Arafat-tørklæder
på politifjæs

Justitsministeren roste efter EU-mødet både politi og demonstranter. Har hun ikke noget at føje til?

Chefpolitiinspektør Kai Vittrup er irriteret. Det siger han. Det lyder som kløe. Man kan sikkert få en stift med noget til at smøre på. Så han kommer over det.

Men kommer demokratiet over det? Det, Vittrup er irriteret over, er civilklædte politifolk, der maskerede sig under EU-træffet i København.

Kan han nøjes med at være irriteret? Kan vi andre nøjes med det? Og kan vi nøjes med politikere, der tier sagen ihjel?

Hvorfor er Vittrup ikke vred, harmfuld og fuld af foragt over for politifolk, der har gjort, hvad demonstranter ville være blevet anholdt for? Sidste sommer forbød folketinget maskering, når man går krævegang for en sag. De maskerede politifolk har krænket demonstranterne - og krænket alle de nøje overholdte aftaler mellem politi-ledelsen og tilrettelæggerne af de lovlige krævegange uden EU-mødet.

Men mest har politi-folkene dog krænket Christiansborg og det flertal, der vedtog maske-loven. Det er selve demokratiet, der er trådt under fode. Den slags sker i politi-stater. Tillader Christiansborg med sin tavshed en udvikling af retssamfundet Danmark til en politistat, hvor politiet bryder lovene og får rose for det? Justitsministeren roste efter EU-mødet både politi og demonstranter. Har hun ikke noget at føje til? Er hun ikke bare lidt "irriteret"?

Er det ganske i sin orden, at en civilklædt politimand bærer palæstinensisk tørklæde for ansigtet - i den hensigt at se ud som en demonstrant? Passer det i krammet, at politimanden samtidig får hængt palæstinenserne ud som særligt udfordrende? Er det ikke også et overgreb mod dansk udenrigspolitik, at netop Arafat-tørklædet bliver valgt til danske politifjæs?

Var der for lidt gang i den? Var der kræfter i politiet, som ønskede vold trods en klar aftale mellem politi-ledelse og tilrettelæggere af demonstrationerne, at de skulle være ikke-voldelige?

Finder politifolk landet over sig virkelig stiltiende i, hvad der her er sket? 6000 politi-folk var i København. Hvem bragte dem i fare? Ikke demonstranterne, men legebørn eller voldselskere i egne rækker.

Hvad er det for en snigende syge, der får lov at smitte det danske politi, som vi år tilbage regnede for et sikkert demokratisk holdepunkt. Hvad hindrer det store flertal af politi-folk, som er blevet voksne, i for fuld kraft og straks at tage afstand fra misbrugen, aftale-bruddet og lovovertrædelserne i egne rækker?

Og hvorfor er det alene Enhedslisten af alle partier i folketinget, der straks og entydigt kræver svar på de mange spørgsmål? Hvorfor er det ikke Det konservative Folkeparti, som dog efter hele sit holdningsprogram vil værne folkestyret. Hvorfor er der samme talende tavshed hos socialdemokrater, Venstre-folk og radikale?

Der kan være gode grunde. Er de grunde der, så lad os høre dem - i stedet for en tavshed, der ser ud samtykke. Måske er de daglige trusler mod folkevalgte så mange, at de ender i politi-magtens vold for dog at have et værn. Er det sådan, så må vi dog som folk tale åbent om det.

Hvad er alle de store ord værd? Om østlandene, der i mangel af bedre søger demokrati og frihed hos os? De ser ud til at ville melde sig ind, lige i det øjeblik vi selv er ved at miste ikke bare demokrati og frihed - men også selve viljen til at kæmpe for demokrati og frihed.

Men vi må nok nøjes med at være irriterede...

© Poul Erik Søe 18. december 2002

Tilføjelse 20. december 2002: I en artikel af Claus Blok Thomsen i dagbladet Politiken kom torsdag omsider ytringer fra menige politi-folk om de maskerede betjente, der imod aftaler trængte ind i demonstrationerne under EU-træffet. Der er opbakning til en undersøgelse af de civilklædte politi-folks optræden.

Men undersøgelsen skal være "intern". Det vil på dansk sige, at politiet skal undersøge politiet. Længere er leder af politi-opbuddet under EU-mødet, chefen for ordenspolitiet i København, chefpolitiinspektør Kai Vittrup heller ikke kommet.

Vi ender der, hvor undersøgelsen af politiets og oprørernes fælles brostens-kamp på Nørrebro endte. Politiet frikender sig selv - ligesom politi-folk frikender sig selv for fartbøder. Det er og bliver utåleligt i et samfund, hvor politiet mere og mere kører sit eget løb, at det selvsamme politi undersøger lovbryderne i egne rækker.

Det er her, folketinget må gå ind og sikre en egentlig uvildig undersøgelse. Engang kunne en politimester i Holstebro uden folketingets indgreb fjerne folketingets formand fra talerstolen, blot fordi folketings-formand talte imod regeringen. Vi kan ikke som samfund bringe os tilbage til en retstilstand, hvor alle ikke er lige for loven - men hvor regler brydes, bare det passer i parti-flertallets eller regeringens kram.

I øvrigt er det en pudsig måde, de menige politi-folk ytrer sig om maske-sagen på. »Det er fornuftigt med en undersøgelse, men Kai Vittrup skal passe på ikke at overreagere«, siger formanden for politifolkene i København, Richard Andersen til dagbladet Politiken.

Nu har Kai Vittrup ikke overreageret, men puttet med sagen. Han har kun sagt, at han er irriteret over de maskerede politi-folk med tørklæder, ring i næsen og håret i hanekam, og irriteret over, at de imod politiets løfter til kræve-gængerne alligevel trængte ind blandt demonstranterne. Irritation - hvor der burde være harme, vrede og skuffelse.

»Hvis det nu viser sig, at der er sket noget andet end det, som hidtil er blevet fremstillet, kan det skabe problemer for politifolks lyst og vilje til at deltage i de civile anholdelsesgrupper«, siger Richard Andersen til Politiken.

Det har Richard Andersen ret i, men kun en uvildig undersøgelse, som politiet ikke selv kan styre, vil vise, om der er sket noget andet, end der er kendt til nu. Det eneste andet, der virkelig kan vise sig, vil være, at de civilklædte betjente havde ordre til at bryde folketingets maske-forbud og at krænke politiets egen aftale med krævegangs-ledelsen om ikke at blande sig. Derfor må også ordre-gangen under EU-mødet selvsagt undersøges - og fremlægges åbent.

© Poul Erik Søe 20. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside