Irland skal underkues igen

Efter syv hundrede års undertrykkelse af danske vikinger, normanner samt længst og grusomst af englænderne, er irerne efter befrielsen 1922 tilbage, hvor de var. Nu skal de knægtes af EU i et svindel-nummer, der har sin oprindelse i den måde, danskerne fik de fire forbehold på.

Irerne har ved en folkeafstemning i fjor klart og tydeligt sagt nej til EUs nyeste grundlag for unionen, Nice-traktaten. Det er en traktat, der yderligere øger de store staters magt i EU. Den er udskreget og af danske EU-partier selvsagt godtaget som en forudsætning for optagelsen af østlande i EU.

Men Nice-traktaten er alene en sikring af de store landes magt over de små - og selvsagt også over de nye stater. Magt-delingen gøres skæv, så de store stater kan knægte de små. Det har de hele tiden gjort, men nu får de endnu stærkere lovgrundlag for det.

Traktaten har aldeles intet at gøre med østlandenes optagelse. Enhver stat kunne optages i EU før Nice-traktaten efter de gældende regler. Men de store stater udnyttede østlandenes mulige optagelse til at at få egne muskler til at svulme.

Når en traktat som Nice-traktaten ikke bliver godtaget i en stat, sådan som Irland sagde nej til den ved en folkeafstemning, så er traktaten som helhed faldet. Det er EUs egne regler. Men demokratiet er hældt i gylletanken.

Danskerne ved bedre end alle andre, at diktaturet er fremgangsmåden i EU, og efter meningsmålinger at dømme, så er diktatur yndet lige nu ud over Europa og også i Danmark. Jo mere magthaverne svindler folket, jo mere den buksebulende bryskhed er dagligdag i Unionen, des mere synes den at være elsket. Det er som i trediverne. Magten, magtmisbruget og de såkaldt stærke mænd synes at være flertallets drøm. Og i ly af den slags følelser - som altid i politik - krænkes folkets rettigheder.

Irland skal nu trynes, som danskerne blev det i 1993. Vi havde i 1992 sagt nej til EU-traktaten, der bar Maastrichts navn. Men i 1992 vedtog fem sjettedele af folketingets flertal at trodse folkeafstemningen. Folketinget gennemførte fire forbehold - inden der var holdt ny folkeafstemning. I et folkestyre er den slags politiske handlinger den egentlige terrorisme, kynisk nedtromling af vælgerviljen.

Nu er det irernes tur. Skønt Nice-traktaten blev stemt ned i Irland, så skal irerne underkues og snydes, sådan som de er vant til det. Det irske nej har den ene klare følge, at traktaten ikke kan træde i kraft. Den er færdig. I hele EU.

Men EU handler som den union, irerne kender så godt - tvangs-unionen med England. I byen Limerick står stadig en mindesten for en aftale, gjort mellem englænderne og irerne. Men englænderne brød i deres overmagt pagten. Derfor kaldes Limerick den dag i dag "den brudte pagts by".

Nu er irerne tilbage, hvor de var. Pagten, som gik ud på, at traktater kun kan gælde, hvis alle stater har godtaget den, skal brydes. Irerne skal sluge, hvad de har sagt nej til. Der er ikke tale om nye forhandlinger om en ny traktat, som det ville være tilfældet i ethvert demokrati. Nej, det er den selvsamme Nice-traktat, der skal trues og trygles igennem ved at underkue irerne - som tilmed regnes for et af de mest EU-ivrige folk.

Nøjagtig som det skete i Danmark i 1993, er det irske politikere og EU-magthavere, der sætter ned og gætter på, hvorfor irerne sagde nej. Løsningen er ordet "militær neutralitet". Men irerne ved folkeafstemningen i fjor stemte om Nice-traktaten, ikke om "militær neutralitet". EUs fjorten andre statsledere lover Irland, de kan forblive "militært neutrale".

Kun danskerne kan fortælle irerne om erfaringen med den slags aldeles ligegyldige erklæringer. På et møde i Edinburgh lovede statsledere danskerne, at de kunne have fire forbehold. Siden har EU og danske EU-partier ikke arbejdet på andet - sammen med vore egne forræderiske EU-partier - end at bryde de løfter, der blev givet.

Irlands nyligt genvalgte førsteminister, Ahern, siger alle de vrøvleord, han er tvunget til at sige af EU-magthaverne og Irlands katolske venner i de store EU-lande. Endnu engang vil det selvsagt være ødelæggende for økonomien at stemme nej, det vil blive opfattet som en lukning af øst-udvidelsen og vil skade Irland i forhold til EU.

Alt sammen politiske vrøvleord uden mening, da samtlige østlande kan optages i EU uden Nice-traktaten. Ahern er ved at ende, hvor så mange irske overklassefolk og politikere var under den engelske undertrykkelse - de talte magthavernes sprog. Ingen blev siden agtet ringere end den slags overløbere. Det vil gå Ahern og hans medløbere på samme måde, når den folkelige dom engang skal fældes over disse dages forræderi.

© Poul Erik Søe23. juni 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside