Så du røgelsen?
Om pilgrimsrejser og selvtilstrækkelighed

Kongerøgelsen var ikke det værste i videregivelsen af det norske kongehus-bryllup. Der var en europæisk selvglæde, som stank værre. Lejligheden blev brugt til at hænge Norge ud. Nordmændene er vitterligt ovenud glade for deres selvstændighed, og danskerne skulle være de sidste til at håne det - for det er os, de har gjort sig fri fra.

Nu er ordet håne i den sammenhæng nok alt for stærkt. Der blev bare sagt vane-ord, som dog i norske øren ikke har haft mildhedens klang. Det er jo nemlig blevet vane for mange danskere at tale nedladende om norsk selvstændighed, især som den kommer til udtryk i nordmændenes modstand mod EU.

Blandt nogle tilhængere af EU i Danmark er den norske holdning så uforståelig og meningsløs, at de på grund af EU-røgelsen ikke ser klart, at også deres egen EU-ivrige holdning blot er et søndagsskole-glansbillede. De har vænnet sig til at bruge nedsættende ord om Norge - i virkeligheden ikke for at påvirke nordmændene, men mest for at nedgøre EU-modstandere i Danmark og at fremhæve eget ståsted som det naturlige og selvfølgelige.

Det ses af nogle EU-modstandere som en krænkelse, at Norge klarer sig uden EU. Tilmed klarer Norge sig ikke bare godt, men netop nu helt fremragende uden for EU. Da man ikke længere kan forklare det med norske olie-kroner, fordi vi også selv har olie-kroner, så bliver det en vane blot at tale nedladende uden reelt indhold.

Lige nu er den norske krone på højde med den danske, og den danske har det bedre end euroen - og ville have det endnu bedre, hvis magthaverne ikke havde bundet os til euro-kursen uden at spørge folket. Euroen er helt i bund igen og klarer sig end ikke i forhold til dollaren, som er på nedtur. Det skal helst glemmes, at EU-landene oprindeligt satte euro-kursen over dollar-kursen. Fint skulle det så ud, røgelse og blå balloner var det.

En overgang blev der blandt politiske og politiske journalister gjort grin med, at Norge ved lovgivning lod EU-direktiver gælde også i Norge. De stod jo uden for indflydelse og kunne bare stemme igennem, hvad andre havde aftalt. Det er en snak, der er forstummet. I dag ønsker mange danskere, også EU-tilhængere, at vi havde samme mulighed for at tage stilling fra sag til sag. Vi ved, hvad der venter os, når EU nu vil have forfatning og kommissionen kræver mere magt. Pludselig kunne vi ønske os norske tilstande.

Midt i Danmarks Radios kongerøgelse fra Norge fik Claus Hagen Pedersen sagt, at Norge er et selvtilstrækkeligt land. Jeg vil ikke mislyttes, for jeg holdt meget af Claus Hagen Pedersen, da han brød igennem på TV2 og var fornyende både i udsendelser om historie og samfund. Det er nok bare gået ham, som det går de fleste af os - vanens tusind stramme bånd dæmper friheden. Claus Hagen Pedersens ord om selvtilstrækkelighed faldt, efter at han rigtigt havde oplyst det, der ærgrer så mange EU-tilhængere, at Norge er verdens rigeste land regnet efter bruttonationalproduktet.

Der var så en anden, der i udsendelsen sagde, at Norge ikke var selvtilstrækkeligt, men elskede selvstændigheden. Hertil mente Claus Hagen Pedersen, at det nok skyldtes, de ikke havde haft den så længe. Det lød, som om selvstændighed er noget, man efterhånden bliver træt af. Man kunne høre det, som om de fleste folk på jorden i virkeligheden foretrækker underkastelse og ufrihed, når de har prøvet selvstændigheden længe nok. Jeg synes, Claus Hagen Pedersen skulle gå til historiker med det emne - hvis han da ikke lige selv var en af slagsen.

Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, at Claus Hagen Pedersen ville kalde noget andet folk på jorden selvtilstrækkeligt. Jeg har aldrig hørt ham sige det om Israel for eksempel. Han forklarede da også, at han med norsk selvtilstrækkelighed mente, at landet "ikke var så meget internationalt engageret". Det er jo ren og skær fordom. Norge har siden anden verdenskrig spillet en langt større mellemfolkelig rolle end Danmark og haft frihed til det allerede fra de år, da FNs generalsekretær var norsk.

Norge har i en ganske anden grad end Danmark brugt sin frihed til at bakke FN op. Og det var da også Norge, der gav husly, diplomatisk snilde og viden til Oslo-aftalen mellem Israel og Palæstina - netop vejen til den løsning, som alle ønsker at vende tilbage til. Danmark har været så enøjet, at vi ikke ville være troværdige i en tilsvarende arbejdsopgave.

Da nu Claus Hagen Pedersen fik modspil på udsagnet om nordmændenes selvtilstrækkelighed, så sagde han, at "i hvert fald er de imod unioner", hvad der netop på en bryllupsdag måske ikke var særligt velvalgte ord. Men på den måde slap det ud, hvad Claus Hagen Pedersen egentligt mente. Man er selvtilstrækkelig, hvis man er imod EU. Da det meste af verden er uden for EU, så er det mange, der er selvtilstrækkelige.

Det kan ikke hidse mig op, at Claus Hagen Pedersen siger den slags - og jeg har så meget andet at sige ham tak for, men det ærgrer mig lidt, at han kommer til at stå som en vane-snakker. Sådan snakker man i danske EU-kredse. Et lille dagligt spark til dem, der mener noget andet.

Sådan har det i hvert fald været. Måske er der gry og morgenluft i statsminister Fogh Rasmussens indrømmelse til Berlingske Tidende for nylig. Han sagde, at han ikke længere var drevet af den "europæiske idealisme", som havde præget Venstres politik fra firserne. Det er forhåbentligt ikke selvtilstrækkeligt tænkt af statsministeren. Ordene kan da nemt være taktiske, passende til lejligheden forud for EU-formandskabet for at dæmpe os lidt ned. Det kan også være et forsøg på at hele det gabende sår, der er i det danske folk på grund af EU. Man kunne måske lige frem i pagt med ordene ved dagens norske bryllup se det som statsministerens første skridt på en pilgrimsrejse tilbage til den oprindelige danske folkelighed.

I hvert fald burde statsministerens oprigtige eller vælger-lokkende ord få vane-tænkere til at standse op et øjeblik næste gang, EU-røgelsen overgår kongerøgelsen.

Brudens kjole var hvid - det, man i vægmaler-kredse kalder brækket hvid. Også Enmandsavisens læsere skal vide det væsentligste.

© Poul Erik Søe24. maj 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside