Færøerne er
et forbillede
for Danmark

I dag indledes drøftelserne om oprettelsen af den selvstændige stat Færøerne. Et lille folk, der gennem historien har overlevet på de vanskeligste vilkår, tør gå sin egen vej. Og samtidig er færingernes mod og vilje et forbillede for Danmark.

Selvstændigheden har været drøm og stifinder for færinger gennem mere end hundred år. Vi skal huske, at den igangsættende kraft kom fra alle vore egne ord om danskerne i Sønderjylland, da tyskerne havde ranet Sønderjylland. Det var tankerne om mindretals ret og om selvstændighed, der var grundstenen i det gamle færøske selvstyre-parti.

Ønsket om selvstændig stat har delt færinger lige så længe - og gør det i dag. Den seneste meningsmåling viser, at der kun er et lille flertal for at gøre øerne til en selvstændig stat. Det tolkes straks hernede som en dårlig indledning, hvad det ikke er. Vi fælder jo heller ikke regeringer på meningsmålinger.

Det færøske landsstyre, som er landets regering, har ved seneste valg fået et klart flertal bag sig, og det er det flertal, der drøfter med danske regering nu på klar parlamentarisk og demokratisk grund. Og det er så færingerne sag, om de ved en folkeafstemning siger ja eller nej.

Det er jo heller ikke første gang, færingerne stemmer om den selvstændige stat. Det gjorde de også efter anden verdenskrig. Der var flertal for løsrivelse, men den danske regering hindrede det ved at udskrive valg. Det var klart i strid med folkeretten.

Danskerne skal ikke bruge brovtende ord om færingernes nuværende delthed, for deltheden er gammel, og vi har misbrugt den før. Og det er latterligt, når nogen viser muskler og taler om det danske bloktilskud til Færøerne, som om det er en gave, vi deler ud. I historiens løb har Danmark haft stor fordel af rigsfællesskabet, økonomisk og politisk - især udenrigspolitisk.

I nutiden bærer Danmark en særlig skyld ved først i halvfemserne at forstærke Færøernes vanskeligheder, da fiskefangsten svigtede. Hver tiende arbejdsduelig færing måtte forlade øerne. Tænk blot et øjeblik over, hvad det vil sige. Tænk den tanke til ende, at hver tiende arbejdsduelig dansker måtte forlade landet.

Ingen bærer mere ansvar for det ulykkelige indgreb, som kostede færingerne så dyrt, end netop den statsminister, der fra dansk side skal føre drøftelserne. End ikke til sin partifælle, den daværende lagmand, gav han åbne og redelige oplysninger om indgrebet. Sagen om hele omlægningen af bankvæsenet blev aldrig undersøgt til bunds. Der var dansk politisk flertal for ikke at stikke greben for dybt i jorden. Ikke alle sten skulle vendes.

Det ser ud til, at kun statsministeren og finansministeren skal med til drøftelserne i dag. Det er galt. De er begge socialdemokrater og har for megen partitaktik på spil i forhold de færøske socialdemokrater, der faktisk er del af den danske regerings parlamentariske grundlag.

Desuden er de færøske socialdemokrater historisk set ikke tilhængere af Færøerne som selvstændig stat, skønt socialdemokraten Peter Mohr Dam i sin tid som lagmand gerne hævdede, at allerede hjemmestyreloven i folkeretlig forstand gjorde Færøerne til en selvstændig stat i forhold til FN.

Det bør være en selvfølge, da det handler om oprettelsen af en selvstændig stat, at også udenrigsministeren deltager i drøftelserne. Eller Marianne Jelved som vicestatsminister. Forhåbentlig er det også tanken. Det har tilmed den historiske baggrund, at netop Det radikale Venstre, da partiet endnu var mindretals-demokratiets værner, var det første tilflugtssted for færøske selvstyre-politikere, der blev valgt til det danske folketing.

Lad os gå til dagens drøftelser i åbenhed, med velvilje, med stor glæde over, at et folk, der har så mange tråde til Danmark og det danske folk gennem mere end seks hundrede år, ranker sig, er fyldt med livsmod og frihedsvilje. Det er en dyb lykke for et folk, at det tør være et folk - og dybest set er det at tilhøre et folk det, som knytter os mest til andre mennesker over hele jorden, som også er del af et folk eller ønsker at være det. At være et folk er ikke det, der skiller os fra de andre, men knytter os til dem.

Væk med det vrantne, der bare tækkes den laveste tænkning, en billig løsning for skatteyderne. Vi skal ikke med snarer og fælder lokke færingerne til at ændre på det flertal, der nu er for at gøre øerne selvstændige. Vi skal have den holdning, vi har til igangsættere - nye, der ønsker at være selvstændige. Vi skal række hånden frem - hænderne! Der er kun eet spørgsmål, vi i alvor kan stille til færingerne: - Er der noget, vi kan hjælpe med?

Færingerne hjælper i hvert fald os - som de har gjort det før. De tydeliggør, at de tør være et folk. Mens vi ynkeligt på statsministerens bud drøfter, om vi kan rende ind og ud af en møntunion. Jo, der er megen tale om at melde sig ind og ud, så man kan se, hvor frit der er i unionen.

Men den selvsamme statsminister har endnu ikke sagt til færingerne: - Prøv da! Vi i Danmark har gennem hele historien gjort den erfaring, at I som folk har styrke til at være selvstændige. Vi vil hjælpe jer i gang, og fortryder I, så kan I når som helst melde jer ind igen.

Danmark bliver større, hvis færingerne danner en selvstændig stat. Folkeligt er vi dybt bundet til hinanden, og i stedet for at tale om bloktilskud, når vi er sammen, vil vi i fremtiden mødes i et ægte folkeligt fællesskab.

Først da er vi et folk, når vi i historie og handling opfører os, så enhver fremmed tydeligt får øje på forskelligheden, men samtidig hos os genkender det, den fremmede elsker allermest i sit eget folk. Det ægte møde handler aldrig om enshed, men om den frihed til forskellighed, hvor enhver er sig selv og netop derfor en værdi for det andet menneske.

© Poul Erik Søe – 17. marts 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside