EU-kommissionens formand Romano Prodi
Nåda, bitte mand, skal
du være præsident?

Ingen politiker med blot den ringeste selvagtelse kunne et øjeblik tænke sig at bytte en politisk leder-rolle i eget land ud med de gyldne stole i Brüssel. Det er et håb-tegn.

Hvad som helst går, når man sidder i EUs top. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, der ellers er mere til cykelløb end Nyrup Rasmussen, fremviste torsdag skøjteløb på frostfri efterårsvande. Havde han ikke hele tiden trådt vande, ville ordet overfladisk være mest dækkende.

Danmarks Radios udspørger, Steffen Kretz, gjorde ellers mere end sit bedste. Han spurgte uden at kæle og valgte emner, hvor der mest savnes svar. Det var fremragende arbejde. Ved at fastholde spørgsmålene og en saglig tone gav spørgeren Prodi rig lejlighed til at udstille egen ligegyldighed, dovenskab og overfladiskhed.

Med eet slag blev det synligt, at det meste af Europa lader sig spise af en med en snik-snak. Og formand Prodi er mere end leveringsdygtig. Vi har så ofte - lidt tåkrøllende - hørt, at danskerne og danske politikere ved mere om EU end de fleste. Ganske enkelt fordi vi har haft en del muligheder for selv at tage stilling. Prodi-samtalen i Danmarks Radio underbygger den påstand.

Ingen dansk politiker, tilhænger eller modstander af EU, var sluppet gennem skærsilden med den overfladiskhed, der er kommissions-formandens varemærke. Prodi dømte sig selv og dermed kommissionen. Han kom til magten ved en tilfældighed, fordi det skulle gå stærkt, da den gamle EU-kommission måtte træde tilbage på grund af EU-svindelen. På fjorten dage blev der udpeget en ny formand. Alle har hele tiden vidst, at det var et vilkårligt greb i lykkeposen. Aftenens samtale - uden at have den hensigt - afslørede EU-magtens inderste væsen.

Romano Prodi står ikke til ansvar over for nogen - føler i hvert fald ikke det ansvar. Han snakker - men egentlig ikke til nogen og heller ikke for at overtyde nogen. Han snakker bare. Man kan høre, at han har sagt det hele tusind gange før. Han fuldfører ikke sætningerne, sænker stemmen næsten til en hvisken, fordi han selv keder sig ved hvert eneste ord. Og han ved, at de skønne landskaber, han maler, ikke findes i virkeligheden, men blot er dækmaling over et magtspil, der har som mål at ophæve folkene.

Han siger demokrati i hver tredie sætning, men mener ikke en døjt med det - og han medbringer da heller ikke de vidunderligste demokratiske forbilleder fra italiensk folkestyre. Jo, han vil sandelig da, at folkene skal have indflydelse, men da talen falder på Irland, som har stemt nej ved en folkeafstemning i fjor om den seneste EU-traktat, så siger han, at irerne ikke var rigtigt forberedt på den folkeafstemning. Men det er de skam nu - irerne skal stemme igen 19. oktober. Når et folk siger nej til EU, så taler vor far til dem, som er det en skoleklasse, der ikke har læst på lektien.

Det er da også sådan en far-rolle, som nogen har tiltænkte Prodi. Sådan lyder det i hvert fald. Vi fik at vide, at nogen kalder ham Europas første præsident. Og udsendelsen havde fået titlen "Europas præsident?". Det spørgsmålstegn efter titlen må skyldes, at Danmarks Radio ikke har forberedt sig godt nok. Har man overhovedet lov at tvivle? Europa skal da have sig en præsident med magt som USAs. Vi mangler da en Georg Bush, og jeg skal være den første til at indrømme, at i overfladiskhed finder vi næppe nogen, der så fint passer til amerikanernes omhyggelige valg af førstemand.

Så var det, Danmarks Radios mand bed sig fast. Hvad nu hvis irerne siger nej een gang til? Har man så en nødplan, en plan B? Nej, det har unionen ikke, sagde Prodi. Så må det hele indledes forfra igen med forhandlinger i Ministerrådet. Man forstod, at det var en dyb krænkelse, at så fine folk skulle til at snakke om noget, de har vedtaget. At et helt folk skal stemme igen, det er da bare rimeligt. Men at politiske ledere skal forstyrres midt i deres frelserværk - det er for galt.

Prodi, der bærer en cykelhjelm med større værdighed end set på hjemlige politiske cykelbaner, kom dog godt ud at cykle, da han blev presset med den kendsgerning, at hvis irerne 19. oktober igen siger nej til Nice-traktaten, så er traktaten efter EUs egne regler ugyldig. Han mente, at det hele nok lod sig gøre alligevel. Ikke ved at fuske med reglerne, som journalisten foreslog. Nej, ved at lave nye regler. Det er for at få nye og for magten nemmere regler, EU har lavet sit konvent, der skal skrive ny grundlov. Ingen af EUs grundregler har til nu haft virkning så længe, at de er blevet prøvet i virkeligheden. EU er altid på vej væk fra det vedtagne ind i noget nyt. Og politikerne handler altid efter det nye, som endnu ikke er vedtaget. Alt i EU kan laves om, indtil det passer i magtens kram.

Lige da udsendelsen blev indledt, tænkte man "Nåda, bitte mand, skal du være præsident?". Da udsendelsen var færdig, tænkte man, at ingen ville være bedre egnet - blandt dem, der er dernede. Som alle andre lande sender også Italien de mindst egnede politikere til EU. Ingen politiker med blot den ringeste selvagtelse kunne et øjeblik tænke sig at bytte en politisk leder-rolle i eget land ud med de gyldne stole i Brüssel. Det er et håb-tegn.

© Poul Erik Søe11. oktober 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside