Kanin-garantien

Evigheden varer til 2045, for intet er evigt

Statsministeren har det med at falde for billige tilbud. Han tænker sig ikke et øjeblik om, inden har styrter med sin vare ud af butikken. Oftest glemmer han også at betale og lader os andre om det.

Sådan var det med efterløns-garantien. Hu-hej vilde dyr, vatnisser og vimsevovser midt i en valgkamp lovede han at skrive en personlig garanti til alle efterlønsmodtagere, så de ville være sikre på deres efterløn. Jeg fik aldrig det brev, selvom jeg har alderen. Brevet var blevet til et flersidet spørgeskema, som jeg selv skulle udfylde. Det hele var bare salgsskrig for at få stemmer ved valget.

Sådan var det med Østrig-sagen. Manden standser ikke op et øjeblik, men som et barn, der ser et ny pokemon-billede, jager han hånden frem og tager for sig af retterne. Han havde end ikke tid til at holde grundloven. Men skidt med et grundlovs-brud, når bare de andre statsledere i EU siger til ham, at han er en statsmand.

Sådan gik det også, da Østrig-sagen skulle sluttes. Nu kunne det ikke gå hurtigt nok. Og selvfølgelig pralede han af, at det var Danmarks indsats, at det gik så hurtigt. Hvem i hele verden ved ikke, at det skulle gå hurtigt, fordi han var ræd for folkeafstemningen?

Og sådan gentager det sig lige nu. Manden har i fem dage kun været sammen med ja-socialdemokrater, og de er da også en sjælden vare, men så er han kommet i kammerat-stemning. Klap, kammerat, kanin og kamera på.  Han drøner i Danmarks Radio, der er lige så trygt for ham som et partimøde, og vifter landet om øerne og halvøen med en ny garanti - kanin-garantien.

Aldrig har man set mage til legetøj - evigheds-kaninen! Statsministeren har lavet en aftale med de borgerlige partier, dog ikke Kristeligt Folkeparti. Aftalen skal ifølge Danmarks Radio sikre folkepension for fremtidige slægtled, om det nu bliver nej eller ja ved folkeafstemningen.

Mimi Jakobsen fra centrumdemokraterne, der mer og mer ligner omegnsdemokrater, siger til Radioavisen, at aftalen vil holde i al evighed. Og særligt muntert bliver det, når den radikale Marianne Jelved ved, at den varer til år 2045. Evigheden holder altså op i 2045, men intet varer jo evigt. Hvordan bliver sådan et årstal opfundet? Lige som alle hendes andre tal. Hun har først tænkt, at hun ville sige et halvt århundrede, år 2050. Men så ved hun, at runde tal lyder usaglige. Og så trækker hun fem fra, så tallet ligner et prisskilt i et supermarked. Sådan skal vi dumme have det. For det er jo os dumme, der ivrigst stemmer nej, får vi hele tiden at vide, når der kommer en ny meningsmåling.

Hovsa-garantien er ikke en lov. Den er ikke vedtaget i folketinget. Den har ingen juridisk gyldighed. Den er en aftale mellem nogle partier, som måske slet ikke findes efter næste valg eller i 2045. Men partier er jo bare foreninger og ikke helligdomme i demokratiet. Partier er foreninger som skakklubber og gymnastikforeninger - nemlig mødesteder for folk, der nogenlunde er optaget af det samme. Partier kan ikke binde folketinget mere, end frimærkeklubber og sangkor kan.

Fordi folketinget slet ikke må lade sig binde. Det siger grundloven i paragraf 56. Ordene lyder: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Og Partier er jo netop vælgere - foreninger af vælgere og intet andet. Garantien er forsøg på at lave et forskrift for kommende folketingsmedlemmer, en opfordring til grundlovsbrud. Men grundlovsbrud er statsministeren jo så vant til.

Nå, jeg har ikke tid til mere lige nu. Jeg skal hen og kigge, om Lise Nørgaard også har skrevet under på garantien, for det ville lige som gøre det hele mere troværdigt for vi dumme. Eller om Nyrup har fundet et nyt tilbud på legetøj, han kan købe og lege med en time eller to eller bare de få dage frem til folkeafstemningen. Bagefter smider han det væk. Det ved vi med garanti.

© Poul Erik Søe – 18. september 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside