Grov krænkelse af
den færøske stat
Danmark sætter færingerne i trællestand - Møderne med statsministeren er forhalinger i stedet for forhandlinger

Det lugter af rastekød i det danske statsministerium, ikke fordi færingerne har været der igen i dag, næppe heller fordi Nyrup Rasmussen har spist modnet fårekød med den færøske landsstyreformand under dagens nyeste forhandlinger, der endnu engang viste sig at være på skrømt og må kaldes forhalinger. Men fordi statsministerens og udenrigsministerens kønne, kønne indholdsløse ord har hængt så længe ude, at de ikke er rastet, men rådnet.

En mand uden båd er en mand i lænker. Mener færingerne. Nu kan de føje til, at et menneske uden stat er et menneske uden frihed. Danmark har historieløst og hovedløst lænket det færøske folk til kongeriget. Alene fordi det passer danske politikeres kram lige nu, hvor der i det færøske lagting og i det færøske landsstyre er et flertal af folk, der kræver frihed og selvråderet.

Danmark skalter og valter med færingerne som selvstændigt folk. Færingerne er under den nuværende danske regering bragt i trællestand. Kun herrerne i regeringen afgør, hvad færingerne må mene, tro og gøre med deres eget ønske om selvråderet.

Dermed fortsætter Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen den vilkårlighed, hvormed grønlænderne og færingerne altid er blevet behandlet. Der er ikke andre regler for grønlændernes og færingernes samhør med Danmark end dem, enhver dansk regering opfinder lige i det givne øjeblik. Det er jo netop trællekår at måtte tilpasse sig herrernes øjeblikkelige luner, og det er grønlændernes og færingernes skæbne.

Danmark gjorde Færøerne til et dansk amt før anden verdenskrig - uden at spørge færingerne.

Efter anden verdenskrig vedtog færingerne med flertal ved en folkeafstemning at gøre sig fri af Danmark, men den daværende danske regering sad afstemningen overhørig - i snusket og stadig kendt diktator-stil. Man lod et valg afløse en folkeafstemning.

Færingerne fik en hjemmestyrelov. Da den danske regering i 1972 ville have Danmark ind i det EF, der blev til EU, så sagde man, at hjemmestyreloven gav færingerne ret til selvstændigt at bestemme, om de ville i EF eller ej. Dermed undgik den danske regering og folketingets flertal at skulle tælle de mange færøske nej-stemmer med,. så da passede det fint ind i krammet, at færingerne kunne bestemme selv.

Grønland var koloni til grundloven af 1953. Det voldte dansk udenrigspolitik vanskeligheder i FN. Så blev Grønland integreret del af Danmark ifølge grundloven. Da derfor Danmark skulle stemme at gå ind i EF 1972, så var grønlænderne tvunget til at være med.

I Grønland stemte en lige så stor del af folket imod EF, som delen af ja-stemmer udgjorde i Danmark. Efter stor vrede i Grønland over at være tvunget ind i EF af danskerne fik Grønland en hjemmestyrelov. Dermed var de ligestillet med færingerne - og Grønland kunne melde sig ud af EF.

Danske politikere kan altså helt efter egen lyst og ganske vilkårligt fastsætte, hvornår der er frihed for færingerne og grønlændere, og hvornår der ikke er det.

Allerede den færøske landsstyreformand Peter Mohr Dam, socialdemokrat og tilhænger af færøsk samhørighed med Danmark, mente i tresserne, at Færøerne allerede i kraft af hjemmestyre er en selvstændig stat i FN's forstand. Ingen modsagde ham dengang. En islandsk sagkyndig i mellemfolkelig ret har just i en undersøgelse fastslået, at han også han opfatter Færøerne som et selvstændigt land.

Den danske stats- og udenrigsminister nægter det færøske folks lovligt valgte lagting og regering at henvende sig til FN og NATO. Danmark råber på den grund, at hjemmestyreloven udtrykkelig siger, at udenrigspolitik hører under riget. Men EF og EU er jo også udenrigspolitik, og her havde den danske regering stik modsat opfattelse, da der skulle stemmes om medlemskab, for i det udenrigspolitiske spørgsmål kunne færingerne og siden grønlænderne selv tage stilling. Der er desværre både hoved og hale på den koloni-politik, Danmark fører i Grønland og på Færøerne, men hoved og hale sidder ikke på samme dyr.

Det har jo intet med lov at gøre, at den stærke part altid kan slippe fra at tolke loven, som den vil. Det er indlysende, at regering og folketing ikke har nogen som helst ret til den vilkårlige forvaltning af grundlov og hjemmestyrelove. Det er lige så indlysende, at færingerne ikke kan vente på en højesteretssag. Så er regeringens og folketings-flertallets forhaling jo lykkedes. 

Nu er færingerne jo lovlydige folk, skønt Danmark engang brugte politihunde mod dem på kajen i Klaksvig. Men den lov, de som trælle skal lyde, er jo ikke ligefrem og til alle mands tarv. Den tolkes, som den danske regering har lyst til. Når lovens følge er vilkårlig, så er der ingen lov og heller intet krav på lydighed.

Trædestenen til Tróndurs hus i Gøtu må vendes nu. Mon der ikke står ildnende ord på bagsiden? Hvor kunne man for de nordiske folks fælles friheds skyld ønske sig, at netop de folk på Færøerne, der vil samhør med Danmark, og som indtil nu har gemt sig lidt, når den færøske selvråderet er på tale, ville løfte med, når stenen skal vendes. 

Det danske folk har netop trods alle trusler om økonomisk ruin stemt nej til den europæiske møntunionen. Det nej blev sagt til de selvsamme partier, der ikke vil færingernes frihed. Det nej kunne være en opmuntring til dem, som økonomisk er bange for færøsk selvråderet. Den tid må vel også komme, da netop de færinger, der vil bånd til Danmark, indser, at færingerne bliver kuet og ydmyget i de såkaldte forhandlinger. Gør jer fri - og lad os så knytte bånd mellem frie, selvstændige folk. 

© Poul Erik Søe – 26. oktober 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside