Rentesmæk venter os
ved dansk ja til euro
Euro-centralbanken tøver med nødvendighed rentestigning af frygt for dansk folkeafstemning, men tør nok igen dagen efter folkeafstemningen

Euro-centralbanken i Frankfurt er i dyb vildrede. Banken er ude af stand til at gå til modstand mod den stadige forringelse af euroen. Her fredag aften ved 20-tiden ligger kursen for euro på 0,8536 i forhold til dollaren, alene i dag et fald fra dagens højeste kurs på 0,8699. Euroen har stadig tabt omkring 27 procent i værdi i løbet af dens første godt halvandet år.

Ledende tyske politikere har allerede indrømmet, at det euroens værditab ligner en valutakrise. Men Centralbanken har tilsyneladende meget svært ved at gribe ind denne gang. Ganske enkelt fordi den danske folkeafstemning er meget tæt på og en rentestigning i euro-landene og dermed også i Danmark vil helt undergrave påstandene om, at renten kun stiger, hvis vi siger nej.

Påstanden er i forvejen sær nok, da renten er steget syv gange alene i år. Så krusninger på grund af et nej er for intet at regne i forhold til, hvad euroen hidtil har påført os af merudgifter. De fleste folk i euro-landene ved det, og oprøret mod olie- og benzinpriser er dybest set også et oprør mod euroen og dens sivende værdi.

Det er påfaldende, at euro-centralbanken tøver nu. Ellers har den, når euroen er gået i bund, og det er ofte i de seneste måneder, svaret med en rentestigning, oftest på en kvart procent, der så udløser yderligere stigninger i bankerne, også i Danmark.

Centralbanken holder sig trods flere bundrekorder i de seneste dage endnu tilbage, presset af den danske folkeafstemning og nok mest afstemningens frygtede følevirkning i andre lande, især i Tyskland, hvor langt flere er modstandere af euroen end i Danmark. Tyskerne er af regeringen blevet lovet folkeafstemninger som demokratisk redskab senest om to år, og mange i Tyskland har pludselig håb til, at de i sidste øjeblik, før euroen bliver klingende mønt, kan få deres tyske mark tilbage.

Yderligere euro-fald, når børserne åbner mandag og i den kommende uges dage, vil afgøre, om euro-centralbanken trods sin dybe vildrede vil kunne tage sig sammen og turde svare på den krise, som euroen er i.

Euro-centralbanken har i sit forsøg på gennem bank-chefens Duisenbergs udtalelser at få indflydelse på den danske folkeafstemning ikke haft held til nu. Det skyldes ikke kun euro-banken, men også at bank-chefens ord må trænge igennem danskernes tvivl, der er skabt af statsminister Poul Nyrup Rasmussen ord om, at danskerne senere kan fortryde et ja til euroen. Euro-bankchefen siger lige ud, at han ser et dansk ja for uigenkaldeligt. 

Til dette øjeblik ser det ud til, at euro-centralbanken vil prøve at ride stormen af, indtil danskerne har stemt. I stedet for renteforhøjelser har banken senest prøvet sig med købe sine egne euro, og i længden kan hverken skotøjshandlere eller banker leve af at købe egne sko eller egne penge. Men det øger unægtelig omsætningen. Aviser har desuden kunne meddele den ydmygelse, at Frankrig som midlertidig formand for EU skal have bedt amerikanerne købe euro op for at støtte den syge valuta. 

Imidlertid er der små to uger tilbage til den danske folkeafstemning, og fortsætter euroen med at falde, vil centralbanken i sin tøven opspare alvorlig grund til at gribe ind med højere rente. Da kvartprocent-stigningerne til nu ikke har battet noget som helst, er det rentesmæk i størrelsen 1-1½ procent, der skal til for bare at styrke euroen til tålelig højde.

Endnu kan euro-centralbanken håbe på ved et dansk nej at kunne få sig et påskud til at gøre, hvad banken selvsagt har haft pligt til at gøre længe, nemlig at mindske værdiforringelsen og prisstigningerne gennem renteforhøjelse. Men ja-sigerne vil få sig, hvad man kan kalde den sædvanlige politisk-økonomiske overraskelse, når det samme sker, hvis vi siger ja. Det er et vrangbillede på de alt for flotte ord i den danske afstemnings-kamp. Men det er ikke ukendt i politik og økonomi, at vi får det modsatte af, hvad der loves os. 

© Poul Erik Søe – 15. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside