeren lod dronningen sige det, han ikke så godt selv kunne sige - rosen til regeringen og magtapparatet:

'Med formandskabet i Den Europæiske Union faldt det i Danmarks lod at stå for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de afsluttende forhandlinger om udvidelsen af EU. Det har stillet store krav til vore evner, såvel diplomatiske som organisatoriske. Mange, mange enkeltpersoner har været inddraget i det arbejde både på fremtrædende og mindre synlige felter. Når Danmark har høstet anerkendelse viden om, skyldes det i høj grad deres indsats. Jeg bringer dem alle en stor tak.'

Dronningen takkede ikke dem, der gik krævegang imod EU eller andre emner, som EU-træffet i København handlede om. Eller også fik hun ikke lov til at sige den tak. Det gjorde derimod statsministeren, og selvom det er sent, sent, sent at sige ordene til dem, der sikrede et fredeligt EU-møde trods politiets ulovlige brug af maskering og løftebrud ved civilklædt at blande sig med krævegængerne, så fik statsministeren dog ordene over sine læber - og det viser hans vilje til redelighed:

'Jeg vil også gerne takke dem, som har medvirket til at sikre en fredelig afvikling af EU-møderne i Danmark. Tak til politiet for en forbilledlig indsats. Og tak til de repræsentanter for demonstranterne, som var med til at sikre ro og orden. Jeg er stolt over, at vi danskere kunne vise omverdenen, hvordan politiske synspunkter kan komme til udtryk på en fredelig måde.'

Pludselig under dronningens tale var det uundgåeligt at tænke på, at der sjældent siges rosende ord til dem, der i Danmark værner om danskheden og det danske sprog. Det ser ofte ud, som om det er en EU-fjendtlig handling at være dansk. Men hos dronningen kom det ud mellem sidebenene, for sådan nogen har majestæten også - i år knap så ømme som under sidste nytårstale:

'Jeg sender også mine gode nytårsønsker til de danske syd for grænsen med en varm tak for deres trofasthed over for alt dansk, og til de mange ude omkring, hvis rod er i Danmark, og som hæger om danskheden og det danske sprog.'

Sært men sandt, at det, der er en dyd hos danske i Sydslesvig og ude i verden, agtes ringe nord for grænsen.

Anders Fogh Rasmussen kundgjorde sin plan for udryddelsen af de danske EU-undtagelser, som EU-partierne selv har fundet på og vedtaget i folketinget, før der blev holdt folkeafstemning om dem.

Rasmussens plan er lempeligere end den utroskab mod vælgerne, socialdemokrater og radikale er i gang med. Men endemålet er dog det samme - at nedgøre folke-flertallets vilje.

Statsministeren vil først holde ny folkeafstemning efter den EU-grundlov, som tilhængerne af Europas forenede Stater venter så meget af, og som et EU-præsteskab lige nu arbejder med for lukkede døre efter en fremgangsmåde hentet ved de katolske pave-valg.

Men sammenholdt med Lykketoft, Jelved og Helveg Petersen, så må selv modstandere af EU i unionens nuværende form indrømme, at Anders Fogh Rasmussen taler ganske anderledes med agtelse for folkestyret.

Hvis EU virkelig skal have grundlov, ende som Europas forenede Stater, vil det af sig selv føre til en folkeafstemning i Danmark, fordi alt andet ville være en krænkelse af den danske grundlov. Det lyder langt mere gennemtænkt, at samtalen - som foreslået af Fogh - om de danske EU-undtagelser tages i den sammenhæng og efter et folketingsvalg. For redelighedens skyld skal det dog siges, at forlydender fra EU-præsteskabets lukkede møder om en ny EU-traktat hævder, at de danske forbehold  vil blive indbygget i forfatnings-forslaget. Alt andet er selvsagt også utænkeligt og lovstridigt.

Vi ved godt alle sammen, at der i Anders Fogh Rasmussens villighed til at vente med en ny afstemning også indgår et hensyn til regeringens støtte-parti, Dansk Folkeparti. Man kan kun vanskeligt forestille sig, at regeringen vil være styre-duelig, hvis en langvarig strid om de danske undtagelser skal udkæmpes det kommende år mellem de tre partier, der udgør regeringens folketings-grundlag. Det er da også sådan en svækkelse af regerings-dueligheden, Lykketoft, Jelved og Helveg Petersen mest håber på. Det kan blive småt for enhver.

Lige efter statsministerens nytårstale var den konservative EU-ordfører ude med lygten for at lokke vælger-møl til. Han mente, at en folkeafstemning skulle komme hurtigere end tænkt i statsministerens plan. Det har så vist sig, at den konservative partileder Bendt Bendtsen havde tilsluttet til Anders Fogh Rasmussens plan, og så slukkede den konservative EU-ordfører lampen.

Den krølle på nytårstalen viser, at folketinget stadig står for svagt over for regeringspagten - som det så ofte var tilfældet også under tidligere regeringer. Bendt Bendtsen har formentlig ikke sørget for, at hans EU-ordfører havde fået oplysning om en så vigtig aftale. Det er en krænkelse ikke bare af Det konservative Folkepartis folketingsgruppe, men af hele folketinget.

Det er, som de politiske undertoner i tjetjenerens Sakajevs sære udleverings-sag også viste, uheldigt, at ministrene på samme tid sidder i folketinget. De radikale gennemførte i den afgåede regering en adskillelse. Det mod burde Venstre og de konservative også vise ved en forestående taburet-udskiftning i regeringen. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt fletter for meget ben i kongeriget.

Nå, ellers var ingen af nytårstalerne egentlige taler - dronningens dog mere poetisk end statsministerens, forståeligt nok, men uden livsdybde og indtrængende medlevelse. Fogh Rasmussen gjorde, som Nyrup Rasmussen har gjort det så tit - lavede en slags sags- og emneliste i i stedet for en tale. Det var en opremsning af de grusse-emner, der lige nu passer folkestemningen bedst - lidt rockere, lidt omskæring og lidt fundamentalisme. Men blev der nu sagt ord med styrke om Putin og tjetjenerne? Blev handlinger og holdninger hos Israels Sharon sammenlignet med dem hos Iraks Hussein? Var holdningerne der - eller bare det, Per Stig Møller ynder at kalde balancen?

Nå, men her i huset syntes vi dog svært godt om ordene "Frihed til forskellighed" - og sådan har der sikkert været noget til alle. Men hver for sig.

Alt for meget hver for sig. Men vi er et folk. Nytårstaler vigtigste mål er at tale til os som et folk, der kan mødes hen over alle skel. Der manglede dette fælles sprog - hjertesproget.

© Poul Erik Søe 1. januar 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside