På sigt!
Partiet Venstre sælger ud af enhver folkelig samhørighed og er blevet internationaliserede globalister i en guddommelig åbenbaring på omfartsvejen ved Nors

Der er festlig gang i moralen for tiden. Og det er ikke så sært. Moral vil egentlig sige, hvad de fleste gør. Og etik har samme tydning - på hvert sit sprog. Men det er jo i Danmark ikke god moral, at man skal gøre, hvad de fleste gør. Vi ser det som moralsk, at der er frihed til forskellighed, og at det er den frihed, der skal værnes.

Men det er alligevel rart at have snor i moralen - de andres moral. Og når nu Venstres ministre ikke rigtigt kan finde de passende ord om den farumske moral, så må man i kappestriden med Jan Sjursens særkristne tale om noget andet.

Nu er det jo så herligt med Kristeligt Folkeparti, at de kun er moralske, når der er stemmer i det. Partiet blev grundlagt på modstand mod Venstre og konservative, som i regering gennemførte sidste del af abortens frigivelse og gav tilladelse til fri billedporno.

Billedpornoen blev fri under den konservative justitsminister Knud Thestrup, valgt i Herning-kredsen før stripperne nåede Ringkøbing amt. Og han var tilmed dommer, og dommerne omgås jo ret selvsagt ikke altid de mest moralske. Thestrup havde ingen brug for at udstille falsk moral for at blive valgt. Han var agtet for det, han var - et modigt, frisindet menneske.

Den fri abort og de fri billeder blev grundlaget for Kristeligt Folkeparti, men nu omgås partiet fri abort med filt under tøflerne. Jan Sjursen blev nyligt spurgt, om partiet ville afskaffe den fri abort. Svaret lød som hugget i sten på bjerget: - På sigt!

På det seneste har de dog vildt travlt med kønslige syner i Kristeligt Folkeparti, fordi et blad har bragt et billede af en dame med en zebra. Jeg har ikke set billedet, men går ud fra, at damen har taget fejl af striberne og troet, zebraen var i natdragt.

Nu er der altid folk, der ikke magter ytringsfriheden - og nogen, der misbruger den. Dem kan man jo sætte på plads ved at gøre indsigelse, men skønt kristendommen er et opgør med lovdyrkelsen, så slår det ikke fejl, at Sjursens særkristne ikke kan nøjes med samtalen, indsigelsen og modsigelsen. Enhver på den særkristne morals lovkant skal i zebrafarvet fangedragt inden aften ved hjælp af et hasteindkaldt folketing.

Vi har ytringsfriheden for at kunne sige fra og til. Bladstyrerne, der bragte det omstridte billede, har for længe siden angret og hævder, at de vil tænke sig om en anden gang. Det burde være nok for Kristeligt Folkeparti, der så kunne tage sig af de katolske kardinalers, bispers og præsters misbrug af drenge og unge mænd fra USA til Polen. Men det må man måske ikke udtale sig om, fordi det ses som forfølgelse af anderledes tænkende i en anden religion. Ytringsfriheden er ikke, hvad den har været, men er tilpasset magtforholdene.

Politikerne sælger os den holdning, at vi er moralløse og etikløse, hvad der er rent vrøvl. Men vi har kun moral og etik på de områder, vi har erfaring med, ikke i forhold til den daglige stime af nydannelser.

Moral er i sin grundform ganske enkelt, hvad de fleste gør - skik og brug. Det er derfor selvsagt umuligt at have moral og etik på andre områder end de kendte. Hvor noget er nyt, og det er jo så meget i et nutidigt samfund, skal der først skabes skik og brug. Og skik og brug fremstår gennem erfaring udmøntet i samtale, og derfor er vi nødt til at føre den samtale. Der findes ingen moral og etik for reagensglas-børn og kloninger. Men gennem den fælles samtale i et folk er vi ved at finde frem til etik og moral også på de områder.

Moral og etik skabes ikke ved lov, men ved skik og brug - som så siden kan gøres til lov, hvis det overhovedet er nødvendigt.

Kristeligt Folkeparti vil gøre loven til moral-skaber, hvad den ikke er. Kærligheden er lovens fylde, ikke lovteksten. Loven har kun mening, hvis den udtrykker moral og etik, som findes i folket. Kristeligt Folkeparti vil frelse os med lov, skønt loven i den gamle pagts forstand og i nutidig tydning altid fører til fald. Lov-moral hindrer os netop i selv at have moral og etik.

Kristeligt Folkepartis lov-syge smitter de andre partier, og da Kristeligt Folkeparti kappes mest med Venstre om stemmerne, så er det den ufolkelige del af Venstre, der lettest falder for at omdanne Christiansborg til et stenhuggeri for småguder, som laver egne stentavler med hjemmegjort moral.

Senest er undervisningsminister Ulla Tørnæs blevet vild og våd med at ordne verdens-situationen og moral-sammenstødene med lovgivning. Hun vil have, at landets friskoler skal have det lov-pålæg at følge den europæiske menneskerettigheds-konvention.

Det handler om muslimske friskoler, men det må man ikke sige. Man kan ikke pålægge muslimer at "elske deres fjende" eller andre kristelige ord, men så snupper man menneskerettighederne og gør dem til religion.

Partiet Venstre, der sælger ud af enhver folkelig samhørighed og er blevet internationaliserede globalister i en guddommelig åbenbaring på omfartsvejen ved Nors, tør ikke vedkende sig, at der findes et dansk samfund, som helt selvsagt og aldeles uden lovgivning har indrettet sig efter årtusinders skik og brug og altid tilpasset sig nutiden. Venstres undervisningsminister leger Vorherre, der uddeler lovens tavler til friskolebørn.

Kristeligt Folkeparti er ikke med på den med menneskerettighederne. Jo, de vil gerne have menneskerettighederne overholdt, men de skal ikke stå som et "formål" i friskolernes vedtægter. Hvis Venstres undervisningsminister havde foreslået de ikke-kristne "ti bud", så havde der lydt andre toner fra de særkristne.

Men det hele er jo såre enkelt. Menneskerettighederne gælder i Danmark. De er godtaget af folketinget. Så er den pot ude. Det er tåbeligt at skrive dem ind i friskolernes vedtægter. De står ikke i folkeskolens. Og menneskerettighederne gælder såvel friskoler, folkeskoler som Maersk Air, gartner Petersen i Holbæk og Sønderborg husmoderforening.

Minister Tørnæs gør sig selv til et pjat med den slags forslag. Aldeles som hendes forgænger på minister-posten, der har sat alle frie skoler i Danmark til at skrive en fristil om hver enkelt skoles værdigrundlag. Vi har haft frie skoler i mere end halvandet hundred år, aldeles uden ministeriers, styrelsers, forstanderes eller læreres værdigrundlag . Skolerne byggede på nogle løse sætninger hos Grundtvig, Rasmus Sørensen og Kold plus nogle verselinjer og gode historier om, hvordan de første frie skolers folk gjorde. Det har været alt nok - og er den egentlige frihed.

Ministeren - hvem der end sidder der - kan trygt overlade til folkets skik og brug at drive frie skoler. Men Ulla Tørnæs tør ikke sige rent ud, at den hele falskhed og ensretning har sin grund i den kendsgerning, at Venstre har opgivet det danske folk og sat internationaliseringen og EU-guddommeliggørelsen i stedet.

Menneskerettighederne kan på den vis, når alt er vendt på hovedet, bruges til at skabe ufrihed på frie skoler. Der kommer kun lov ud af det. Aldrig moral eller etik.

© Poul Erik Søe5. april 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside