Udenrigsministeren tager skarp
afstand fra Niels Helveg Petersen

Nu kan Danmark pludselig ikke have EU-formandsskabet, hvis vi ikke er med i euro-møntunionen

Man skal høre meget, før tungen falder ud. Men selv stummes læber må sjunge ved udenrigsminister Niels Helveg Petersens seneste påhit. Nu tager udenrigsministeren skarp afstand fra Niels Helveg Petersen.

Udenrigsministeren siger til Børsens Nyhedsmagasin Online, at en dansk folkeafstemning om euro-møntunionen bør rykkes frem til september eller oktober i år.

Og så kommer udenrigsministerens velsignede grund til fremrykkelsen. Ellers vil det danske formandsskab for EU sidste halvår af 2002 blive vingeskudt.

Hvis vi altså ikke er med i euro-møntunionen, så er vi vingeskudt i EU. Hvem var det nu, der havde bøssen i hånden, da der blev skudt efter vingen? Jo, det var da Niels Helveg Petersen. Det var ingen andre end ham, der gennemførte og underskrev den lov, der holdt os uden for euro-møntunionen.

Det gjorde Niels Helveg Petersen længe før, danskerne stemte om det. Det var hans eget forslag til folketinget. Det var hans eget forbehold til EU-traktaten. Ikke een dansk vælger var blevet spurgt, om vi skulle være med i møntunionen eller ej. Det var Niels Helveg Petersens eget gæt på danskernes holdninger, at når danskerne havde sagt nej til EU-traktaten i 1992, så var det nok også møntunionen, der var i vejen. Altså foreslog han et forbehold.

Hvis han med sine egne handlinger mente at gøre Danmark vingeskudt, så havde han vel sagt det. Men han lagde bøssen til kinden og trykkede lykkeligt på aftrækkeren. Nu fremstilles det, som det er de danske dummerhoveder, der hindrer udenrigsministeren i at være rigtig EU-formand det halve år om nogen tid.

Nu kunne nogen jo på udenrigsministerens ord tro, at EU-formandsskabet er en særlig ærespost i stil med dem, man tildeler helt enestående europære som lovbryderen, den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl. Men at et land har formandsposten for EU er hverken en ærespost eller et valg, der træffes efter indgående granskning af et lands EU-holdninger.

EU-formandsposten går ganske enkelt på skift mellem landene. Det sker helt af sig selv. Og det er altid et halvt år ad gangen. Der er fire EU-lande, der ikke er med i euro-møntunionen, blandt dem Sverige og England. Udenrigsministeren vil måske bilde Niels Helveg Petersen ind, at Sverige og England af den grund skulle afstå fra at have formandsskabet?

Nej, udenrigsministeren - og for den sags skyld også Niels Helveg Petersen - deltager bare i regeringens mummespil med datoen for afstemningen. Meningen er, at regeringen og EU-partierne skal have god tid til at fortælle deres udgave af euro-velsignelsen. Fra udenrigsministerens og Niels Helveg Petersens partifælle, den tidligere radikale gruppeformand Jørgen Estrup, ved vi, at det kun er "den halve sandhed", regeringen fortæller.

Derefter skal så modstanderne af euro-møntunionen overraskes af en pludselig meddelelse om afstemningsdagen, så de ikke får tid til at fortælle vælgerne deres udgave.

Egentlig skulle vi slet ingen afstemning have. Meningen med den vedtagelse, som udenrigsministeren og Niels Helveg Petersen gjorde til en pagt med de danske vælgere, var, at vi skulle stå uden for. I hvert fald har vi tid til at vente for at se, hvordan mønt-unionen udvikler sig. Til nu rasler euroen ned, inflationen vokser og arbejdsløsheden stiger. Det går bedst i de lande, der har holdt sig uden for.

Netop derfor mener udenrigsministeren åbenbart, at vi skal skynde os at komme med. For både han og Niels Helveg Petersen ved, at euro-møntunionen grundlæggende ikke har med økonomien og velfærden at gøre, men har som mål at udvide EUs magt, mindske staternes selvråderet og - med kommissions-formand Prodis ord - overtage lederskabet i verden.

Socialistisk Folkepartis formand Holger K. Nielsen har de seneste dage været ude med vrisne ord om sløringen af afstemningsdagen. Han vil have, at der skal gå et halvt år fra meddelelsen om afstemningsdagen til selve afstemningen, så der kan blive en egentlig drøftelse.

Det kunne Holger K. Nielsen så have sat som et vilkår for sine kunstige redning af statsministeren efter grundlovsbruddet, da statsministeren i Østrig-sagen uden om grundloven og folketingets udenrigspolitiske nævn enevældigt overtog Danmarks udenrigspolitik for at komme med på familiebilledet af EUs regeringsledere.

Så havde statsministeren været tvunget til at stemme for en næse til Poul Nyrup Rasmussen, nøjagtig som udenrigsministeren nu tager skarp afstand fra Niels Helveg Petersen.

© Poul Erik Søe – 2. marts 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside