Til en ven
Her kan du opleve det umulige - at kigge ind i en drøm

Kære ven, jeg skriver til dig for at tage dig med i en ellers uopnåelig oplevelse. Du kan pludselig se ind i en drøm, ikke din egen, men andres drømme. Og det er da en sjældenhed.

Jeg håber, du godtager, jeg kalder dig ven. For drømmen er hentet i dagbladet Politiken, på avisens hjemmeside. Og de opfordrer ligefrem til, at man sender artiklen til en ven. Derfor gør jeg det på den her måde.

Politiken er den avis herhjemme, der mest har gjort EU til religion og euroen til nådemidlet. Du har sikkert læst igen og igen, at chefredaktionen i ledende artikler skriver, at det er helt ligegyldigt, at euroen har mistet 27 procent af sin værdi i forhold til dollaren. Værditabet er, skal man tro Politikens ledere, noget af det bedste, som er sket Danmark.

Så fik jeg den ikke helt pæne tanke, om avisen altid har ment sådan. Det er en væmmelig tanke, men den fristede mig voldsomt. Jeg ville finde ud af, om Politiken mener, at euroens kurs-styrt er godt, fordi euroen styrter. Eller om det ligefrem er en grundtanke for Politikens redaktion, at en valutas svaghed er dens styrke.

Og så fandt jeg den artikel, som jeg har redaktionens ja til at sende til en ven. De har lidt svært ved at sige andet end ja i øjeblikket. Artiklen er fra 4. januar 1999. Der står på den, at den tilmed er skrevet kl. 23, så det er ved den tid, drømme ofte indfinder sig. Allerede overskriften er guf: "Euro vil konkurrere med dollaren".

Jo, avisen har skam helt religiøst troet på den nye mønt. Artiklen er jo skrevet den fjerde dag efter euroens tilblivelse. Bladet tror, det vil gå strygende, og de frygter endda, at euroen kan blive for stærk. Indledningen lyder:

"Om ganske få år vil europæernes nyfødte valuta konkurrere med dollaren om titlen som verdens mest populære betalingsmiddel. Men en alt for stærk fælles mønt kan blive en hæmsko for Europa. Bliver den meget dyrere end både dollar og yen kan det betyde at europæernes internationale konkurrenceevne svækkes og det vil skærpe arbejdsløsheden, som allerede i dag er et stort problem flere steder i Europa."

Nu får artiklen et let folkeligt tilsnit, hvad Politiken ellers hader, men du må bære over med, at tanken et øjeblik den aften på Rådhuspladsen ved 23-tiden også er gået til thai-pigerne, for drømme er jo ikke sådan at styre. Bladet skriver: "Amerikanernes grønne pengesedler har i årtier fungeret som den valuta, alle - lige fra børsmægleren på Wall Street til alfonsen i Bangkok - havde størst tillid til."

 Men nu, da euroen er født, så vil børsmæglere og alfonser få andet at tænke på, mente Politiken dengang. Artiklen fortsætter: "Men den nyfødte euro vil hurtigt gøre dollaren rangen stridig som verdens mest populære betalingsmiddel, når den om senest tre år sendes på gaden som fysiske pengesedler."

Bladet kan fortælle, at det mener flere finanseksperter. Bladet siger nu i en mellemrubrik - det er en overskrift, der ikke er så stor som den, der står øverst: "Europa bliver styrket". Det har de været sikre på i Politikens redaktion, da euroen var ny og endnu ikke styrtet i kurs.

Politiken skriver: "Mange iagttagere regner med, at euroens fødsel vil styrke Europas nuværende position yderligere, fordi alverdens centralbanker fremover vil fylde deres valutareserver med euro i langt højere grad end dollar. Sker det, understøtter det euroens image som troværdigt betalingsmiddel og dermed Europa som tiltrækkende handelsblok."

Kære ven, sådan så Politiken på det 4. januar 1999, da euroen var ny. Nu er det gået stik modsat. Men det er også godt. Mener Politiken. Og det skal vi da ikke blive uvenner over.

© Poul Erik Søe – 17. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside