Skal der slet ikke advares
imod at rejse til Moskva?

Efter udåden i Bali advarer udenrigsministeriet mod at rejse til Indonesien. Og i hvert fald hurtigere end de fleste andre udenrigsministerier også mod at tage til Thailand. Det er godt at være på forkant.

Derfor må det undre, at udenrigsministeriet ikke straks har advaret danskere mod at rejse til Moskva, Sankt Petersborg og andre storbyer i Rusland efter rædselen i Moskva-teatret. Tilmed er Rusland farligere end både Indonesien og Thailand. I Rusland bruger også staten terror.

Selv den amerikanske præsident og den danske udenrigsminister har talt imod den russiske stats krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien - ganske vist før den ene blev præsident og den anden minister.

Det skal dog indrømmes, at udenrigsminister Per Stig Møller i sin tale på Det konservative Folkepartis landsråd i ugeskiftet nævnte overholdelsen af menneskerettighederne som en forudsætning for fredsforhandlinger mellem Rusland og Tjetjenien. Hvorimod den amerikanske forsvarsminister efter sine drøftelser med den russiske regering om en Irak-krig sagde, at spørgsmålet om russernes krænkelser af menneskerettighederne må udskydes til et senere tidspunkt...

Udenrigsministeriets rejsevejledning for Rusland er ikke ændret i to måneder. Det skete sidst 27. august i år. Gidseltagningen i midten af Moskva, også af udenlandske gidsler, har ikke fået udenrigsministeriet til at løfte en finger.

Udenrigsministeriet advarer mod at rejse til Tjetjenien, Dagestan og Ingusjetien. Det viser sans for virkeligheden. Det er de steder, hvor den russiske militær-magt er stærkest til stede overhovedet. Så kan man aldrig vide. Selvom Putin vandt sin præsident-valgkamp på at love hurtig og beslutsom indgreb i Tjetjenien. Det er to år siden, Putin i hvert fald i valgkampen var hurtig og beslutsom, og derfor er det nærmest majestæts-fornærmelse, når udenrigsministeriet stadig må skrive denne rejse-vejledning for danskere:

"I forbindelse med den igangværende føderale militæroperation i Tjetjenien er der fortsat væbnede sammenstød, minefare og ueksploderet ammunition i området. Kamphandlingerne i Tjetjenien har ført til et stort antal fordrevne personer, primært i naborepublikken Ingusjetien.

Ud over den fornyede væbnede konflikt har den store kriminalitet i Tjetjenien og til dels i de tilstødende områder været ude af myndighedernes kontrol. Kidnapninger i området af russiske og udenlandske statsborgere har været hyppige. Tre britiske og et new zealandsk gidsel blev brutalt myrdet i december 1998. En amerikansk nødhjælpsarbejder blev kidnappet i januar 2001, og en hollandsk nødhjælpsarbejder blev i august 2002 kidnappet i Dagestan.

Enhver rejse til Tjetjenien, Dagestan og Ingusjetien frarådes derfor på det kraftigste.

Rejser til alle øvrige nordkaukasiske regioner i Rusland (Nord-Ossetien, Kabardino-Balkarien og Karatjajevo-Tjerkessien) samt til Stavropol-regionen og den østlige del af Krasnodar-regionen bør ikke ske uden forudgående kontakt til den danske ambassade i Moskva.

Ambassadens muligheder for at bistå danskere, der på den ene eller anden måde måtte komme i nød i de nævnte områder, særligt i Tjetjenien og Dagestan, er minimale."

Der står ikke i vejledningen, at hovedstaden Grosnij er smadret, og at enhver landsby når som helst kan blive udsat for, hvad russiske soldater selv muntert kalder for "rengøring". Russerne tager masker på, omringer en landsby, dræber mændene, voldtager kvinderne og fordriver overlevende til nabolandet. Men det er selvsagt ikke terror efter nutidig tankemåde, men just hvad udenrigsministeriet kalder "den igangværende føderale militæroperation".

Om det russiske Rusland, den del russerne ikke har stjålet fra andre folk, er der ingen rejsevejledning. Nu skal det indrømmes, at der heller ikke findes en udenrigsministeriel rejsevejledning, der fraråder rejser til USA efter 11. september. Men der er til gengæld på udenrigsministeriets hjemmeside en udførlig skildring af, hvad man stiller op, hvis man vil giftes med en amerikaner. Sære ting at blande sammen i et alvorligt øjeblik, men det var just, hvad oprøreren, digteren og arkitekten Poul Henningsen gjorde i sin revy-sang i den tyske besættelses første år i Danmark, her et glimt af de sidste to vers:

Kærlighed og ægteskab 
hva kommer de hinanden ved? 
Kedsomhedens tomme gab, 
til kæben går af led. 
Elskov er den vilde blomst. 
I gartnerhænder går den ud. 
Skærmet får den sin bekomst, 
men blomstrer hedt i storm og slud...

Møde hvad der venter os,
og ingen ve', hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva' der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det blir ved.
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man ka' ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka' aldrig blie træl.
Ingen ka' regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund,
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed blir aldrig forbi.

© Poul Erik Søe28. oktober 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside