Hvor er det nu
Fogh Rasmussen
er statsminister?

Statsministeren må tage ved lære for ikke at ende i udenrigspolitiske fjumreår som sin forgænger, Nyrup Rasmussen

Mens udenrigsminister Per Stig Møller, skønt selvsagt buret inde i regeringens Bush-tilbedelse, vedholdende og klogt søger i det mindste at holde sig midt på vippen i forholdet mellem de besatte palæstinensere og den israelske besættelsesmagt, er statsminister Anders Fogh Rasmussen så langt ude, at det er svært at vide, om det er i Danmark, i Israel, i USA eller i EU, han er statsminister.

Fjernsynets gengivelse af statsministerens ord i folketinget i går til forsvar for Israel - med grund i selvmordsbomberne og Fogh Rasmussens løsagtige omgang med ordet "terrorisme" - kan have været kortet så meget ned, at Fogh Rasmussen kom til at fremstå som alt andet end dansk statsminister. Men statsministeren har dog intet gjort siden for at fjerne det indtryk, at han lige så vel kunne være statsminister i Israel som i Danmark. Hans sprogbrug er som israelernes.

Ifølge journalisten Herb Keinon på dagbladet Jerusalem Post har Simon Wiesenthal centret sendt indsigelser til seks EU-landes ambassader, fordi landene gennem FN har udtrykt afsky og vrede mod Israels fremfærd. Det handler om Frankrig, Belgien, Sverige, Østrig, Spanien og Portugal. Danmark er ikke imellem, fordi Danmark har gjort sig selv Bushs kanariefugl. Det havde været ærefuldt, hvis den danske regering blot i samme omfang som det danske folk havde gennemskuet de vildledninger, der i den hellige terrorist-krigs navn spredes fra Washington.

Senest har den amerikanske præsident uden indsigelse fra Danmark betegnet den israelske regeringsleder Sharon som fredens mand, skønt Sharon tidligere af israelernes egen undersøgelses-kommission er blevet kendt skyldig i en massakre mod palæstinenserne, og selvom alle udsagn fra udsendte FN-folk og uvildige nødhjælpere klart skildrer rædslerne i Jenin flygtningelejren som en ny vilkårlig nedslagtning.

Amnesty International siger, at israelerne mangler at gøre rede for mindst 3000 menneskers forsvinden fra flygtningelejren i Jenin. FNs udsending Terje Rød-Larsen, der i går var i Jenin, skildrer ifølge dagbladet Politiken flygtningelejren sådan: - Det er et rent helvede. Det er ingen overdrivelse at kalde det en massakre. Jeg har tidligere afholdt mig fra at bruge ordet massakre, men når jeg nu har set det, kan jeg ikke kalde det andet.

Udenrigsminister Per Stig Møller har i dag tilsluttet sig de mange, der kræver en uvildig undersøgelse af Jenin-lejren. Den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft bakker op, og så langt så godt, selvom socialdemokraterne ynkeligt i går i folketinget vedtog en dagsorden sammen med regeringspartierne og på den vis fik godstemplet også statsminister Fogh Rasmussens enøjede udenrigspolitik.

Lige som præsident Bush synes Anders Fogh Rasmussen at mene, at han kan slippe af sted med en hvilken som helst udenrigspolitik, blot trylleordet terror bruges. Terror vil ganske enkelt sige rædsel. Rædsel-sprederen nu i Mellemøsten er Israel, og rædsel udløser rædsel.

Den amerikanske præsident har sagt om den hellige terror-krig, at de, der ikke med os, er imod os. Det er på tide at tydeliggøre, at vi er imod, og at vi ikke vil finde os i, at terror blot er, hvad Bush og hans fåmandsvælde ikke kan lide.

Den amerikanske præsidents nedladende pop-stil i hans udgave af en romersk kejser-rolle, når han fremtræder som verdens leder, er utilstedelig. I de længere samtaler med den amerikanske udenrigsminister Powell, det har været muligt at følge i udenlandsk fjernsyn, fremstår udenrigsministeren som et velafbalanceret, indsigtsfuldt eller i hvert fald velunderrettet menneske. Alt ødelægges så af den skingre præsident Bush, der fører sig rådvild frem som en dreng, der har fået for mange julegaver og ikke kan vælge mellem dem.

Det var Bushs lederskab, den danske statsminister i går vedkendte sig i folketinget. Hele tankegangen er latterlig og uden demokratisk indhold. USA har våbenmagten, men militær overmagt fører aldrig til visdom, altid til misbrug. Der skal nogen til at hive amerikanerne i våbenfrakkerne. Det er en opgave for enhver selvstændig stat på jorden. Koste hvad det vil.

Anders Fogh Rasmussens næsegruse tilbedelse af det amerikanske lederskab, hans mangel på evne til at skelne mellem at være Danmarks statsminister og EUs formand, og hans enøjethed i de udenrigspolitiske skøn ender i det skingre, ligner mangel på ligevægt.

Hvis besindige folk i Venstre ikke advarer Anders Fogh Rasmussen i tide, så ender hans statsministertid som fjumreår i stil med Poul Nyrup Rasmussens grumme fejltagelser i udenrigspolitikken, Nyrups enegang uden om regering og folketing i EU-sagen mod Østrig, fax-historien og Salman Rushdie skandalen for at nævne nogle få på den uendelige liste.

Anders Fogh Rasmussen har meget at lære, og det er i orden, for enhver har ret til at være ny. Men der skal også være en vilje til at tage ved lære. Og statsministeren gør klogt i ikke bare at lytte til sin udenrigsminister, men også at lære af Per Stig Møllers vilje og evne til at se og færdes i det mangefold, udenrigspolitik er - især efter at vi har givet slip på så megen frihed og selvstændighed.

Måske er der et enkelt, meget lille tegn på, at Anders Fogh Rasmussen kan tage ved lære udenrigspolitisk. Jeg har læst i Jerusalem Post, at det israelske fodboldforbund egentlig ville have aflyst israelsk deltagelse i fodboldkampen mod Danmark på grund af de varslede krævegange uden for Parken mod Israel. Men så fik fodboldforbundet i Israel at vide, at den danske statsminister og folketingsmedlemmer ville overvære kampen, og israelerne valgte så ikke at aflyse, fortæller Jerusalem Post. Så vidt vi alle kunne se, var statsministeren ikke til stede i Parken, og man må håbe, at han fået pengene tilbage. I stedet var Peter Brixtofte der. Venstre ved man, hvor man har.

© Poul Erik Søe19. april 2002

Tilføjelse: Efter udgivelsen af artiklen her har statsministeren skiftet standpunkt, kan Ritzaus Bureau ifølge Politikens hjemmeside fortælle. I går sagde statsministeren fra folketingets talerstol nej til en mellemfolkelig undersøgelse af Israels massemord i Jenin flygtningelejren. I dag går statsministeren ind for undersøgelsen. Han siger, at grunden er oplysningerne fra FNs udsendinge om tilstanden i Jenin.
Det er igen fjumret udenrigspolitik. Statsministeren vidste som alle andre, at netop i går, mens han stod på talerstolen i folketinget, var der for første gang mulighed for uvildige til at gæste Jenin-lejren, der efter FN-folkenes udsagn ser ud, som om den er ramt af et jordskælv.
Havde statsminister Anders Fogh Rasmussen haft visdom, så havde han ventet med at tage stilling til en mellemfolkelig undersøgelse, indtil beretningerne fra FNs folk kom. Men han havde travlt med at tækkes USA og tog på forhånd afstand fra, hvad han nu er nødt til at tilslutte sig.
Statsministeren bliver drevet fra standpunkt til standpunkt. Han synes helt uden egen evne til at skønne. Og han har end ikke så megen fingerspids-fornemmelse, at han i det mindste valgte at vente nogle få timer med sin stillingtagen til en massakre-undersøgelse, indtil der forelå skildring af virkeligheden. Han vidste på forhånd, at han var på Israels side, fordi amerikanerne er det. Han talte helt mekanisk, Nu står han afsløret, marionet i Israels og USAs spil. Indtil det blev åbenbart for ham selv, at han var milevidt fra al menneskelig følelse og hæderlighed i denne sag. At han nu alt, alt for sent skifter standpunkt, taler sit eget afslørende sprog om, at han har glemt, at det er Danmark og det danske folk, han er statsminister for.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside