Unionen til
kræftens fremme

Skidt med lidt kræft og fosterskader, bare der er penge i det

Det er ikke bare EU, der snyder os. Vi lader os også selv snyde. Hver gang tror vi vore egne politikeres ord. Og hver gang er det svindel. Den tilstand kaldes demokrati.

Hver gang det går galt, er der altid trøstere ude. EU gør også noget godt - dåseøl! Brixtofte gør også noget godt - gratisrejser! Det er den gammelkendte tone. Vi kan ikke blive så vrede på hinanden, at det gør ondt.

Men vreden er nødvendig. Den er farlig, hvis den undertrykkes - for så ender den i vold og terrorisme. Den egentlige kamp mod terrorisme er ikke at skyde afghanere og lade Israel vilkårligt myrde palæstinensere. Den egentlige kamp føres inde i os selv. Vil vi overleve, må vi vedkende os vreden og udtrykke den. Dag for dag.

Nu er der en ny EU-sag at være vred over. I virkeligheden er den gammel. Danske politikere sagde, at Danmark havde fået en miljøgaranti. De bildte os ind, at vi roligt kunne glide videre ind i unionen, for dansk sundhed og miljø havde lov at gå sine egne veje. EU kunne ikke tvinge os.

Selvsagt var det ikke sandt. Vi lod os narre endnu engang. EF-domstolens Generaladvokat har lige sagt, at Danmark bør dømmes. Det er hans råd til domstolen. Grunden er, at danske regler om brug af nitrit, nitrat og sulfit i madvarer er strengere end unionens.

Den slags tilsætninger til maden kan give kræft og fosterskader - men skidt med det, mener EU, bare der er gang i handelen og euroer til de globale selskaber, der med sikkerhed kun betaler skat, hvor det er billigst. Det er jo grundtanken i internationaliseringen og globaliseringen - at hæve de store pengetanke op over staterne og folkene, så selskaberne ikke bidrager til fællesskabet og fastholder de fattigste i undertrykkelse jorden over.

Det er skam ikke bare EUs fejl. Generaladvokaten følger EU-reglerne, når han vil have Danmark dømt. Nej, det er vores fejl - fordi vi endnu engang troede på løfterne fra danske EU-politikere. Og først og fremmest er det vore egne EU-partiers skyld, fordi de snyder os.

Den danske fødevareminister siger, at EU-domstolen vil give Danmark medhold. Så har hun et halvt år at køre på, for før falder dommen ikke. Men ministeren siger ikke det, der skulle siges. Nemlig at Danmark har en miljø-undtagelse, og hvis den ikke overholdes, så er forudsætningen for dansk deltagelse i EU bristet. Ministeren burde sige, at sagen slet ikke skulle være rejst. Den krænker løfterne til det danske folk.

Men ministeren er tavs og lader, som om en retssag er helt i orden. Ministeren ved nemlig såre godt, at den danske miljø-garanti for længst er trynet. Lige som udenrigsministeriet glemte den garanti, vi fik for, at EU-borgere ikke kunne eje sommerhuse i Danmark. Kun på et hængende hår fik udenrigsministeriet den sag med i en ny ombæring af EU-traktatstriden i Edinburgh. Løfter til danskere spiller ingen rolle. De smutter i forbifarten.

Unionen til kræftens fremme og pengetankenes blomstring lever sit eget selvstændige liv uden om folkene. Det bør være vredens tid. Vi har som folk før sat igennem, hvad vi ville. Vi kaldte det visnepolitikkens tid, indtil folket sejrede over magthaverne ved systemskiftet 1901.

Vær vred. Lad unionen visne, før du undertrykker dig selv så længe, at du ender med at række volden hånd. Vi er ikke alene. Den folkelige modstand mod kræft-unionen vokser i alle landene. Kræft er celler, der vokser uden for kontrol og uden hensyn til andre celler. Kræft er et væsen, der kun vil sig selv. Bedre brystbillede af EU kan næppe gives.

© Poul Erik Søe31. maj 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside