Stort er stygt

Nej, hvor de gungrer. "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre" er noget så enige. Det er Berlingske Tidende, der i dag skildrer en enighed så voldsom og påtrængende, at den må få enhver dansker til at stryge hånden undskyldende gennem håret.

 

Den sekt, som Berlingske kalder "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre", er næsten altid enige. I hvert fald skændes de kun på skrømt. Men eet er sikkert. Hver gang de har været enige, har de taget fejl.

 

Nu er de enige om, at kommunerne skal lægges sammen een gang til - og at amterne skal deles op i regioner. Det sidste er et EU-ord, der har som formål at ophæve folkenes samhørighed.

 

Bornholm er ellers lige blevet region. Kommunerne og amtet er væk. Og hvad skete der? Straks stod bornholmerne på klippeøen som klippede får. Mange havde stemt på en borgerliste som i kommunal gammeltid, men listens førstemand rendte fra borgmester-stolen og skænkede den til socialdemokraterne. Den slags sker, fordi stort er stygt. I en lille kommune kunne det aldrig gå, for man skal også kunne se ens vælgere i øjnene hos bageren.

 

Det er de små enheders styrke, at man er nødt til at være anstændig. Det er de små virksomheders styrke også. Så snart noget får vokseværk, så ryger ansvarligheden altid først. Der er altid en fodboldkamp i den anden ende af verden, som de folkevalgte må ud til på borgernes regning. For nu at tale et sprog, der kan forstås.

 

Det er da sært, at netop den sekt, Berlingeren kalder "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre", er så ivrige for nu at lave Danmark om igen. For det er netop "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre", der har lavet det system, der nu tilsyneladende ikke er brugbart. Det er dem, der sammen med partierne har mindsket det stedlige selvstyre ved for tredive år siden at sammenlægge de små kommuner.

 

Og hvad var det, de lovede os dengang? Vi ville få mindre administration. Vi ville slippe billigere i skat. Og der ville blive meget mere i overskud til de opgaver, som er fælles, og som det offentlige tager sig af.

 

Der skete selvsagt det modsatte. Og der er ikke det ringeste bevis for, at de mindste kommuner i dag forvalter ringere og dyrere end de store - tværtimod.

 

Hvad er det så, de lover os nu? Jo, hvis vi godtager, at kommunerne skal smækkes sammen og amterne blive til det, EU kalder regioner, så vil vi få mindre administration. Så vil vi slippe billigere i skat. Og så vil der blive meget mere i overskud til de opgaver, som er fælles, og som det offentlige tager sig af.

 

Det skulle ikke undre mig spor, om den sekt, der udgøres af "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre" får magt til at trumfe over folket igen. Der er kommet mange unge til siden kommunal-reformen for tredive år siden. De ved ikke, at vi er blevet snydt af de selvsamme folk før med de samme salgsord og slagord som nu.

 

Nu er der jo ikke tvivl om, at sekten "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre" selv tror på, hvad den siger. Det gør de fleste religiøse fanatikere. Og deres fælles-religion er, at stort er stærkt.

 

Men piller man sekten "Fagbevægelsen, industrien og flere magtfulde borgmestre" fra hinanden, vil man opdage, at den just er sammensat af folk, der lever af at bilde andre ind, at det store er bedre end det nære.

 

Hele fagbevægelsens dødedans siden LO-formand Thomas Nielsens ord om, at "vi har sejret ad helvede til", er et udsagn om, at fagbevægelsen fra at være bevægelse, dybt knyttet til arbejderne i det stedlige, blev til hovedorganisation og paraplyorganisation. Bevægelsen gik i stå, da den blev organisation. Landsformanden og hovedstyrelsen blev vigtigere end manden på gulvet. Og storheden gjorde det aldrig billigere for arbejdere. Der gik Farum i fagbevægelsen, og da fagbevægelsen selv havde brug for Arbejdernes Ligkistemagasin, var det blevet for dyrt.

 

Med sammenslutningen Dansk Industri er det samme sag, vokseværk med udsigt til Rådhuspladsen, men ikke til virksomhedernes dagligliv. Og om Arbejdsgivernes forening gælder det samme. Virksomhederne har måttet gribe dybt i pungen for at opretholde en storhed, der modarbejder selvstændigheden og friheden i den enkelte virksomhed.

 

Om sidste del af Berlingskes sekt, "de magtfulde borgmestre", ved ethvert barn, at deres magtfuldkommenhed er skadelig. Hele deres magt-system må bygges om, ikke kun efter Farum, for man kan også sige Randers og Aalborg. Det er storhedsvanviddet i sig selv, der er stygt og skaber afstand til folk.

 

Der er altid grund til at trække i håndbremsen, når fagbevægelsen og industrien rykker ud sammen. De har klart andre mål og hensigter end danskerne. Husk hvordan Dansk Industri og Dansk Metal igen og igen har rådgivet om, hvordan vi skulle stemme i EU-spørgsmål. Sidst var det euroen, de dannede parløb om. De havde uret i alle standpunkter. Det danske folk vidste bedre - og havde ret. Det danske nej gavnede os økonomisk. Og hvis vi ellers kunne få sandheden at vide andre steder end i TV-Syd, så er tyskerne rasende på euroen, som for et vældigt antal dagligvarer har medført prisstigninger på i snit fyrre procent.

 

Stort er stygt.

© Poul Erik Søe10. juni 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside