Fuld åbenhed
om lukketheden

Maskebal og mummespil for at rasle den falske mønt hjem

De er altså sjove, partierne. Hver gang de giver lyd fra sig, lytter man med åben mund og polypper. Der er fuld åbenhed i Danmark - men kun om hvordan man lukker munden på de andre.

Lige nu skændes de om, hvad man må sige. Vi danske vælgere er nemlig så dumme, at hvis en politiker siger sin mening, så stemmer vi forkert.

Konservative, centrumdemokrater,  radikale og socialdemokrater mener, at Venstres politikere skader folkeafstemningen om euro-møntunionen.

I Venstre er de nemlig ikke enige om, hvordan EUs næste traktat skal se ud. Traktaten skal laves to måneder efter den danske folkeafstemning, men man må endelig ikke snakke om den forud. Vi vælgere er  jo så dumme, at vi kun have een ting i hovedet ad gangen.

I den ny EU-traktat skal der stå noget om menneskerettigheder. Det er nogen i Venstre imod. Der er også den vanskelighed, at menneskerettighederne ikke rigtig er med i de enkelte landes grundlove. Nå, jo, der er eet eneste land i EU, der har menneskerettighederne værnet i grundloven. Det er Østrig...

Det er også helt galt, at Venstre bliver ved med at snakke om statsminister Nyrup Rasmussens grundlovsbrud, da han gik med til EUs Østrig-indgreb. Venstre mener, det var et socialdemokratisk kup. Elleve EU-regeringsledere ud af fjorten bag Østrig-indgrebet er socialdemokrater.

Se, det forkludrer indlæringen af det rette ja til euro-møntunionen. "Splittelsen i Venstre kan give folk en tvivl om hele EU-projektet", mener de konservatives EU-ordfører Pia Christmas-Møller ifølge Danmarks Radios tekst-tv 13. marts 2000.

Efterhånden indser man let, hvorfor Pia Christmas Møller måske ikke var den allerbedste til at lede sit parti. Der skal altså ikke være ytringsfrihed i et halvt år, fordi vi skal stemme om euro-møntunionen.

Vi skal nu i gang med den fjerde folkeafstemning om EU i løbet af otte år. Tankegangen hos ja-partierne er, at ytringsfriheden og  meningsdannelsen ud over folkeafstemningernes emne skal standse et halvt år hver gang. To ud af otte år skal al tankevirksomhed eller kritisk meningsdannelse ligge stille på grund af afstemninger.

Venstre stejler. Formanden, Anders Fogh Rasmussen, vil ikke stoppe ytringsfriheden i partiet. Partiets næstformand, Lars Løkke Rasmussen, siger det, der skal siges, nemlig at den "åbne debat tværtimod styrker troen på EU og euroen blandt de vælgere – især i Venstre – som er kommet i tvivl."

Selv modstandere af EU og euro-møntunionen kan se det indlysende i Lars Løkke Rasmussens ord. Selv modstandere af EU og euro-møntunionen kan dog ikke ønske sig unions-tilhængere, der er lokket til at sige ja på grund af fortielser.

De politiske vande er ikke så rolige som før. Man mærker i disse måneder en stilhed i det danske folk, en stilhed, der varsler orkan. Det er, som danskerne i deres daglige økonomi indstiller sig på en nødvendig og frugtbar krise.

Varslerne findes også i de partier, der danser maskeballets dødedans i fortielsens mummespil. Hos socialdemokraterne har en folketingsmand, Klaus Hækkerup, sagt, at han er imod euro-møntunionen. Andre EU-skeptiske socialdemokrater har valgt denne gang at gå ind i kampen for et nej. De vil fastholde det danske forbehold over for møntunionen, fastholde deres egne politikere på de givne løfter.

"Det må være slut med ensidige møder, hvor en minister holder enetale om ØMUens fortræffeligheder uden at få modspil", siger talskvinden for de skeptiske socialdemokrater, Marianna Egebrønd, ifølge Danmarks Radios tekst-tv.

Hvordan modtager Socialdemokratiet så den gave, at partiet bare i et lille hjørne afspejler, at hver anden dansker er imod euro-møntunionen? Er der nogen glæde over, at bare eet eneste folketingsmedlem er talsmand for det halve kongerige?

Socialdemokratiets EU-ordfører, Claus Larsen-Jensen, siger ifølge Ritzaus Bureau, at ”Spørgsmålet er, om hans holdning er i overensstemmelse med hans valgkreds, og om han vil gå imod gruppen i folketinget". Men der ikke et ord om, at Klaus Hækkerup ifølge grundloven alene er bundet af sin samvittighed, hverken af forskrifter fra sin valgkreds eller fra den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Og socialdemokraterne har også vedtaget, at der sandelig ingen oplysnings-penge er til de socialdemokrater, som er EU-skeptiske og vil sige nej til euro-møntunionen. "Sådan er demokratiet hos os," siger Claus Larsen-Jensen.

Der var engang, vi i Danmark var stolte af at måle demokratiet på hensynet til mindretal. Der var engang, hvor vi stolte af ytringsfriheden - eller som en læser af Enmandsavisen nylig foreslog mig at kalde den: ytringsretten.

Nu skal vi gemme vore meninger, putte os, lege skjul med vore tanker og mål - af hensyn til EU og folkeafstemningen. Og frem for alt skal vi med alle midler hindre dem i at komme til orde, der mener noget andet end vi selv.

Jeg har skrevet en lille sang, som konservative, centrumdemokrater, radikale og socialdemokrater kan synge på deres maskebal - eller når de er ude at rasle den falske mønt hjem. Tonen er Mariehønen Evigglad:

Når jeg ska' ud å drive gæk,
så skynder jeg mig å bli' væk.
Jeg står på ho'det i en sæk,
så vælgerne ik' dør a skræk.

Jeg rasler mønter for Brüssel,
imens så er det dybt farvel
til alle meninger, jeg har,
for nu er jeg partiets nar.

Og alle leder efter mig,
men jeg er bare gå't min vej.
De går og søger rundt omkring,
men jeg er bare ingenting,

Jeg ta'r en klovnemaske på
og siger: - Kronen ska' vær' blå.
Jeg sidder og er ikke mig,
for jeg er gå't de stores vej.
 

Det er slet ikke mig, I ser,
jeg er her nemlig ikke mer.
En mening må jeg ikke ha',
jeg har kun tanker udefra.

Men når så vælgerne har stemt,
og alle løfterne er glemt,
så lægger jeg min maske hen
og mener som mig selv igen.

© Poul Erik Søe – 13. marts 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside