Brygsel er osj
alsjammen!

EU-kommissionens nye femårs-plan lyder som en skidefuld underdirektørs skåltale sidst på julefrokosten

Som den nedlukkede sovjetiske union har også den europæiske union femårs-planer. Unioner har forskellige fortegn, men samme indhold - magten væk fra folkene.

EU-kommissionen har lige udsendt en ny femårs-plan. Den lyder rent ud som en skidefuld underdirektørs skåltale sidst på julefrokosten, lige før han ikke kan bære branderten længere og glider under bordet. Derfor står ordet bæredygtig sytten gange i talen, som om ordet i sig selv kan holde drukkenbolten på højkant.

Som i alle druktaler er der ord om det fælles fællesskab, vi er fælles om at være fælles om i fællig. På EU-dansk hedder det, at "de fleste tror, at nationale politikker og EU-politikker er vidt forskellige størrelser, og det hele sløres af det abstrakte begreb "Bruxelles". Men sandheden er, at "Bruxelles" er os alle sammen."

Skål!

Indledningen er hentet ved et kobberbryllup: "Den moderne opsplittede verden, der tilmed ændrer sig i hastigt tempo, har brug for Europa."

Man kunne også sige, at Europa har brug for verden, men der er grænser for globaliseringen.

"EU er et levende bevis på, at der kan bringes fred, frihed og velstand til en verdensdel, der engang blev sønderrevet af krige."

Mor og jeg har holdt sammen fra de første, vanskelige og fattige år i fyrrerne til nu, hvor vi har fået udestue. Ikke et ord om amerikanerne og anden verdenskrig, om Marshall-hjælpen eller NATO. I øvrigt er NATO slet ikke nævnt i femårs-planen og FN kun een gang i en klage over, at EU ikke er "fuldt ud repræsenteret i de internationale finansielle institutioner eller i FN's organisationer".

Så kommer der et guldkorn: "Vi har opnået integration i Europa ved gennem traktaterne at etablere enestående og innovative strukturer, der går ud over det traditionelle internationale samarbejde."

Det er så sandt, som det er svært at tyde. Men det siges jo, at EUs strukturer går ud over det samarbejde, der ellers er mellem folkene i verden. Et øjeblik tror man, at EU nu selv indrømmer, at den er en borg, omgivet af toldmure og snart også en hær, sig selv nok. Og at det går ud over de andre. Men meningen er nok, at EU ikke "går ud over" andre samarbejds-former, men er et tillæg til eller rækker videre end de andre. Dog, af skåltaler skal man høre sandheden.

I øvrigt skal ordet innovation tydes fornyelse, men et så almindeligt ord kan man ikke bruge i en femårsplan. Selve ordet fornyelse lyder gammeldags, men siger man innovation, ved folk ikke, at det handler om noget så forældet som fornyelse. Vi dummerhoveder tror, vi får noget helt nyt med innovation, og det er jo i sig selv en fornyelse.

Nu tager femårs-planen fart med de lovende ord: "I løbet af det næste tiår vil vi fuldføre den økonomiske integration, og hvad der er endnu mere vigtigt, give form til et nyt, politisk Europa. De kommende fem år vil blive afgørende."

Det kræver åbenbart ti år, to femårsplaner, at virkeliggøre sammensmeltningen, men vi ikke skal tage en slapper, for de kommende fem år vil blive afgørende. 

Når de første fem er afgørende for det, der varer ti år, skyldes det, at så længe sidder kommissionens nuværende formand, Prodi. Han er en Europas nye præsident, i egen forestilling og snart som virkelighed. I femårs-planen kalder kommissionen ikke bare sig selv kommissionen, men Prodi-kommissionen. Vi er inde i et glorværdigt tidsstræk, hvor Gud og svindel-afsløringerne i EU til alt held har sikret os denne profetiske personlighed i spidsen for tegnebøgernes korstog.

Skål!

Den politiske sammensmeltning vil være virkelighed, "når politiske ledere og borgere forstår", at deres fælles værdier "bedst kan fremmes ved hjælp af fælles politikker og institutioner". Der er åbenbart politiske ledere og borgere, der ikke forstår en så selvsagt sag. Der sidder nogle dummerhoveder, der tror, man lige frem skal snakke med andre i verden om fred, sikkerhed og retfærdighed.

Det er uden tvivl også til vi dummerhoveder, de næste ord er rettet: "Den politiske integration må videreføres under fuld hensyntagen til vores nationale og regionale identiteter, kulturer og traditioner." Ikke et ord om selvstændige folk, om selvstændige stater. Tilbage er identiteter, kulturer og traditioner. "Jeg elsker de grønne lunde", Nationalmuseet og Rebild Bakker. Resten er Prodis og profit.

Nej, Haider, jeg sagde Prodis og profit, ikke prosit, men lad os bare snuppe en rundskål her - uden Østrig.

Femårs-planen siger også: "Globale spørgsmål kræver i stadig stigende grad globale svar." Goddag, mand, globus! Og "i stigende grad" vil sige først EU, så kommer resten af globussen en anden gang. 

Femårsplanen hævder, at globaliseringen er ved at opløse de traditionelle grænser, men nævner ikke, at det som regel kun sker ved våben- og pengemagt. Ellers synes folk fint at kunne leve i begreberne hjemme og ude - som de altid har gjort. 

Der kunne med lige så stor sandhed stå, at globaliseringen som aldrig før styrker menneskers trang til at høre hjemme, høre til, være del af en sammenhæng. Globaliseringen bruges af EU til at hævde, at EU er udtryk for globalisering, skønt EU er en ny magtopdeling med nye og farlige grænser uden grund i folkenes historie - med al erfaring en sikker kilde til kommende krige og borgerkrige. Enhver kunstig union som EU har ført til vold.

I hvert fald venter resten af verden, ifølge femårs-planen. Der står ord til andet: "Verden forventer, at Europa optræder som principfast leder..."

Hvad i alverden venten alverden på? At europæerne skal lede dem? Hvor har kommissionen fået denne aldeles indbildske og magtbrunstige tanke fra? Det lyder som Reagan og Nixon, ja, Hitler og Stalin med for den sags skyld. Hvis verden har ret til at vente noget af Europa, som i koloni-tiden og med sine krige har hærget Guds grønne jord, så er det ikke lederskab, men ydmyghed og stilfærdig samtale om fælles opgaver. EUs kyniske svindel med penge, der skulle være gået til verdens nødlidende, stiller os ikke i første række, hvor der naturligt vælges ledere ud.

Hele forestillingen om verdens forventning til europæisk lederskab må være født hos folk, der er vokset op på knæ for pavens fødder, og som tror, Tiberen er verdenshavet. Europa skal kappes med USA om at være verdens politibetjent - mon vi ikke skal holde til os det, vi kan, DNA-analyser af spyt på frimærker?

Men kommissions storheds-vanvid har aldeles andre mål. I skåltalen hedder det. at man ønsker sig "et Europa, der kan påtage sig virkeligt lederskab på verdensplan."

Undervejs lyder det, som om FN skal afskaffes, eller som om Een verden indføres inden Sankt Hans: "Hvad vi sigter mod er derfor en ny form for global beslutningsstruktur til at tage sig af økonomiske og miljømæssige spørgsmål på verdensplan. EU's integrationsmodel, der har fungeret tilfredsstillende på kontinentalt plan, er en inspirationskilde, hvorfra der kan og bør hentes ideer til den globale beslutningsstruktur." 

Den udemokratiske måde, EU har sammensmeltet landene på, skal altså være læst for verden. Hele den demokrati-undergravende fremgangsmåde, hvor EU altid smutter som sæbe mellem hænderne og er på vej til noget andet, end man lige har vedtaget, er den måde, alle jordens folk skal narres på. 

EU har til i dag aldrig nogen sinde gennemprøvet en traktats indhold, fordi man allerede før traktatens vedtagelse var i gang med en ny traktat, så alt er rod, svindel og een stor overgangsordning. Aldrig lyver EU-kommissionen mere, end når den som her i femårsplanen taler om stabilitet. EU har helt bevidst valgt sig at være stabilt kaos, så vedtagelserne ikke kan gennemskues. Den vilkårlige forvaltning er sat i højsædet for at umuliggøre det enkeltes menneskes indsigelse.

"På den økonomiske og sociale front er vores højest prioriterede opgave at gøre noget ved arbejdsløsheden," siger EU-kommissionen. En dansker vil undre sig lidt, for det er jo netop, hvad Danmark har klaret så fint uden for euro-møntunionen. Men der er, siger kommissionen, 15 millioner arbejdsløse i EU. De allerfleste af de 15 millioner findes i euro-landene, og grunden er netop euro-møntunionen, fordi den økonomiske politik i de elleve lande i årevis alene har gået ud på at tilpasse sig euro-møntunionen og ikke at gøre noget for arbejdsløse og de svageste.

Danmark vil som i de andre lande i euro-møntunionen få øget arbejdsløshed igen efter et ja. Men statsminister Nyrup Rasmussen har jo lige sagt på Krogerup Højskole, at vi kan komme ud af euro-møntunionen igen. Det er pjank i køkkenkrogen. Sådan leger man ikke med et lands økonomi - og da slet ikke den danske, der har det langt bedre end de fleste euro-landes. Vi har tilmed sikret rimelige lønstigninger efter lang tids stilstand, så statsministeren vanskelighed ikke længere er at komme ud af euro-møntunionen igen. Vi opfylder faktisk ikke vilkårene for at komme med i møntunionen. Det kører alt for godt uden for.

Skål!

"Vi vil forbedre dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og mellem grupper i civilsamfundet," siger EUs femårs-plan. Det er her, der skal grines. Danmark har et forbilledligt forhold på arbejdsmarkedet med stor selvstændighed. Det er den såkaldte danske model. Men det er netop den, der afskaffes, hvis vi siger ja til mønt-unionen. 

Det radikale Venstres tidligere gruppeformand, Jørgen Estrup, har så sent som i denne uge sagt, at den danske regering kun fortæller den halve sandhed om euro-møntunionen. Også han mener, at arbejdsmarkedets frihed og den selvstændige danske skattepolitik vil mindskes. 

Derfor er det jo ikke løgn, hvad EU-kommissionen siger - den mener bare noget andet, end den siger, for den vil styre og ensrette "dialogen mellem arbejdsmarkedets parter". Danmark er et af de lande i verden, der har færrest strejker. Det skyldes den danske model. Det sælger en socialdemokratisk ledet dansk regering nu for at gennemføre lovbryderen Helmuth Kohls elskede fællesmønt.

Enhver julefrokost-tale har sit højdepunkt - som regel i det øjeblik taleren når lavpunktet og glider under bordet. I EU-femårsplanen er højdepunktet de vidunderlige ord: "Uddelegering og decentralisering af løbende forvaltningsopgaver er af central betydning for enhver ny beslutningsstruktur i EU."

Decentraliseringen er central. Det overrasker ikke. Skal vi skylle?

© Poul Erik Søe – 1. marts 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside