Hvordan magtens Europa lærer
at elske folkeafstemninger

Irerne skal stemme om EU-traktaten igen, fordi de stemte forkert første gang - Et forslag til at undgå den slags fejl i fremtiden

 

Folk i Europa har det med at stemme helt galt. Nogen opfører sig, som om de har en fri vilje. De stemmer nej til det, magten i EU og deres egen regering vil have igennem. Det kalder man forkælelse.

 

Det er en ufattelig misforståelse, at folkeafstemninger holdes for at lade mennesker vælge mellem forskellige synspunkter. Folkeafstemninger har man i et sandt, moderne folkestyre for at vise, hvor stor opbakning de folkevalgte magthavere har.

 

Når det, EU-landene er enedes om, nogle få steder lægges ud til folkeafstemning, skal man i de lande være lykkelig for overhovedet at få lov at at gå hen at stemme. Det giver jo en slags oplevelse af det, der vist nok med et stadig mer fremmed ord hedder demokrati.

 

Men alt hører selvsagt op, hvis demokratiet misbruges. Og det er rent ud misbrug, når nogle mennesker glemmer, at demokrati handler om ansvar. Det er den slags mennesker, der tror, folkeafstemninger kan bruges til at sige nej til, hvad magthaverne vil.

 

Det er da klart, at magthaverne kun gennemfører, hvad der er dybt ansvarligt og bedst for alle. Derfor er det grundlæggende uansvarligt og udemokratisk overhovedet at stemme nej. Folk har jo selv valgt magthaverne, så hvordan kan de, der har magten, overhovedet tage fejl?

 

Enhver ved, hvor skadeligt det er for samarbejdet, fællesskabet og enigheden mellem magthaverne, når et eller andet lille folk prøver at fange lidt opmærksomhed ved at sige nej til, hvad alle andre er enige om. Det kan tage lang tid at rette op, hvad sådan et nej skader unionen og samhørigheden.

 

I det mindste kan folk, der har den sygelige trang ikke at ville godtage, hvad de fleste er enige om, dog blive hjemme i stedet for helt nytteløst at sætte krydser, der bare har som mål at skade det, som magthaverne ved, er det eneste rigtige for alle.

I hvert fald er det indlysende, at EU ikke kan lade sig standse af den slags misforstået demokrati, som både er tidkrævende og tvinger magthaverne til at oplyse om en hel masse, som folk alligevel ikke fatter.

 

Det er en nærliggende tanke, at lande, der holder folkeafstemninger og ikke vil nøjes med de folkevalgtes vedtagelser, indpasses i en slags demokratisk kvote-ordning, som kan virke opdragende på landenes vælgere. Især Danmark og Irland med deres nej til EU-traktater trænger meget til sådan en kvote-ordning, og franskmændene skal heller ikke gå ram forbi, da de var meget tæt på at sige nej til EUs Maastricht-traktat.

 

Man kunne i den slags lande, hvor demokratiet er udartet ved sygeligt nej-sigeri, mindske landbrugs-støtten og dermed hæve fødevare-priserne i forhold til tallet på JA-stemmer og nej-stemmer ved folkeafstemninger. En sådan demokrati-kvote ville jo også hjælpe på EUs kommesmerter. Og det er kun rimeligt, at folk, der ikke fuldt ud vil sige JA til fællesskabet, samhørigheden, samarbejdet og det helt nødvendige lederskab, heller ikke får fuld glæde af de støtteformer, der holder os alle i live og er en forudsætning for folkestyre, frihed og forsyningen af julegaver under træet.

 

Hjælper det ikke, vil det kun være rimeligt at sætte den slags nejsiger-lande på EUs liste over terrorister. For er ikke netop dette usmagelige nej-sigeri kimen til al terrorisme? Det indledes med den lille selviske utilfredshed rettet mod Europas folkevalgte ledere, men det kan så alt for hurtigt vokse til samfundsskadelig virksomhed. Er det ikke her, vi må sætte ind? Kan demokratiet overhovedet værnes, hvis folk med stemmeret ikke er modne nok til at se indse, at al menneskeligt samliv kun kan indledes med et JA? Med EU er det som med kærligheden - ingen når længere end til sig selv ved at sige nej.

 

De folk, der misbruger demokratiet ved at undergrave fællesskabet mellem Europas statsledere, må efterhånden selv kunne indse, at deres vrantne og fodslæbende nej-sigeri kun på tåbeligste vis sinker den nødvendige udvikling og gør demokratiet langt dyrere end nødvendigt.

 

Som det er nu, må magthaverne bruge penge på at lave den ene folkeafstemning efter den anden, indtil der er nok, der holder op med at sige nej. Når alle ved, at magthaverne har ret, og når magthaverne selvfølgelig i deres prisværdige tålmodighed over for de forkælede vælgere bliver ved at holde folkeafstemninger, indtil de fleste siger JA, er det så ikke i sig selv det allerbedste tegn på, at det slet ingen mening har at sige nej. De fleste har indset det for længe siden. Hvor længe skal vi blødsødent blive ved med at opdrage resten til at blive nutidige demokrater gennem den ene kostbare folkeafstemning efter den anden?

 

Nogen vil straks mene, at man helt skal afskaffe folkeafstemninger. Men det er en dårlig løsning, for folkeafstemninger er hyggelige og skaber sammenhold. Folk fra samme egn mødes, og når der bliver sagt JA til det, som magthaverne vil, er det en opbakning, som i sig selv er værdifuld. Det giver lederskabet endnu større lyst til at fortsætte deres gavnlige virke for friheden, folkestyret, fællesskabet og finanserne. Jeg tror, man med en lille drejning af folkeafstemningerne kan gøre dem til selve grundlaget for den europæiske unions fremtid.

 

Af hensyn til de mange, de fleste - og de egentligt modne vælgere i de mange lande er det en nærliggende tanke ganske enkelt at harmonisere stemmesedlerne i unionen. De allerfleste har for år siden siden indset, at det kun er nødvendigt med een valgmulighed på stemmesedlen. Der skal bare stå JA.

 

Der vil selvsagt altid være nogen, der så lader være med at stemme. Men er der brug for dem i et moderne demokrati, der svarer til tiden og EU? Mange flere vil i stedet for at stemme nej stemme JA, fordi folk nu engang elsker at sætte kryds. Og så har vi sparet en række folkeafstemninger om det samme emne. Og det ender jo så allerede første gang, sådan som det ender nu efter flere folkeafstemninger om det samme. I virkeligheden løser en sådan ny harmoniseret stemmeseddel alle vanskeligheder.

 

Hvis EU er hurtig, og hvis Europas trykkerier i fællesskab blev sat på opgaven, kunne den ny stemmeseddel prøves ved den irske folkeafstemning om Nice-traktaten 19. oktober. Irerne sagde nej ved en folkeafstemning om den samme Nice-traktat sidste år. Det var en alvorlig fejl, at det kom så vidt i Irland. Især fordi Nice-traktaten sikrer mere magt til de store EU-lande, som naturligvis er mere demokratiske end de små lande, fordi der er så mange flere demokrater i store lande end i små.

 

Irerne har været undertrykt i 700 år. Noget må de have lært.

© Poul Erik Søe9. oktober 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside