Det kan vi ikke
byde vennerne
Tanken om at huse præsidenter og EU-ministre i Vestre fængsel bør skrinlægges i gæstfrihedens navn

Det må siges rent ud. Jeg er gået for vidt. Sådan mente jeg det heller ikke. Vel er jeg imod EU, vel måtte den gamle EU-kommission træde tilbage på grund af svindelen i unionen, og vel fortsætter EU ned i sumpen med politisk fyring af en embedsmand, når det passer den spanske ministerpræsident. Men Danmarks svar bør være værdigt, så vi kan vise, hvad gæstfrihed er.

Jeg håber inderligt, at mine ord mod Unionen ikke har bidraget bare det mindste til den holdning, som den danske regering har til de gæster, vi får fra EU, når Danmark bliver formand for Unionen.

Jeg har da godt set i Berlingeren, at statsminister Fogh Rasmussen har forladt firsernes og halvfemsernes "europæiske idealisme" og ikke farer så hårdt på med Unionen som før. Han siger, det skyldes, at også mange af hans egne Venstre-folk stemte imod euroen.

Men statsministeren bør alligevel tænke sig om, før han fortsætter sine vilde planer om at modtage gæsterne fra EU så ærekrænkende, som det skal ske. Når vi bruger en milliard kroner på at have gæster, så ligner det ikke noget at huse dem i Vestre fængsel, sådan som jeg har forstået, det er planen. Der er noget, som hedder dansk gæstfrihed.

150 fanger skal flyttes ud af Vestre, og det vil koste mere end ni millioner kroner, men kan man virkelig byde præsidenter, statsministre, ministerpræsidenter, kommissions-formand og kommissions-medlemmer at blive buret inde, når de kommer til København?

Hvad vil den franske præsident Chirac ikke tænke? Hans genvalg har lige sikret ham imod en retsundersøgelse af hans farumske borgmester-tid i Paris. Den franske præsident er hævet over frihed, broderskab og især lighed - for loven. Ham kan man ikke sådan føre sag imod, hvad han så end har lavet. Nu var han lige reddet endnu engang fra at komme for en dommer, og så skal han ende i Vestre fængsel. Jeg synes, man skal overveje det to gange. Chirac har ført smidt med atombomber, når han føler sig lille.

Jeg kan da godt se det rent praktiske ved at huse gæsterne i Vestre fængsel. Ikke mindst vil det hjælpe politiet, så de måske kan slippe for nogen af de psykiske forberedelses-kurser, de skal deltage i for ikke at blive for hårdt ramt ved mødet med Unionen.

Og enhver kan se, at når Vestre fængsel er bygget til at holde folk inde, så kan det nok også bruges til at holde de folk ude, som i titusindvis vil strømme til Danmark for at sige det nej til EU, de ikke kan få lov til at sige hjemme. Tallet af ubudne siges endda at ville stige yderligere, fordi rygtet om udenrigsministeriets uddeling af gratis Toms chokolade under EU-møderne går verden rundt.

Jeg kan også sagtens se, at Vestre fængsel byder på sjældne muligheder for politikere, hvis hovedmål bare er at blive siddende. Men bør statsministeren ikke tænke på - ikke bare den svenske statsministers følelser, som er så hårdt ramt af Danmark i forvejen, men også på de faste billed-optagelser af EUs ministerråd. Vil det virkelig øge Danmarks omdømme, når billedet denne gang må tages under statsministrenes og ministerpræsidenternes gårdture i Vestre fængsel?

Der er endnu godt en måned tilbage, før Danmark skal være formand. Brug da tiden til at spørge danskerne, om de ikke kan huse en præsident eller to. Vi kan godt finde plads til et par stykker her hos os, men de må dele badeværelse og selv medbringe chokoladerne fra Toms. Og kan det ikke være andet, så også Chirac. Der er flere ting, vi godt vil snakke med ham om.

© Poul Erik Søe22. maj 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside