Folkeafstemningen
er ikke partiernes

Partierne har røvet folkeafstemningen fra os. De teer sig, som om folkeafstemningen er deres ejendom. Men folkeafstemningen er i grundloven sat som det modsatte. Folkeafstemningen er grundlovens modtræk til partierne.

Når vi har den slags folkeafstemninger, vi skal ud til 28. september, så skyldes det grundloven af 1953. Forud havde vi rigsdag med to kamre, folketing og landsting. Det blev indrettet sådan fra første færd i 1849, fordi det ene ting ikke vilkårligt i en stemningsbølge skulle rende samfundet over ende.

Da landstinget blev fjernet, satte man folkeafstemningen i stedet. Folkeafstemningen skulle være en sikkerhed for, at det tilbageblevne folketing ikke magtfuldkomment og vilkårligt skulle løbe af med samfundet. Folkeafstemningen er ikke en nåde, partierne viser os ved at tillade os at sætte kryds. Folkeafstemningen er sikret i grundloven og er helt lige ud tænkt som et modtræk til parti-styrets mulige magtmisbrug.

Men i tiden op til folkeafstemningen om euro-møntunionen har partierne stjålet folkeafstemningen fra os. Ikke mindst fordi en ofte følgagtig trykt og elektronisk presse tror, det er partierne, der holder folkeafstemning. Intet kan være mere galt tænkt. Det er folket, der holder afstemning - for at holde partiernes magt i skak.

Ved enhver lejlighed er det partierne, der udtaler sig om folkeafstemningens emne. Men partierne har jo allerede talt, nemlig i folketinget omkring lovforslaget om dansk deltagelse i euro-møntunionen. Nu er det folket, der skal udtale sig, men partierne optræder skamløst, som om de er folkeafstemningens herremænd.

Folkeafstemningen handler ikke om at finde ud, hvilket parti man holder med. Det var vi folketingsvalg til. Folkeafstemningen er helt personlig. Hvert enkelt menneske har pludselig samme myndighed som ethvert medlem af folketinget og ethvert parti. Tanken er, at hver dansker helt personlig og uanset partitilhør skal tage stilling til det enkeltemne, som afstemningen handler om.

Folkeafstemningen er altså en opgave, hver enkelt er sat på. Den opgave har hver enkelt pligt til at løse ud fra egen helt personlige stillingtagen. Intet kan være ringere end at sælge den førstefødselsret ved at gøre sig selv til offer for de tilråb, partierne løbende kommer med i fjernsyn, radio og aviser. Det handler slet ikke om at vælge mellem partiernes standpunkter. Det handler om at vælge sig selv – at tage stilling ud fra de dybeste og redeligste tankemåder i een selv.

Partierne gør sig til handelsrejsende for deres egen magt, til markedsgøglere, der fifler med holdninger og standpunkter. Det er derfor, politik ikke opleves som levende liv, men som taktiske fælder for os som vælgere.

Enhver ved, at Venstre og konservative for at få et ja er holdt op med at være et modstykke til socialdemokrater og radikale, skønt det er selve deres opgave. Socialdemokrater og radikale tier samtidig med deres indsigelser mod Venstre og konservative. Det hedder borgfred på christiansborgsk, men er en falsk sammensværgelse mod vælgerne.

Det kan ikke undre, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti nu også melder sig som deltager i sammensværgelsen. Pia Kjærsgaard siger, hun vil dæmpe sine fremmedfjendske synspunkter for ikke at skræmme venstrefløjen til at sige ja til euroen. Vi er endt der, hvor intet parti siger, hvad det i virkeligheden mener. De ser på vælgerne som børn, der enten skal tales ned til, eller som man skjuler uenighed for.

Vi skal svare med myndighed. Enhver vælger har nået myndighedsalderen og skal ikke finde sig i partiernes barnagtighed. Gem dit partitilhør til folketingsvalget. Lad ikke dit øre indsmigre af barnlige ord i øjenhøjde eller af påstået enighed mellem partierne. Du har grundlovens klare ret til at handle som selvstændigt menneske – og du har pligt til det. Tag opgaven på dig. Den er din.

© Poul Erik Søe – 3. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside