BETHLEHEM
Fredens projekt

Og det skete i de dage, at der udgik en ordre fra præsident Bush om at tælle marmelade-krukker i hele verden og især i irakiske paladser. Det var den første krukke-opgørelse, mens Sharon var statholder i Palæstina, og også det ganske Israel var besat af ham.

Og alle drog hen for at vise deres marmelade frem, hver til sin by og stat. Også Arafat drog op eller rettere ned fra den højt liggende by Ramallah på et æsel, da alle biler var fladet ud af israelske tanks og hans huse jævnet med jorden og brugt til vejspærringer.

Arafat drog til Bethlehem, hvor han plejede at holde juleferie. Han havde ganske vist sendt afbud, da han ville blive hjemme og nyde udsigten, som Sharons soldater hjælpsomt havde bedret ved at sprænge husene omkring Arafats hovedkvarter i luften.

Men da Arafat kom til Bethlehem, var der ingen plads i herberget, og han måtte bo i en krybekælder.

I den samme egn var der israelske soldater, som lå ude på marken og holdt nattevagt over nogle israelske bosættere, der med statens støtte var flyttet ind på andres jord.

De så et klart lys på himlen, og Bushs skytsengel, en raket fra det nye missilskjold, hilste dem på vej til København for at ramme en civilklædt politibetjent maskeret med et palæstinensisk tørklæde.

Og soldaterne hørte en stemme, der talte sydstats-amerikansk: 'Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Hvis I stemmer på Sharon igen, så er I frelst.'

Og med eet var der sammen med skytsenglen en himmelsk hærskare af bombefly, der med udstødningsrøgen skrev på nattehimlen: 'Ære være Bush i det højeste og på jorden! Fred til mennesker, der spiser bogført marmelade'.

© Poul Erik Søe 21. december 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside