Grundtvig-statuen i Vartov gård i København
Grundtvig og nøgne kællinger
kan standse spekulanterne
Tale ved Grundtvig-statuen i Vartovs gård i København på Grundtvigs fødselsdag 8. september 2000

Askov Højskoles ny forstander har i TV-Avisen ladet meddele, at man ikke længere må holde foredrag om Grundtvig. Derfor har jeg valgt i stedet at bruge den mundbårne fortælle-form, som var Grundtvigs egen.

Guderne valgte at holde hund, en lille hvalp, som Loke havde avlet i det fremmede. De legede med hunden, men de fodrede den også. Det skulle de ikke have gjort. Den voksede og voksede.

De holdt den ene afstemning efter den anden, om den hund skulle have lov til at blive ved at vokse. Og de, der stemte ja, blev ministre. De, der stemte nej, blev sat til at tømme papirkurve.

Til sidst var hunden så stor, at dens gab kunne opsluge alle lande og guder. De fandt en lænke og gik hende til hunden: - Vil du lege?

- Hvad går det ud på, sagde hunden, som var Fenrisulven selv.

- Vi binder lænken om halsen på dig, og så skal du prøve, om du kan sprænge den.

Det var hunden med på. De lagde lænken om halsen. Lænken var sprængt på et øjeblik.

Nu steg frygten. De samlede alt, hvad der fandtes på jorden - alt håndgribeligt. Af det lavede de den største lænke, man har hørt om. Det tog dage at slæbe den frem til hunden, der hånede dem på afstand: - Hvis I nogen sinde når frem med den lænke, skal det være mig en ære at sprænge den.

De fik lænken lagt om halsen på Fenrisulven, der straks sprængte den. Nu var de ramt af angst og gik et sært sted hen - til dværgene i bjergene. Det har nok været i Vestjylland, hvor dværgene, det oprindelige folk i landet, var smede.

Dværgene fremstillede den særeste lænke, man har hørt om. Den var slatten og silkeblød, gjort af sære stoffer som fuglespyt, fiskeånde, kvindeskæg, bjerges rødder og lyden af kattetrin.

De gik frem til hunden og spurgte for tredie gang: - Vil du lege?

Hunden mente, der var trolddom ved den lænke, men den var rede, hvis en af guderne ville lægge hånden i dens gab, mens den fik lænken om halsen.

Guderne kiggede op og ned ad rækkerne. Der var ikke meget lyst til gruppearbejde på sagen. Men omsider stod guden Tyr frem. Det var ham, der havde leget mest med hunden, da den var hvalp. Han stak hånden i uhyrets gab. De lagde lænken om, og nu siger myten de kraftfulde ord: - Lænken holdt. Det lo guderne meget ad. Dog ikke Tyr, han var blevet en hånd kortere.

Det er fra ældgammel tid en viden, vi også har i dag. De vigtigste kræfter i tilværelsen er dem, der ikke kan måles, vejes og evalueres. Det er kræfter som håb, mod, lyst og kærlighed. Videnskaben kan ikke finde den slags i et menneske. De leder slet ikke efter håb, mod, lyst og kærlighed. Jeg går og venter og venter på, at Novo Nordisk skal sende en pressemeddelelse om, at de har gensplejset håb og mod. Men de leder vist ikke engang efter det. Og dog ville det give gensplejsning mening, for hvad er der ved håb, hvis man ikke har mod. Hvad er der ved mod, hvis man ikke har håb.

De gamle vidste, at det, der videnskabeligt ikke er til, menneskeligt er det vigtigste - håb, mod, lyst og kærlighed. De gamle sagde ikke "det, der ikke kan måles og vejes og evalueres". Men de havde sprog til at udtrykke sig alligevel. De sagde "fuglespyt, fiskeånde, kvindeskæg, bjerges rødder og lyden af kattetrin", som også er det, der ikke findes håndgribeligt.

Sådan gav de gamle myter sprog til vores forståelse af livet. Myten er ikke, hvad der er sket, men hvad sker nu og vil ske i fremtiden. Det sprog dør engang imellem. Det sprog var også dødt på Grundtvigs tid, men han vækkede det fra døden. Der er lige nu megen strid om, hvad Grundtvig var. Det sikre er, at Grundtvig var et sprog. Det er et sprog, vi kan vælge at gøre til vort eget. Vi kan genskabe det sprog, hvis vi gør det til vores egen personlige sag, vores opgave.

Sådan som Uffe hin Spage handlede. Han var ifølge Grundtvig dum, stum og sløv. Men da Danmark var i nød og ved at blive del af en union med sakserne, så vågnede Uffe. Han kæmpede for Danmark. Ikke ved at at samle en hær eller et parti, men ved hele alene at stille sig til rådighed for kampen. Han blev sig selv af den kamp, der frelste Danmark.

Lige nu er de mange frelsere ude. De vil alle frelse Danmark. Jeg har lige set i fjernsynet, at i et parti vil de redde Danmark ved at gå til damefrisør og sminkøse. De får sprayet håret og smurt sminke ud over fjæset for at være klar til kampen.

Alle siger, at fjenden er spekulanterne. Men her hjælper hverken spray eller sminke. Den sikre opskrift har vi fået fra Grundtvig. Den dag han udgav et skrift på størrelse med et kvadreret regnehæfte, "Kirkens genmæle" om åndelig frihed, så lukkede Børsen i København. De skulle alle sammen hjem og læse.

Ufrivillig lukning af Børsen er kun sket een gang siden, da søsteren til pastor Bock ude fra Nørrebro gik nøgen gennem børssalen.

Grundtvig og nøgle kællinger kan standse spekulanterne.

Grundtvig gav os sprog og viste vej. Til lykke, Grundtvig!

© Poul Erik Søe – 8. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside