Russerdressur

Grundloven holdt - sådan da

Det er ikke nok, at den tjetjenske frihedskæmper Sakajev er sluppet fri af den ydmygende og grundløse varetægtsfængsling på Københavns politigård. Det vil heller ikke være nok med en helt selvfølgelig undskyldning og erstatning til ham.

 

Undskyldningen kan han ikke få. Justitsministeren vil ikke. Og vi ved alle hvorfor. Det er et nyt knæfald for de egentlige terrorister i denne sag, den russiske regering og præsident Putin.

 

Det er ikke svært at se forudse, hvad russerne ville sige til en dansk undskyldning eller erstatning. Med en præsident Putin, der i EU nylig truede en fransk journalist fra avisen Le Monde med tvangs-omskæring, så der intet mere kunne gro, er hele den voldsdyrkelse, som russisk politik er gennemsyret af, klarlagt for alle.

 

Selv kort tid før afgørelsen om Sakajevs løsladelse prøvede den russiske regering med nye trusler at presse sin vilje igennem hen over hovedet på dansk retsvæsen.

 

Den russiske præsident, der frejdigt taler om kastration af anderledes tænkende, truede også Danmark ved at aflyse et statsbesøg her. Det havde vi ikke oplevet, siden den russiske ministerpræsident Krustjev aflyste et statsbesøg i Danmark for at hindre finsk optagelse i de syv landes frihandelsområde EFTA. De gamle sovjet-skikke holdes godt ved lige af den gamle KGB-spion, der nu er russernes præsident og folkehelt.

 

Danmark skal ikke give igen på samme vis - hverken med straffe-stop for samhandelen med Rusland, juleklip på russiske kønsdele eller benspænd for russernes nye landvinding i Europa, råstof-forsyningen til Stålvalseværket i Frederiksværk, netop indledt i disse dage. Men det må være underforstået, at Putin ikke skal genindbydes til statsbesøg. Selvsagt er dansk-russiske møder stadig ønskelige, men så længe præsidenten i Rusland hedder Putin, er der ingen grund til at indbyde ham til at slide gulvtæpper på Fredensborg. Og rådhuspandekager minder alt for meget om følgen af kastration.

 

På eet punkt har russerne dog ret. De siger, at sagen er politisk. Og det er den. Der er ganske vist brugt juridiske regler som grundlag både for Sakajevs anholdelse og løsladelse, men som dagbladet Politikens chefredaktør tidligt udtrykte det - hele sagen oser af politik.

 

Sagen har været kørt bag lukkede døre de få timer, den var i retssalen. Det meste er jo foregået i justitsministeriet. Og det er uheldigt, fordi justitsministeriet på samme tid er udøvende magt og del af dem lovgivende magt, da ministeren som leder af ministeriet på samme tid sidder i folketinget.

 

Justitsministeren var tilmed sit partis politiske ordfører og medlem af den konservative folketingsgruppes bestyrelse fra 1999, til hun blev minister i 2001. Vi kan nok så meget prøve at forklare udlandet den skik, at ministre, som er højeste udøvende myndighed, samtidig er del af den lovgivende forsamling. Grundloven siger dog, at lovgivende, udøvende og dømmende magt skal være adskilt. Kun Det radikale Venstres ministre har på det seneste sørget for, at grundloven holdes på det punkt.

 

De øvrige partiers grådighed gør, at deres medlemmer gerne sidder både i folketing og på minister-taburet. Netop i en sag som den om Sakajev og det danske møde om Tjetjenien med indbudte gæster udefra samtidig med gidseltagningen i Moskva røbes det, hvor uheldig overtrædelsen af grundloven er ved sammenblandingen af lovgivende, udøvende og dømmende magt.

 

Det, vi havde så store vanskeligheder med at forklare russerne, var jo netop, at i Danmark skal grundloven holdes. Derfor kunne mødet om Tjetjenien ikke hindres, for det var fuldt lovligt efter grundloven. Derfor kunne Sakajev ikke bare udleveres til Rusland, fordi han havde grundlovsikrede rettigheder - også som udlænding. Men de helt rigtige synspunkter, fremført over for den russiske præsident og regering, svækkes selvsagt, når behandlingen af sagen om Sakajev sker i et miskmask af grundlovsbrud ved sammenblanding af myndighed.

 

Det er denne sammenblanding, der må findes rede i. Det står i al fald ikke klart, hvem der egentlig var drivkraften bag Sakajevs anholdelse - var det russerne, det danske politi eller den danske regering?

 

Justitsministeriet har i dag efter fem ugers hemmeligheds-kræmmeri ladet danskerne få indblik i den afgørelse, der er sket med Sakajevs løsladelse. Ordene fra justitsministeriet er - på skærm og papir - sagt og skrevet af embedsmænd for at kaste et skær af juridisk saglighed over det hele. Det er dog i virkeligheden den politiske minister, som både er del af den udøvende og lovgivende magt, som har ansvaret. Redegørelsen fra justitsministeren slutter da også med ordene "På ministerens vegne".

 

Ordene fra justitsministeren i dag indledes sådan: "Den 20. september 2001 traf de russiske myndigheder beslutning om eftersøgning, tilbageholdelse og frihedsberøvelse af den russiske statsborger, Akhmed Zakaev, født den 26. april 1956.

De russiske myndigheder udsendte den 25. oktober 2001 via Interpol en efterlysning af Akhmed Zakaev. Efterlysningen blev fremsendt til samtlige Interpol-lande og indeholdt en begæring om anholdelse af Akhmed Zakaev med henblik på udlevering til Rusland. I efterlysningen anføres det, at Akhmed Zakaev formodes at have forladt Rusland. Det anføres endvidere, at han eftersøges for organisering af ulovlige væbnede grupper og for drabsforsøg på en person tilknyttet en retshåndhævende myndighed. Efterlysningen henviser i den forbindelse til anholdelsesbeslutningen af 20. september 2001. 

Den 25. oktober 2002 blev en fornyet efterlysning udsendt via Interpol. Efterlysningen svarede i sit indhold i vidt omfang til den oprindelige efterlysning, men indeholdt herudover bl.a. yderligere oplysninger til brug for identifikation. Herudover angav efterlysningen, at der forelå oplysning om, at Akhmed Zakaev havde givet interview til massemedierne om den gidseltagning i Moskva, der fandt sted fra den 23. oktober 2002, og at der derfor var mulighed for, at han var involveret i planlægningen af denne begivenhed. 

Efter en vurdering af de fremsendte begæringer fandt Københavns Politi, at der var behov for yderligere oplysninger fra de russiske myndigheder i sagen, hvorfor Københavns Politi den 28. oktober 2002 anmodede de russiske myndigheder om sådanne yderligere oplysninger. Den 29. oktober modtog Københavns Politi yderligere oplysninger fra de russiske myndigheder. Det fremgik heraf, at Akhmed Zakaev var mistænkt for bl.a. en række terrorhandlinger i perioden 1996-1999, og at han yderligere var mistænkt for at have deltaget i planlægningen af gidselstagningen i Moskva den 23. – 26. oktober 2002.

Akhmed Zakaev blev på denne baggrund anholdt af Københavns Politi den 30. oktober 2002."

 

Det står klart, at Sakajev kom ind i Danmark for at deltage i det møde, der lovligt blev holdt af Tjetjenien. Han fik af politiet lov til at rejse ind, selvom han på det tidspunkt i mere end et år havde været eftersøgt af det russiske politi.

 

De russiske myndigheder vedtog at efterlyse Sakajev ni dage efter fly-angrebet på de to tårne i New York. Intet politi i den vestlige verden har på noget tidspunkt i det år taget russerne alvorligt. Alle vidste, at Sakajevs ikke var terrorist, men frihedskæmper mod Ruslands grusomme statsterrorisme og folkemord i Tjetjenien.

 

Sakajev kunne frit rejse fra land til land i den vestlige verden - hvor ingen fulgte russernes opfordring til Interpol om at anholde ham. Da det danske politi så gjorde det, kom der omgående indsigelse fra den tidligere sikkerhedsrådgiver i den amerikanske regering Zbigniew Brzezinski og tidligere amerikansk stabschef og udenrigsminister general Alexander Haig. De opfordrede begge gennem den danske ambassadør i USA til Sakajevs løsladelse. De to sagde, at Sakajev er "en helt afgørende person i kampen for at få en fredelig løsning på krigen" mellem Rusland og Tjetjenien. Selv russiske menneskerettigheds-forkæmpere søgte at værne Sakajev mod udlevering fra Danmark.

 

Udenrigsminister Per Stig Møller gentog i aften i Danmarks Radio, at han forud for mødet i Danmark om Tjetjenien havde talt med den russiske udenrigsminister. Per Stig Møller havde sagt til russeren, at hvis der var terror-mistænkte blandt deltagerne i Tjetjenien-mødet, måtte russerne sige til. Mødet kunne Per Stig Møller ikke hindre uden at krænke grundloven. I øvrigt var Per Stig Møllers ord i Danmarks Radio i aften kloge, velvalgte ud fra hans synspunkt og ikke uden mod, men nok lidt omegns-søgende og i hvert fald meget lidt klarlæggende med hensyn til sagens forløb.

 

Det må klarlægges, om Rusland direkte opfordrede det danske politi til at anholde Sakajev. Eller om politiet pludselig ud fra russernes første og anden meddelelse om Sakajev som eftersøgt selv handlede uden nogen indsigt i, at ingen andre vestlige lande nogen sinde havde taget russernes efterlysning alvorligt.

 

Det bliver utvivlsomt svært at få at vide, hvordan trådene har været mellem politi og regering. Men folketinget har i hvert fald krav på den udredning. Enhver ved, at regeringens sikkerhedsudvalg holdt møde om Sakajevs anholdelse forud for politiets indtrængen på hans hotelværelse.

 

Vi ved også, at regeringen med Per Stig Møllers ord "tog anholdelsen til efterretning". Men den oplysning er ikke tilstrækkelig til at fjerne en mistanke om, at 'nogen' har villet bruge anholdelsen af Sakajev som en slags politisk modtræk til billedet af det Danmark, der overholdt grundlovens ord om ret til for at forsamles.

 

Hvem 'nogen' er må klarlægges. Vi har til nu fået at vide, at det var politiet, men det er svært at forestille sig politiet være i stand til en så udsøgt politisk tænkning. Fordi politiet som i alle klumre-årene siden brostenene på Nørrebro i Sakajev-sagen - helt forventeligt af dansk politi-ledelse - har fejlet over alt, hvor det var muligt - med en manglende tolk, da man anholdt Sakajev ved nattetid og ikke kunne give ham grunden, med en fax, der ikke blev læst, og siden med en tolk, der viste sig at have tæt tråd til Rusland.

 

At det så af alle er netop Poul Nyrup Rasmussen, der nu står englerent frem og vil have sagen klarlagt, erindrer kun om, at fumlerierne i Sakajev-sagen ikke er usædvanlige, men blot dansk skik. Politiet og formentlig også politikerne har gjort os til grin - men ih, hvor er vi gode til at være formand for EU. Der er dog ingen, der har foreslået genvalg.

 

Hele sagen har åbnet vore øjne for vor børnelærdom, at russerdressur er ens forfra og bagfra. I fem uger sprang vi manegen rundt under den russiske pisk, mens retsbevidstheden blev kastreret af verdens fælles viden om, at den russiske præsident, regering, duma og hær er de egentlige terrorister.

© Poul Erik Søe 3. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside