Etisk råd er en
handelshindring

Det hele går meget nemmere uden moral

Regeringen vil spare en million på Etisk Råd. Det er et sært uetisk tal. Bare sådan en rund million, helt uden spørgsmål og svar som ellers i "Hvem vil være millionær?".

Regeringen vil være millionær, spare op til den skattelettelse, der med stor etisk omhu er fastsat til at skulle komme i et valgår.

Det er altid nyttigt at rydde op, at skære visne grene væk. Regeringens ret uvarslede skæringer i råd og nævn straks efter valget har ikke kun været skadelige. Oprydningen havde politiske undertoner, og noget har været for barsk. Men det kan genskabes. Det, vi virkelig savner efter støvsugningen, kan hales frem af posen igen.

Nu er turen så kommet til Etisk Råd. Selve tanken om at spare kan ikke være tåbelig. Ingen bør sidde sikkert på statens pengekiste. Formanden for Det etiske Råd, en tidligere Vejle-borgmester, er da ikke kun uvillig til at skære. Nu er han også en slags Venstre-mand, så han smækker ikke med dørene over for partifæller.

Når de fleste af os alligevel ikke vil være med til sådan en vilkårlig nedskæring på en million, så skyldes det, at vi selv mangler etik, at samfundet mangler etik, og derfor er Etisk Råd en trøst midt i tomheden.

Tilmed har Etisk Råd gjort sit arbejde godt. Det er aldrig endt som et såkaldt ekspert-udvalg, der tager grundigt og kyndigt fejl ved hjælp af prognoser og evalueringer. Etisk Råd er et folkeligt mødested mellem alle slags mennesker, de uddannede og de vise uskolede.

Etisk Råd har ikke færdige svar, men har været en ustandselig spørgen til vor egen og samfundets mangel på moral og etik i de emner, der vedrører nye forsknings-muligheder over for tanken om en særlig værdi, indeholdt i livet og mennesket selv. Etisk Råd har bidraget væsentligt og alsidigt til den samtale og erfarings-fortælling, som er nødvendig for en fælles etik.

Etik og moral er to sprogs ord for det samme, egentlig er tydningen oprindeligt den samme - nemlig "hvad de fleste gør". Det, vi gør, har erfaring som grundlag - egne erfaringer og samfundets erfaringer. Men ny teknik og viden stiller os over for spørgsmål, vi ikke har fælles svar på. Der er emner, hvor vi ikke kan sige "hvad de fleste gør" - for vi skal først til at gøre det. Vi står uden brugbare erfaringer.

I sammensætningen af Det etiske Råd er der en vis sikkerhed for, at den nødvendige samtale ikke ender i magt-ordrer og lov-påbud. Etisk Råd er et værn imod, at etik og moral bliver de fås sag, et dige mod en ny almue-gørelse.

Når regeringen vil skære alligevel, er det nok ikke tilfældigt. Det etiske Råd er på sin vis en handelshindring, som man ville kalde det i EU. Blot det, at vi i fællesskab drøfter etik og moral, skærper det enkelte menneskes indsigelses-evne over for misbrug af teknik og viden. Magthaverne i politik og pengevæsen kan ikke skalte og valte med os helt så meget som ellers, når vi har en fælles samtale gående om, hvad der menneskeligt er værdifuldt nok til at værne.

Et stort medicin-firma flytter sin forskning til USA nu af den enkle grund, at der er for megen etik og moral i Danmark og for lidt i USA. Flytningen skildres af de særligt udkårne, der laver penge-udsendelser i fjernsynet, som et stort tab. Vigtig forskning går uden om Danmark. Der bliver forsker-flugt.

Vi har hørt den før. da de danske partier var enige om at sige nej til atomkraft. Der var ikke ende på de tab, Danmark ville lide ved den vedtagelse. Men det gik modsat. Danmark sagde nej til atomkraft af etiske, moralske grunde. Ganske enkelt fordi der ikke var svar på spørgsmålet om affaldet fra atomkraft-værkerne. I dag ved vi, at det svar aldrig er blevet fundet. Danmark viste sig at være et foregangsland. I dag misunder de lande, der lod grådighed gå forud for etik, det lille folk, der tog sig en moral-skabende samtale, handlede ansvarligt i fællesskab hen over alle skel og turde sige nej.

Mit umiddelbare skøn - uden at have set en disse mere på regnskabet end regeringen -  siger mig, at der uden skade kan spares 882 kroner på Etisk Råd. Det rigtige tal kan være 887 kroner. Sandsynligvis et sted midt imellem plus en krone mere for at ærgre Kristeligt Folkeparti, der tror Gud har skabt moralen og har brug for statsstøtte. Jeg synes, man skal skære de kroner lige på stedet, måske i et særligt indkaldt natligt folketingsmøde med tredie behandling, så vi kan komme videre med den samtale, der gør os stærke.

© Poul Erik Søe10. oktober 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside