Udenrigsministeriet
udpeger ny adel

Der er gået Farum i udenrigsministeriet, som udvælger pengefolk til særrettigheder i demokratiet

Skridt for skridt gør regering og folketing sig til redskab for velstående virksomheder. Det har stået på i mange år, men har aldrig nået frækhedens tydelighed som nu. Folkestyrets dage med forestillinger om ligeret for enhver er talte. Indflydelse på samfundet vil i fremtiden mere og mere afhænge af de penge, man som person eller virksomhed kan stille til rådighed for politikerne.

Det danske udenrigsministerium har henvendt sig til en række håndplukkede virksomheder for at få penge til at klare udgifterne til Danmarks formandskab i EU det næste halve år.  Ministeriet har ikke i al almindelig bedt om hjælp, men har foretaget et udvalg af virksomheder. Der foreligger intet om grundlaget for den udvælgelse. Ministeriet må altså have en liste over virksomheder, som må regnes for særskilt EU-venlige. Listen bør selvsagt lægges frem, så EU-modstanderne kan få at vide, hvor de ikke bør handle.

Hele tankegangen er rent farumsk. Det er en utidig, upassende og krænkende omgang med folkestyret. Hvor meget man end vil fylde os med snak om regeringens og udenrigsministeriets uafhængighed, så vil støtte-penge ad den vej fra nogle virksomheder og ikke fra andre rejse tvivl. Det er uundgåeligt, at udenrigsministeriet vil være under mistanke for fremtidigt i særlig grad at varetage de udvalgte virksomheders interesser - og at dæmpe iveren hvis virksomheder afviser statens fremstrakte tiggerhånd.

Blot det at stikke statens tiggerstav ind i virksomhedernes døråbninger kan med rette ses som en måde at stikprøve virksomhedernes EU-holdning på. Og det er endnu værre, at mulighederne for at komme på udenrigsministeriets positiv-liste er for de få. Støtte-tiggeriet er en vej til en yderligere opdeling af samfundet, hvor indflydelsen på den politiske magt afhænger af pengepungens størrelse.

Alene tanken om særskilt udvalgte samfundsstøtter, der uvilkårligt må opleves som stående den politiske magt særligt nær, er et vrangbillede på demokrati. Det er endnu et skridt i retning af at gøre virksomheder og deres ledere til en ny adel. Lige som frimurernes loge-medlemmer udvælges til at servere ved hoffets større middage, sådan opbygger regering og udenrigsministerium nu en loge, hvis adgangstegn er penge og regerings-stemplede holdninger.

Udenrigsministeriet har i en årrække været kørt, som om adelens forrettigheder ikke er fjernet med grundloven. Folk af adelsslægt har i overtal, sammenlignet med andre ministerier, haft stillinger i udenrigsministeriet, også for at tækkes hjemlig og udenlandsk åndløs dyrkelse af blåt blod og tåbelige titler. Fra og med Per Hækkerups tid som udenrigsminister skete der et langsomt skifte. Nu falder udenrigsministeriet så på halen for vor egen tids selvavlede adel, hvis våbenskjold ikke er kongekronen, men pengekronen.

© Poul Erik Søe18. april 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside