Verden samlet om
euroens sygeleje
Alt det, ja-sigerne spår om kronen ved et nej, sker nu for euroen

Verden samlede sig i dag om euroens sygeleje. Amerikanerne mødte med blod, bind og bårer. Den japanske hovedbank mødte med massage og genoptræning for visne mønt-muskler. Euro-banken overrakte en euro-check, da nu ingen andre vil røre den syge mønt uden pincet. 

Amerikanernes reservefond, Japanbanken og Euro-banken købte euro på samme tid efter aftalt spil. Fordi euroen dagen før satte endnu en af de bundrekorder, som den synes født til. Torsdag kunne man købe euroen for 84 amerikanske cents, for euroen er længe ikke blevet talt i hele dollars. Dermed havde euroen tabt 28 procent af sin værdi på halvandet år.

Indtil nu har de mange gave-krykker ikke hjulpet euro-patienten. Kursen røg en kort tid op på 90,14, men snart var euroen atter under de halvfems og sidst  på eftermiddagen landet nede på 87,91. Nu vil man prøve at behandle euroen med tale-terapi. De store industrilande skal i ugeskiftet snakke euroen op af sottesengen. Det kaldes mund til mund-metoden.

Det sker alt sammen, fordi euro-banken i Frankfurt ikke tør forhøje renten lige nu. Fem gange i år har euro-banken og dermed også Nationalbanken været tvunget til at gøre det dyrere at låne penge, fordi euroen har svindsot. I den amerikanske avis The New York Times kaldes det at kaste benzin på pengeforringelsens bål.  

Euroen er faldet så meget, at renten burde forhøjes, men det ville få danske ja-sigeres væge til at brænde endnu mere skævt. Og det ville få mundvigene til at løfte sig lidt for glad opad hos danske nej-sigere, som med euroen på intensiv-afdelingen i dag ser alt det ske, som ja-sigerne spåede vil ske med kronen.

Når verdens stærkeste pengekasser spytter i euro-bøssen, er grunden lige til. Den syge euro var ved at bringe verdensøkonomien i fare. Det er ordentlig snak, og det er da godt, når euroen ikke kan klare sig selv, at amerikanerne og japanerne så kan tigges til at hjælpe.

Så langt så godt. Men Marianne Jelved og Nyrup Rasmussen er så glorøde i hovederne af skam, at de har pligt til at medbringe ildslukkere til de sidste møder før afstemningen. Hele tiden har vi fået at vide, at der skam ikke var noget galt med euroen og dens fald. Nu viser verdens største økonomier, at det er selve verdensøkonomien, den syge euro truer.

Selv om tankerne bør være ved den syge, så smutter en enkelt til en af folkesocialisternes ja-sigere, Margrethe Auken. Allerede i går i fjernsynet var hun ved at skamme sig over være ja-siger på grund af regeringens skræmmekampagner. De fleste husker nok, at hun meget sent - da hendes opstilling til folketinget var sikret - meddelte sit ja til euroen. Hun havde i sidste øjeblik fået det indfald, at euroen ville fjerne os fra amerikansk indflydelse, selvom man vist har hørt det synspunkt før. Nu er det så, man sidder med en stille tanke - aldrig har vi da været så afhængige som i dag, da de 11 euro-lande har været på knæ for amerikanerne for at få dem til at helbrede den syge euro.

© Poul Erik Søe – 22. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside