Fnise-fjollet
lyksalighed

Magt-dyrkelsens lumre liderlighed har bredt sig som en fnise-fjollet lyksalighed over de danske pressefolk, der skærm-dækker os med overdådig national-brunst fra EU-træffet i København. Det er ikke det, at der er møde - men det er måden altså, det er i Danmark på. Folk ser ud som på gamle film af Østrigs optagelse i Hitlers Tyskland - de røde kinders og strålende øjnes dage.

Det fremstilles som et guddommeligt lykke-træf for EU, at netop Danmark har formandskabet i EU på det tidspunkt, da mange års drøftelser om optagelse af østlandene ender som planlagt. Man nærmest tvinges til at indse, at uden Danmark var det her ikke gået. Og da slet ikke uden Anders Fogh Rasmussen.

Ingen tvivl om, at Fogh Rasmussen gør et flot stykke arbejde, bedst når han holder sig til den udenrigspolitisk ikke så lidt sikrere Per Stig Møller. Men i fjernsynet - stort set ligegyldigt hvilken udsendelse - lyder det, som om ordentligt arbejde er en overraskelse og ikke noget, vi venter som en selvfølge.

I EUs arbejdsform. hvor ellers det meste afgøres i lukkede kredsløb, er det forbilledligt, at formandskabet skifter hvert halve år. Der er næsten ikke tid nok til, at magten kan nå at rådne. Schweizerne har i mange år kørt deres folkestyre på selvsamme vis. Man har den politiske ledelse på skift i urokkelig og sandfærdig tro på, at det i et folkestyre ikke er afgørende, hvem der er pynt på kransekagens top. Netop dette saglige værn mod korruption og guddommeliggørelse af politikere er der da også adskillige EU-folk, som vil af med. Det bedste i EU har aldrig lang levetid.

Man kan sige, at der er det gode ved Danmark som tilfældigt mødested for de vedtagende drøftelser, at der i det danske folk er stort set enighed mellem EU-tilhængere og EU-modstandere om udvidelsen med østlandene. Det er for de gæstende østlande en baggrund af ro for deres optagelse.

Grundene til enigheden er mange, og den mangefold burde fremgå af pressens fremstilling, men folket er endt som oliemaling for pressens egne skønmalerier.  Danmarks Radio bidrag til aftensmaden onsdag var et af de slemme. Et udpluk af folk, der sagde, at EU var fredens værktøj, og en enkelt modstander, der ikke kunne lide fremmede. Det er den slags vrangbilleder, der sluttelig gør folkestyret magtesløst og pressen til et ligegyldigt talerør for magten.

© Poul Erik Søe 11. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside