Hvor ligger Baglandet - og
hvad hedder hovedstaden?
Statsministeren kan ikke meddele datoen om euro-folkeafstemning under forbehold af et ja ved en socialdemokratisk partikongres

Danskerne skal stemme om euro-møntunionen 28. september. Det skal vi være glade for. Der er ikke mange folk i Europa, der har ret til at sige ja eller nej. Svenskerne presser på for at få gennemført en folkeafstemning. Englænderne er lovet, at de skal stemme. I øjeblikket er syv af ti englændere imod euro-møntunionen. Man regner med, at den engelske folkeafstemning kommer om syv år.

Men Danmark har travlt. Socialdemokraterne har i hvert fald. Statsministeren vil altid have os til at tale om noget andet, så ingen borer for dybt i det nærværende. Euro-møntunionen er den hule, den forslåede regeringsleder kan søge ind i.

Statsministeren, der har lovet vælgerne, at der ikke kom folkeafstemning i mange, mange år, løber fra sit løfte for at skaffe politisk ro, fordi Venstre og De konservative er nødt til at skjule deres harme mod statsministeren, mens euro-møntunionen glider ned.

Det danske folk som helhed, ja-sigere og nej-tilhængere, må undre sig over, hvordan den længe efterlyste folkeafstemnings-dag omsider blev offentliggjort. Det er dog en sag mellem folket og regeringen, men det vigtigste var, at af alle den socialdemokratiske hovedstyrelse blev underholdt med datoen først.

Men det er jo ikke som partileder, Nyrup Rasmussen har magt til at fastsætte dagen, det er som statsminister. Folkeafstemninger er ikke en taktisk sag, der ordnes i sofagruppen med partikammeraterne. Det er uværdigt, at en afstemning, der er folkets skæbne, fra første færd får præg af et taktisk spil i et enkelt parti.

Helt uholdbart er det, når statsministeren derefter meddeler det danske folk, at han har fastsat datoen til 28. september under forbehold af et ja ved en socialdemokratisk partikongres. Sådan leger vi ikke politik i Danmark.

Det er klart, at statsministeren ved at fastsætte datoen handler som statsminister, ikke som partileder. Ved han det ikke, må vi sige det til ham. Han kan ikke lave en aftale med det danske folk om en dato, sætte hele drøftelsen og de vældige kræfter i gang, der bruges før en folkeafstemning, for så at rende fra det hele, hvis den socialdemokratiske kongres siger nej.

Det forestiller Nyrup Rasmussen sig næppe heller. Han vælger bare de demokratisk krænkende ord, fordi han ikke regner den socialdemokratiske kongres for noget som helst. Kongressen vil ganske enkelt være presset til at give Nyrup sit ja, da han allerede har fastsat datoen. Kongressen er lagt i lænker på forhånd, mens det danske folk er gidsler for socialdemokratisk politik og taktik.

Det har just vist sig, at når der blandt Socialdemokratiets partimedlemmer er stigende tilslutning til euro-møntunionen, så skyldes det, at de medlemmer, der er imod euro-møntunionen, i stort tal er flygtet til andre partier.

Når uenighed ikke er tilladt, og når modstanderne af Nyrup Rasmussens EU-politik forsvinder, så er han jo sikker nok på større og større opbakning. Sådan opstår det mærkelige land, der kaldes Baglandet, hvor alle er mere og mere enige - undtagen med det danske folk.

Det er da et sært træf, at man i de seneste dage, før datoen for folkeafstemningen blev røbet, kunne læse i aviserne, at nu var der skam pludselig et pres fra Baglandet for at få en hurtig euro-afstemning. Der var ingen grund til at slå op i geografi-bogen for at finde Baglandet og granske navnet på Baglandets hovedstad. Baglandets indbyggere viste sig bare at være nogle socialdemokratiske amtsformænd.

Selvsagt har statsministeren ikke ringet rundt til de få amtsformænd og sagt, at nu måtte de gerne lægge et folkeligt pres på ham for at få afstemningen rykket frem. Den slags indfald kommer helt af sig blandt socialdemokratiske amtsformænd. De er lydhøre for, hvad der lige nu er brug for at lægge pres på.

Krumspringene skyldes, at statsministeren skal få de socialdemokratiske vælgere til at mene det samme som de socialdemokratiske amtsformænd. Det skal der nu bruges millioner på. Var det ikke nemmere, hvis man kaldte vælgerne for Baglandet? Så var det bare de få amtsformænd, der skulle overtydes om, at nu skal deres pres lægges et andet sted.

© Poul Erik Søe – 10. marts 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside