Marmelademad til
den syge euro i dag
Ny europæisk rentestigning for at sløre euroens kølvand af prisstigninger og arbejdsløshed

Igen i dag måtte den europæiske centralbank, euro-logens penge-højborg i Frankfurt, smøre sukkersød marmelademad til den syge euro. Renten steg for tredie gang, siden euro-møntunionen blev søsat. Og da Danmark har trællelænke til euroen, så fulgte Nationalbanken straks efter.

Grunden er, at priserne i euro-møntunionens elleve lande stiger og stiger og stiger. Danmark, der står uden for mønt-unionen, kan bære pristigningerne, fordi vi har klaret store dele af arbejdsløsheden. Men vi er, som Nationalbanken også siger det, tvunget til at følge med rente-stigningerne i euro-møntunionen. Og i euro-landene vokser arbejdsløsheden. 15 millioner er arbejdsløse i EU.

Prisstigningerne har den følge, at det bliver dyrere at indføre varer fra andre lande. Og det er netop skaden i euro-landene. Og selvom euro-ivrige politikere og bankfolk skjuler det, så har vi just fået en påmindelse om, at vi også er dybt ramt.

Når betalingsbalancen er endt med at være et plus på 13 milliarder, skønt vismændene havde spået et minus på 10 milliarder, så skyldes det den syge euro, og at vi selv har lagt lænken om halsen.

Danmark har sammen med de elleve euro-lande på grund af den svage euro måtte betale meget mer for varer ude fra, mens netop øget dansk udførsel af varer i høj grad er sket til Sverige og England - netop de to lande, der står uden for euro-møntunionen, og som ikke har bundet sig til euro-kursen som Danmark. Det er ikke så sært, at syv ud af ti englænderne nu siger nej til euro-møntunionen. Og nej-sigernes tal er vokset 3 procent siden i sommer.

Renten stiger på grund af dyrere olie, siger danske bankfolk, som ikke skal have sagt noget euroen. Men den med olien er jo en evig rundkørsel, for en god del af den dyrere olie og benzin skyldes, at euroen ikke kan klare sig over for dollar og de andre vigtige valutaer. Altså fordi euroen er stadig svagere, og fordi Danmark har bundet sig til euro-kursen, så skal vi betale mere for dollar, og olien og benzinen betales i dollar.

Den europæiske centralbank havde forud sagt, at prisstigningerne i euro-møntunionen var for høje. Og da priserne blev ved og ved med at stige, så smurte de marmelademad til den syge euro i form af at gøre det dyrere at låne penge.

I mellemtiden blev det så afsløret, at marmelademad heller ikke er, hvad det har været. I fire år har EU drøftet, hvad der er marmelade. I Frankrig skal der være mindst 60 procent sukker i, formentlig fordi sukker er noget af det sundeste. I Danmark hælder vi meget mere frugt i marmeladen, men det bliver heldigvis stoppet nu, for frugt er godt for øjnene, og for megen frugt kan derfor skabe konkurrence-forvridning hos brillemagerne.

Stoppet? Ja, EU har afgjort, at franskmændene har ret. Sukker er og bliver det vigtigste i marmeladen. Jordbær, hindbær, brombær og den slags kommer ligesom i anden række. Og hele Danmarks Pia - Gjellerup altså - har selvsagt bøjet sig. Men hun er meget stolt af, at nu skal der stå på marmeladen, hvad der er i. For danskerne er det vigtige, hvad der står på etiketten - ikke hvad der er i marmeladen. Vi vil have indflydelse og spise marmelademad med de store, og franskmændene griner, mens de fortsætter deres søde liv.

Er der nogen, der har smagt agurke-marmelade for nylig?

© Poul Erik Søe – 16. marts 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside