Neuropa
Da ti lande blev gjort til andenrangs medlemmer af EU brød Anschluss-stemningen løs

Et nyt Europa er født. Det er den store sorte overskrift både på Jyllands-Postens og Berlingske Tidendes hjemmesider i aften. Kigger man efter, handler det om, at forhandlingerne nu er sluttet om penge-fordele og den stribe af forbehold, de ti ny lande har taget.

Ordene "Et nyt Europa er født" er Anders Fogh Rasmussens fredag aften. Man skal være alvorligt historieløs, når man udtrykkeligt griber netop til de ord - som Europas folk har hørt allerede een gang for meget.

Tankegangen ligner meget Jyllands-Postens overskrift for en del år siden: "Kolding på vej til Europa". Kolding har været en del af Europa så længe, nogen ved. Det har de ti lande også. Og det er rablende at lade Europa kun være EU.

EU er ganske enkelt en samhandels-forening, oprindelig en toldunion med en ydre høj told, der holder varer fra lande uden for EU ude. Fri samhandel inden for muren - udelukkelse af den øvrige verden. Det er og bliver grundtanken med EU.

Fra den grundtanke har udviklet sig mange forestillinger, hvoraf det største vrangbillede er Europas forenede Stater - tanken om nedlæggelsen af Europas stater og folk hos lederen af EU-præsteskabet i det såkaldte grundlovs-konvent.

Det er kun tre år siden, den daværende danske økonomiminister Marianne Jelved efter et EU-valg erklærede, at nu skulle der føres krig. Krig mod de danske modstandere af EU. Fordi modstanderne havde sagt i valgkampen, at EU-målet var Europas forenede Stater. Nu siger formanden for EU-præsteskabet, den tidligere franske præsident Valery Giscard d'Estaing, det samme. Straks er Marianne Jelved mus i osteklokken.

Der er gået Neuropa i EU-dyrkelsen. Det er ikke engang en uge side, at den radikale Elisabeth Arnold til Jyllands-Posten gav tilslutning til, at Danmark bør kunne smides ud af EU, hvis danskerne igen stemmer nej til en EU-traktat. Hun sagde: »Jeg ville foretrække, at de lande, der siger nej til en ny traktat, ikke mere er medlemslande."

Det er ensretningens tid. Og øjeblikkets EU-jubel har eet eneste udspring, vreden over USAs nuværende regering. Det er en farlig udnyttelse af den rimelige vrede over USAs enegang og nedtromling af FN, når den længe planlagte og med vilje stærkt forsinkede optagelse af østlandene udskriges som "et nyt Europa".

Det er ikke følgestrengt, at vreden mod den amerikanske union får folkestemningen til kortvarigt at juble i en usund Anschluss-bølge. Men følgestrenghed er ingen lagervare, når folkestemninger mødes med skjulte politiske hensigter.

Politisk lederskab kræver, at det tydeligt bliver sagt, at udvidelsen med de nye lande alene er god, fordi landene selv ønsker det, og at deres iver alene skyldes en lige så rimelig frygt for den sovjetiske union, de forlod for tretten år siden. Vi har jo selv nylig set den russiske præsident fremture uden demokratisk evne og med vold på læberne.

Endelig ville det klæde politikere og presse at agte de folk, der nu skal være med i EU. Det er jo kun den politiske aftale, der er i orden. Der mangler i de fleste lande den hjemlige demokratiske godkendelse - helt som da Danmark kom med, ikke fordi nogle danske ministre skrev under i Brüssel, men først efter den danske folkeafstemning.

Den aftale, der nu skamroses i medløber-pressen, gør jo ikke de ti nye lande til EU-medlemmer på lige vilkår med de hidtidige. De kommer med på trælle-vilkår, en grov udnyttelse af deres fattigdom og elendighed i og efter den sovjetiske union. Nogle få af de nye lande fik tydeliggjort, at de ikke var tilfredse med at indordne sig som underordnede i EU-rangfølgen. Mest polakkerne, der efter kamp både mod nazismen og kommunismen er for stolt et folk at finde sig i hvad som helst.

Der er kun eet fælles håb - at de nye lande, hvoraf mange endnu kun længselsfuldt fumler frem mod demokratiet, vil være styret netop af længslen. Det er deres længsel efter frihed og demokrati, der har ført dem ind i den mindst demokratiske indretning, Europa har skabt efter anden verdenskrig. Med Ruslands historiske skygge over sig har de ikke anden mulighed. Det er vores egentlige åndelige fattigdom. Der var ingen valgmuligheder at tilbyde dem. Derfor er dagens glæde på skrømt - hos de nye lande og hos os.

© Poul Erik Søe 13. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside