Udsigten til et ja fik
renten til at stige i dag
Det, vi trues med, hvis vi siger nej,
sker nu, fordi udlandet frygter et ja

Jamen, det var jo på fredag, renten skulle stige. Danmark ville sige nej til euroen, sagde meningsmålingerne. Og så truede de os, alle ja-politikerne, Unibank og Den danske bank, for så ville renten stige.

Men så begyndte ja-siden for tre dage siden at gå frem i meningsmålingerne. Ganske vist var der stadig mest flertal for nej, men bare stigningen i ja-tallet var nok til udenlandsk utryghed.

Og i dag har Nationalbanken så måttet hæve renten. Det er endnu en gang, for syvende eller ottende siden euroens søsætning, blevet dyrere i Danmark.

Der ligger den så, hele ja-sidens skræmmekampagne, faldet til jorden, knust af virkeligheden. Ubønhørligt har den syge euro trukket dansk økonomi nedad. Ikke engang den ydmyge tiggen hos amerikanerne og japanerne efter støtte til euroen har hjulpet.

Renten steg i dag til 5,10 procent i Danmark. Hele den igangsættende virkning, der i årevis med en stærk krone og lav rente har sikret virksomheders nyskabelser og folks daglige velfærd, undergraves måned for måned af den syge euro.

I dag kunne sandheden ikke længere skjules. Den amerikanske og japanske nødhjælp til euroen i mandags forslog som en skrædder på en indonesisk systue. Euro-landene måtte krybe til korset og to dage før den danske folkeafstemning forhøje renten.

Som en lydig træl, lænket til euroens sygeseng, måtte den danske nationalbank følge med. Unibank, hvis bomærke enhjørningen mer og mer står som sindbillede på ensidighed, har kun den kommentar, at Nationalbanken blot følger praksis. Det har banken ret i. Den praksis, som vi nu kender fra euroens første 21 måneder - pengeværdien nedad og nedad, renten opad og opad.

Det tjener selvsagt Nationalbanken og dens leder, Bodil Nyboe Andersen, til ære, at renteforhøjelsen kom straks. Al troværdighed var røget, hvis banken havde ventet til på fredag og givet nej-siden skylden. Nu kan enhver se, at den virkelige fare for dansk økonomi og velfærd er en vækst i tallet på ja-sigere. TV-Avisen kl.19 tirsdag tabte ære. Renteforhøjelsen hørte ikke til hovednyhederne. Man mærker hensigten og bliver forstemt. Først et kvarter henne kom nyheden og med Unibanks kommentar gjort til TV-Avisens egen. Hvor var de henne alle de folk, TV-Avisen plejer at spørge ved den lejlighed. Nej, TV-Avisen lod sig nøje med at følge brevstemmeriet i statsfængslet i Horsens...

© Poul Erik Søe – 26. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside