Katharina den Anden af Rusland I kroningsdragt. Malt af Vigilius Erichsen (1722 -1782)
Da tyskerne blev

Terror-novelle om en anden slags Danmarks-historie

Glæden hos danskerne femte maj 1945 var blandet. Vel var verdenskrigen forbi. Vel var folkestyret ved magt igen. Men de sidste tyskere forlod ikke landet. I Kolding blev ingeniør-tropperne tilbage. Det havde danskerne selv ønsket. De tyske ingeniør-soldater skulle rydde de miner, tyskerne havde spredt under besættelsen.

De unge tyske soldater, som blev brugt til mine-rydningen imod alle mellemfolkelige aftaler om krigsfanger, vægrede sig. Derfor tillod de danske myndigheder, at de tyske officerer som de eneste ikke blev afvæbnet. Officererne jog da soldaterne frem over mine-felterne med skudklare pistoler.

Mens mine-rydningen stod på, lagde officererne en plan, som de virkeliggjorde det følgende år. De skaffede midler hjemmefra gennem familie og nu hemmelige nazi-organisationer. For pengene opkøbte de underhånden huse og gårde spredt rundt om i Sønderjylland, de fleste dog nærmest den dansk-tysk grænse, som den var lagt ved folkeafstemningen 1920.

Officererne havde ikke trang til at vende tilbage til nederlagets Tyskland i ruiner, men de havde samtidig planer om at genskabe det Tyskland, der fremstod efter den dansk-prøjsiske krig 1864, hvor danskerne tabte. De ville have Tyskland til Kongeåen. I området boede der i forvejen nogle tusinde såkaldte hjemmetyskere, tysk-sindede statsborgere i det danske kongerige.

Med nogle af hjemmetyskerne som stråmænd lykkedes officerernes plan. Da de siden - efter minerydningen - blev udvist, fortsatte de hjemme fra Tyskland opkøbet af danske huse og gårde på den danske side af grænsen. Nogle af dem indvandrede tidligt ulovligt, siden kom de i stadig større tal med familier - og i ly af Tysklands optagelse i NATO lykkedes planen bedre og bedre.

Samtidig stod de bag en plan, som blev virkeliggjort lige syd for grænsen på den tyske side, det såkaldte "Program Nord". Målet var at opkøbe, opdyrke og indvinde jord tættest muligt på grænsen til Danmark. Meningen var at gøre området op til den danske grænse heltysk.

Efterhånden blev bevægelsen til en organisation, der kaldte sig Flora Danica. Som enhver ved, sejrede organisationen og bosatte sig på det lange stræk fra Tønder til Åbenrå, der snart ville kalde sig Aabenraa igen uden dansk retskrivning. År for år udvidede de bosættelserne nordpå. Trods de skiftende danske regeringers indsigelser og den ene vedtagelse efter den anden i FN mod den ulovlige bosættelse forblev tyskerne i området. De udviklede støttet af England og USA et stærkt militær og endte som noget, der i dag opfattes som en statsdannelse.

Sådan blev den nordlige del af Sønderjylland, Nordslesvig, fra folkeafstemnings-grænsen til Kongeåen en tysk stat uden for forbundsrepublikken. I selve Tyskland tog mange afstand fra den voldelige krænkelse af 1920-folkeafstemningen. Men England og USA så i den nye statsdannelse en mulighed for at få indflydelse i det nordiske område, hvor Sverige, Finland og Island var neutrale, og hvor Danmark og Norge havde været det indtil anden verdenskrig med udbredt antimilitaristisk stemning i store folkegrupper.

De oprindelige tyskere i den ny statsdannelse var meget få, men i årenes løb flyttede tusinder og atter tusinder til den ny statsdannelse i Sønderjylland. Tilflytterne hævdede alle, at de tilbage fra omkring jernalderens midte for omkring to tusind år siden stammede fra Sønderjylland. De hævdede, at historien gav dem ret. De germanske stammer havde hersket i Sønderjylland, og et hovedbevis var, at den såkaldte Nydam-båd, fundet på dansk jord, ved en dendrokronologisk undersøgelse viste sig at være saksisk.

De nye indbyggere i Sønderjylland kom fra alle lande, mest tyske slægter, som oprindelig havde været lokket til Rusland af den tyskfødte zarina Katharina, men også fra Polen, det tidligere Østtyskland og på det seneste mange fra Hamborg og Altona, der alle påberåbte sig de to byers tidligere stilling som værende under den danske konges overhøjhed.

Det er nu velkendt, at de mange tyskere i den nye form for statsdannelse efterhånden ikke kunne rummes inden det landområde, som Sønderjylland-Nordslesvig udgør. Oftere og oftere bosatte nytilkomne sig nord for Kongeåen, først ved Gredstedbro, men siden så langt nordpå som Holstebro, Viborg og Hobro.

Mange af de nytilkomne var katolikker, især mange tysksindede officerer fra de polske områder, og de påstod at have historisk ret til at rykke nordpå over Kongeåen med henvisning til den kejserligt-katolske Wallensteins indtrængen i det jyske under Trediveårskrigen. Officererne indtog Henne Kirkeby Kro i Vestjylland, hvor de indkvarterede sig og blev boende som bosættere med alteret i Henne kirke som helligt mærke, fordi der under alterdugen her sidder billeder af tre katolske officerer fra Trediveårskrigen.

Den ny statsdannelses militær, som hele tiden blev understøttet af og fik våbenforsyninger fra England og USA, foretog mange vilkårlige angreb også over Lillebælt og Storebælt. Især blev de mange flygtningelejre, hvor flygtede danske fra Sønderjylland var stuvet sammen, angrebet.

Under et af angrebene på København trængte den ny statsdannelses tropper, fortrinsvis unge tysk-russere, ind i Christian den Syvendes Palæ, hvor de bortførte Flora Danica Stellet. Trods vedvarende danske regerings-indsigelser kom stellet aldrig tilbage, men blev udstillet på Tønder Museum. En FN-undersøgelse af sagen førte ikke til noget, da henstillingerne fra FN både om tilbagetrækning af tropper og tilbagelevering af kunstskatten blev siddet overhørig. De tysk-russiske troppers forklaring var, at Flora Danica stellet oprindeligt fra fremstillet af Den kongelige Porcelænsfabrik som en gave til kejserinde Katharina den Anden af Rusland. Da hun døde, beholdt Frederik den Fjerde selv stellet.

Efterhånden var hele Danmark besat, og danskerne blev holdt i stramme tøjler af den lille ny statsdannelse. År efter år vedtog FN, at besættelsen af Danmark var ulovlig, men mest på grund af USAs holdning greb verdenssamfundet aldrig for alvor ind. FNs sikkerhedsråd og FNs generalforsamling blev ganske enkelt skubbet ud på et sidespor.

Også dele af Sverige, det tidligere danske Skåne, blev besat en overgang, fordi et stort antal danskere var flygtet hertil på grund af den nytyske besættelse. Når danske frihedskæmpere trængte ind i Sønderjylland og satte deres eget liv på spil i et forsøg på gennem voldelige aktioner at svare på besætternes vilkårlige bombninger og missil-skydninger, så var svaret straks nye vilkårlige bombninger af danskerne i flygtningelejrene, i et langt åremål især i Skåne.

Efterhånden var danskerne ikke længere herre i eget hus, men helt overladt til nystatens magtudøvelse. Danskerne søgte hjælp hos USA, skønt enhver vidste, at USA ønskede at opretholde den ny-tyske stat. Danskerne i deres fortvivlelse så imidlertid ikke anden mulighed end at lade supermagten USA mægle, skønt det var velkendt, at mægleren langt fra var uvildig, men havde svoret det tyske Sønderjylland evigt venskab.

Danskerne fortsatte modigt frihedskampen år efter år med forbillede i den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, da tyskerne besatte Danmark i fem år.

I det ny årtusind skete imidlertid et alvorligt skifte for danskerne. USA var selv blevet angrebet, og pludselig var det, der før stod som folkenes frihedskampe, blev til terrorisme. Især havde USA et godt øje til danskerne og deres form for frihedskamp under et banner, der viste den gamle danske helt mod tyskerne, Niels Ebbesen, til hest. Som Niels Ebbesen og frihedskæmperne under anden verdenskrig satte mange unge danskere deres liv på spil for at kæmpe mod den nye tids besættelsesmagt.

Da det nytyske Sønderjylland nylig med tanks, F 16 bombefly og missiler angreb hele Danmark, sendte USA først een mægler og så en anden. Samtidig gjorde amerikanerne det klart, at de støttede nytyskerne, som amerikanerne gav tid til at bombe alle danske politistationer, at ødelægge alle forbindelses-linjer, telefon og TV-stationer, som sendte på dansk. Samtidig rykkede tanks ind i alle flygtningelejre og skød løs på danskerne med den begrundelse, at der kunne være mistænkte for terrorisme iblandt dem.

Det danske statsministerium har stadig til huse på Christiansborg, som er helt sønderbombet og skudt i ruiner af nytyskerne. Lige nu venter statsministeren besøg af den amerikanske mægler. Statsministerens største vanskelighed er, hvad han skal dække op med, da Flora Danica stellet ikke er for hånden.

De danske fjernsynsstationer sender stadig, åbenbart fra nødstationer efter bombningen af tv-husene. På det ene kan man lige nu se Clint Eastwood som amerikansk officer, der lærer unge mænd disciplin og dræbervilje. På det andet er der i øjeblikket - og det meste af sendetiden - nye opskrifter på sund mad.

© Poul Erik Søe13. april 2002

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside