De så jeg var Holger Nielsen
og blot en formummet skælm

Med dristighed og opsmøgede ærmer gik Socialistisk Folkeparti til valg i november 2001. Med styrke og kraft brød partiet sin hidtidige linje. I åbenhjertig ærlighed turde Socialistisk Folkeparti sige sine vælgere, at partiet ikke længere var modstander af EU. Med flothed og mod turde partiet give afkald på de vælgere, som ville stemme på Socialistisk Folkeparti for at sige nej til magt-unionen.

Nej, sådan er virkeligheden ikke. Med taktisk snilde og modbydelig udnyttelse af folks politiske holdninger lokkede Socialistisk Folkeparti modstandere af EU til at stemme på sig. Ikke et ord om, at partiet var på vej væk fra den holdning, tværtimod. Socialistisk Folkeparti bed sig fast i alle andre partiers løfter til vælgerne og hånede dem, der gik for vidt med løfter eller brød løfter.

Da så valget var overstået, så kom ordene fra den store rorgænger, som viste sig at være den lille skodder. Holger K. Nielsen vendte skuden midt i åens strøm af slagteri-affald. Pludselig var Socialistisk Folkeparti tilhænger af EU. Nu gik den ikke længere. Tårne fuldmange sank i grus ovre i New York og rev anstændigheden med i støvet hos folkesocialisterne. Med de taktiske briller på næseryggen har Socialistisk Folkeparti læst fremtids-grums og fundet ud af, at partiet for at sikre sig hofbal-indbydelser og regerings-taburetter må sige ja til EU. De så jeg var Holger Nielsen - og blot en formummet skælm.

Det svarer i handling til, hvad der skete, da Det radikale Venstre i slægtleds-skiftet fra Jørgen Jørgensen og Bertel Dahlgaard til Hilmar Baunsgaard og Kr. Helveg Petersen pludselig blev NATO-parti og stemte for forsvars-forlig. Folketingets daværende protokolsekretær, redaktør Svend Thorsen skrev, at Det radikale Venstre vadede over Rubicon med træskoene i hænderne. Det radikale Venstre dengang som Socialistisk Folkeparti nu søgte i størst mulig stilhed at skjule skiftet for vælgere. Berømte og berygtede er ordene i munden på Det radikale Venstres oversnu militærpolitiske ordfører Hermod Lannung, der fra folketingets talerstol sagde, at Det radikale akkviescerede med de militær-udgifter, partiet før var så inderligt imod. Med sagfører-sirup på læberne undlod Hermod Lannung at tale dansk, da Det radikale Venstre opgav ævred og slog sig til tåls med, hvad det havde kæmpet imod før. Det gentager sig nu i Socialistisk Folkeparti.

Forræderiets sange ligger altid glatte på tungen, og folkesocialisterne har længe ikke været troværdige. Efterhånden var det jo blevet skik, at EU-tilhængere, som forlod folkesocialisternes folketings-gruppe, fik høje stillinger i staten. Det er tiden nu nok ikke rigtig til, og da slet ikke ved et masse-svigt i folketingsgruppen, som synes at være brudt sammen, holdningsløs og offer for den billigste taktiske tænkning.

Det er vælgerne, som er blevet snydt. De vælgere, der i SF har set en forsvarsvold mod pludselig at blive rendt over ende af folketingets flertal, er blevet lokket til at stemme på en samling overløbere, der skifter mening uden egentlig grund, men kun for at opnå fremtidige taktiske fordele.

Folkesocialisterne kom ikke ud af valget med nederlag, der ligner Socialdemokratiets. Der er ikke i den lille tilbagegang for Socialistisk Folkeparti noget som helst grundlag for at skifte mening så hurtigt efter valget. Der er ikke fra valgets udskrivelse til den dag, Holger K. Nielsens svigefulde ord lød, nogen som helst ændring EU-politisk eller udenrigspolitisk i øvrigt. Det er ren parti-tænkning, der er drivkraften.

Der kan da så udmærket i SF have været overvejelser omkring den kendsgerning, at EU-modstanderne, især i Socialdemokratiet, ved valget skiftede til Dansk Folkeparti. Mange EU-modstandere, også egentligt borgerlige, har tilmed stemt på Enhedslisten. Disse skift har grund i SF’s historiske håndtering af EU. Der var for EU-modstandere ingen grund til at have tillid til Socialistisk Folkeparti. Det var jo netop SF, der i 1992-93 skiftede side og lod sig bruge til at skabe det fem sjettedels flertal i folketinget, som tilintetgjorde det danske folks nej til Maastricht-traktaten. Det danske folks nej blev vraget og omgjort med en afstemning i folketingssalen, og Socialistisk Folkeparti lagde stemmer til, da et rankt nej blev udskiftet med trælle-lænken. Og det er værd at huske, at denne undergravning af det danske folk skete, før der var holdt ny folkeafstemning. Og denne trælle-lænke kunne alene smedes, fordi Socialistisk Folkeparti alt for villigt lod sig bruge både som ambolt og hammer.

De vælgere, der har husket den grove krænkelse af folkestyret og SF’s medvirken til den, har ikke støttet folkesocialisterne ved seneste valg. Men mange nytilkomne vælgere har taget partiets ord for pålydende værdi – og er blevet snydt endnu engang. Den modstand, man efter valg-løfterne kunne forvente af Socialistisk Folkeparti, bringes til tavshed nu.

Socialistisk Folkeparti vil med sikkerhed slå på, at partiets ændrede holdning skyldes, at østlandene kommer med i EU. Men det er jo blot en ny misbrug af østlandenes elendighed, fordi et århundredes frygt i de lande omsættes i kærlighed til enhver, der har et stråtag til overs for dem. Det er historisk set mere end forståeligt, at en række østlande – om end nu knap så ivrigt som før – ser paradiset i EU. Men også de dage, hvor alt der klinger af vestlig valuta har dragning for østlandene, vil smelte som sne for vårsolen. Tøbruddet er allerede i gang. Væsentligst er det dog, at østlandenes deltagelse i EU, hvad der selvsagt er deres egen afgørelse, var nøjagtig så kendt før det danske valg som efter – og har intet som helst med folkesocialisternes overløberi at gøre.

Socialistisk Folkeparti rider desuden på den bølge – overfladisk efter bølgens natur – af forsimpling, der er sket verdenspolitisk efter 11. september 2001. Alt lader sig gøre lige nu, fordi verden ser måbende til, men i hjerterne gendannes den nødvendige medmenneskelighed, som er så stik modsat folke-forgiftningen i den falske internationalisering og globalisering.

© Poul Erik Søe30. december 2001

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside