Skam dig, Anders

Her mod aften stiger drabstallene i Moskva, og det vil blive ved. Til morgen blev der talt om ti dræbte gidsler, så blev det tyve, senere 67, og lige nu er det 90. Plus 50 gidseltagere, som er dræbt, siger russerne. 347 gidsler er på sygehus, mange hårdt såret. Siger russerne.

Hvad skal man selv sige? Verden er stum af rædsel. Men den danske statsmand Anders Fogh Rasmussen finder ord. Han udtaler sig på hele EUs vegne. Han er jo formand. Han udtrykker følelserne hos hver af os.

Og hvordan han gør han det?

Han siger til lykke!

Til lykke Putin!

Anders Fogh Rasmussen, engang Danmarks statsminister, taler nu EU-sprog og er til børnefødselsdag med lys i lagkagen, mens blodet endnu ikke er størknet. Spurven i tranedans tramper på alle redelige følelser og lykønsker præsident Putin og den russiske regering. Helt uden forbehold.

Er der virkelig en sejrherre i den skændsel, som er sket i teatret i Moskva? Er der nogen at sige til lykke til?

Anders Fogh Rasmussen siger ifølge dagbladet Politiken om aktionen, at "Den Europæiske Union anerkender, at den russiske regering har udøvet størst mulig tilbageholdenhed i denne overordentligt vanskelige situation. De russiske styrker opnåede at føre en yderst vanskelig redningsoperation til afslutning."

Er det virkelig ord, som skal indledes med en lykønskning?

Er der helte, som skal lykønskes på grund af det, der er sket? Russerne har brugt vold, som de altid gør det - vold uden forsøg på nogen anden udvej.

Var der ihærdige forhandlinger for at undgå massedrabene? Nej.

Voldens vej var selvfølgelig.

Er der eet ord hos Anders Fogh Rasmussen om, at russerne dagligt i Tjetjenien fra hus til hus gør, hvad tjetjenerne har gjort i Moskva? Er der eet ord om, at russerne fra landsby til landsby gør det samme, som tjetjenerne gjorde?

Ingen kan godtage, hvad der skete i Moskva. Og ingen kan godtage, hvad der er sket i Tjetjenien - hverken tjetjenernes eller russernes handlinger. Men Anders Fogh Rasmussen fælder ensidigt dom over den ene part og stempler dem som terrorister, aldeles uden ligevægt, helt uden at omtale russernes årelange terrorisme i Tjetjenien.

Der er ingen forskel på, om russere i uniform myrder i hundredtusindvis i Tjetjenien, eller om tjetjenerne prøver at gøre det samme med 7-800 i Moskva. Verden kan kun sige nej.

Præsident Bush, da han var i valgkamp, fordømte russernes krænkelse af menneskerettighederne i Tjetjenien og deres mord på civile, kvinder og børn. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller, før han blev udenrigsminister, ønskede at den daværende socialdemokratiske regering tydeligere skulle sige fra over for russernes folkemord i Tjetjenien.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen lykønsker. Skam dig, Anders!

Det er ej den danske tunge, det er ej de vante ord, ikke dem jeg hørte sjunge, hvor ved hytten træet gror.

Igen er håbet knyttet til Per Stig Møller og hans dybe indlevelse i den virkelighed, der skaber verdens gru. Også han taler mod terrorismen, men hele hans holdning er aldeles anderledes og menneskelig, en ramthed, som han deler med enhver, der står over for rædslerne. Hele Per Stig Møllers fremfærd i spørgsmålet om den fredskonference, der skal holdes i Danmark med Tjetjenien som hovedemne, er værdig, dybtgående demokratisk og fyldt med det dobbelt-sind, som enhver af os har - stillet over for gruen.

© Poul Erik Søe26. oktober 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside