Der er taget en bid af

hver svenskers stemme

Den politiske kunst er at hindre mennesker i at blande sig i, hvad der angår dem

 

Socialdemokrater Europa over har i udpræget grad udviklet den kunst, som politik er. Den franske digter Paul Valéry sagde engang, at 'den politiske kunst er at hindre mennesker i at blande sig i, hvad der angår dem'.

 

Den kunst har socialdemokraterne gennem årelang regeringsmagt i de fleste lande udviklet som intet andet parti, selvom mange ikke-socialistiske partier har lært grundigt af dem. Europæisk mesterskab har dog de svenske socialdemokrater.

 

Vi har dog ingen grund til at håne svenskerne af den grund, Vi er selv mere end godt med. De lukkede kredsløb i politik skjules også herhjemme under dæknavne som 'åbenhed' og 'nærdemokrati'. Jo fjernere politikerne er fra folket, des mere taler de om åben nærhed.

 

Og når det gælder den svenske afvikling af en folkeafstemning næste år om euro-møntunionen, så har Sverige ligefrem valgt at have danske forbilleder. I Danmark under den socialdemokratisk-radikale regering blev alle sejl sat til for at få et ja til euro-unionen. Tiden siden det danske nej har vist, at ingen af ja-magthavernes og alle deres medløberes synspunkter holdt stik.

 

Danmark har klaret sig helt anderledes godt end euro-landene. Tyskland har ganske enkelt mistet både kraft og vilje ved udskiftningen af den sikre mark med euroen, der hverken synes at du til noget i opgangs- eller nedgangstider. Det stadige, vedvarende og udsvings-sikrede i euro-pagten ligger i ruin. Ikke engang Tyskland og Frankrig kan klare de regler, de selv var så ivrige for at få. EU-kommissionens formand har tilmed hånet den grundlæggende pagt og kaldt den dumhed.

 

Men den svenske socialdemokratiske regering handler hen over hovedet på folk - og har medløb i de andre svenske EU-partier. Den hurtige euro-afstemning skal gennemføres, fordi der er krigs-angst i verden, og hvor angsten råder, går mennesker i flok - og kan jages hvorhen såkaldte statsledere vil. Det er ganske enkelt en politisk udnyttelse af den undergangs-drift, der lige nu hærger den vestlige verden.

 

De svenske EU-tilbedere synes at ville gentage alle de fejl, der førte til et dansk nej. Det er magt-sproget, der er taget i brug fra dag eet.

 

Først sikrer EU-jasigerne i Sverige sig flere penge end nej-sigerne i tilskud fra staten - det vil sige borgerne, hvis egne penge skal overtale dem til at mene noget andet, end de mener. Ifølge Stockholm-avisen Dagens Nyheter siger 41 procent af svenskerne nej til euro-unionen og 37 procent ja.

 

Dernæst laver man samme svindel-nummer med stemmesedlen, som også er blevet brugt herhjemme flere gange. Folk kan ikke lide ordet union, heller ikke i Sverige. Derfor undgår ja-partierne, som har flertal i Riksdagen, ordet union på den svenske stemmeseddel, skønt det nøjagtig er en union, man skal stemme om - Den europæiske monetære Union. Altså langt mere end om mønter og sedler og nem veksling.

 

Så den 14. september 2003 vil disse ord møde svenskerne i stemmeboksen: "Anser du att Sverige ska införa euron som valuta?". Ordvalget spiller på den enfoldighed, som også danske politikere, EU-økonomer og Nationalbankdirektøren groft har mnisbrugt. Man lader, som om euroen bare er en valuta. Og den, der ikke tænker, synes, at det er da herligt at slippe for at veksle. Det er som at købe ost i plast efter indpakningens farve uden at kende indhold og smag. Det er en grov fortielse af, at det er hele den selvstændige penge-styring, som sættes over styr bare for at undgå smule veksling.

 

De mennesker, der fik euroen i hånden for knap et år siden, mener i dag noget ganske andet end alle dem, der kalder sig selv sagkyndige, og som tog så gruelig fejl af euroen. Folk i hvert eneste euro-land ved, at priserne stiger, og at erhvervslivet groft har udnyttet folks ukendskab til veksel-kursen mellem den gamle mønt og den nye. Det lyder så fristende, at man slipper for at veksle - men selve skiftet fra krone til euro er jo en veksling, en daglig veksling, ikke bare når man er på rejse.

 

Og det er i den daglige veksling, folk er blevet snydt. Euroen er netop ikke veksel-fri. De værdier, et land har, forringes dagligt gennem veksling, folk ikke har øje for - eller ikke bliver gjort opmærksom på. Euroen er een stor daglig veksling mellem landene, sådan at værdier forringes af andre landes udygtighed eller manglende penge-styring. Bare at tale om lidt penge-veksling til en ferie-rejse er at at lade være med at tænke. Og den, der ikke tænker, bliver snydt. Og det er sket med euroen over hele Europa.

 

Danmarks Radios "Pengemagasinet" havde en lærerig udsendelse om det for få dage siden. Borgerne i de enkelte euro-lande sagde samstemmende til dansk fjernsyn, at livet var blevet dyrere med euroen.

 

Men mennesker i hele Europa har selvsagt uret, hvis man spørger den danske nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Hun vil sende alle europæere til psykolog, for prisstigningen er en psykologisk opevelse efter hendes mening ud fra tal, hun tror mere på end sammenstemmende udsagn fra hele Europa.

 

Nu er det svenskernes tur til at blive snydt. Og fremgangsmåden fra de første dage efter folkeafstemningens fastsættelse levner ingen tvivl om, hvordan den socialdemokratiske regering og de andre svenske EU-tilbedere vil nedkæmpe det svenske folk. Hele Sverige sendes til psykolog, så de kan lære at føle rigtigt, hvordan euroen er en gave fra pengemagten i politik og erhvervsliv, som er helt uselviske og kun vil alles vel.

 

Svenske jasiger-partier bruger tilmed et særligt svindel-nummer, en grov selvkrænkelse af Sveriges selvråderet. Det er ikke kun svenske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemningen til september. Nej, 300.000 mennesker, blandt dem en del danskere, som arbejder  eller opholder i Sverige, og som af en eller anden grund ikke har statsborgerskab, får pludselig adgang til at sætte kryds.

 

De 300.000 har stemmeret til kommunevalg, men ikke til riksdags-valg. De kan netop ikke stemme om Riksdagens sammensætning, fordi et sådant valg handler om staten Sveriges opretholdelse. Men det gør jo afstemningen om euro-unionen også. Kun den enfoldigste kan tro, at euro-unionen har noget som helst med det kommunale sager at gøre.

 

Skønt euro-afstemningen handler om, at Sverige som selvstændig stat afgiver råderet over en lang række emner, som i dag helt er Sveriges egen sag, så giver man pludselig stemmeret til en række udlændinge, som med deres stilling i det svenske samfund netop vil se en fordel i, at Sverige afgiver selvstændighed. I virkeligheden er det jo en måde at give de egentlige statsborgere i Sverige mindre indflydelse på. Der bliver taget en bid af hver svenskers stemme. Den politiske kunst er at hindre mennesker i at blande sig i, hvad der angår dem.

© Poul Erik Søe 21. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside