Modfortællingen
De andre er der for at dele ord med dig - og ånd, som kun kan komme til, hvor der er ord. Tit ved de andre ikke engang, at du har brug for lige det, de siger. Det er, som om selve handlingen, ordets skabende tilstedeværelse, er glæden i sig selv, helt almindelige ord, som er hellige – ikke fordi de tillægges hellighed af den, der siger ordene, men fordi du hører den modfortælling, du lige i det nu har brug for. Du går fra de andres levende ord – ikke mere hellig, end da du kom. Men mødet med ordet, det almindelige, har gjort det muligt for dig at vende tilbage til dit eget dagligliv og mestre, hvad der før var uoverkommeligt. 

Det er jo kun ord, siger vi. Og det er det. Men ord, der kan gøre det døde levende – og gøre det når som helst i al evighed eller bare i din egen levetid. Der er fortællinger nok, der gør dig skyldig. Der er fortællinger nok, der bortforklarer din skyld. Modfortællingens nej og ja er, at den fastholder din skyld og tilgiver dig. Og det er aldeles ligegyldigt, om du ved, hvor du har det fra. 

Sådan langsomt formes troen, livsholdningen, værdigrundlaget inde i een selv. Ordene indretter sig uden hensyn til værten. Bibellæsningen fylder kun lidt i forhold til romaner, fjernsyn, radio og aviser. Konfirmandundervisningen er skiftet ud med mange gange efteruddannelser. Det handler i stedet om den uskolede tro, som ved det hele fra trappegangen. Det er blevet hvisket i et selskab. Det lå som en lånt sætning i en børnebog. Det anedes i nabokonens tonefald. Det stod på et udsalgsskilt i vinduet. Det blev sunget ved en vugge af en, der knap kunne huske hele første vers. 

Inde i os selv gror ordene sammen. Stumper søger mage. Brudstykkerne blødgøres, falder i bogstaver, læner sig op ad hinanden i omfavnelse og kommer ud som sammenhæng. For barnet inde i os, barnet, der igen og igen vil fødes, kræver sammenhæng. Ikke nødvendigvis mening, indhold og fylde, måske ikke engang altid værdi. Men altid sammenhæng. Ord vil være sammen. Det er deres natur. Hver for sig bliver ord til magi, sammen er de Gud. Det tror jeg på.

-
Sådan slutter Poul Erik Søes artikel i bogen "Det tror vi på", udgivet af forlaget Sesam sommeren 2001 og tilrettelagt af Tine Lindhardt. Her fortæller tyve danskere om tro, værdier og livsgrundlag. Artiklen som helhed kan læses i bogen.

© Poul Erik Søe – sommeren 2001, uddrag fra bogen "Det tror vi på", udgivet af forlaget Sesam.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

 

 

 

 

Poul Erik Søe