Nu ikke for mange følelser, Marianne

Det er ellers modstanderne af euroen, der får skyld for at vise for mange følelser. Men nu er følelserne rendt af med økonomiminister Marianne Jelved, og det var det sidste, jeg havde ventet.

Euroen nåede i dag endnu engang en bundrekord og dalede ned under den smertegrænse, som tyskerne, franskmændene og de andre i euro-landene så længe har frygtet. Euroen ligger nu under 0,9 dollar. Lad os tage hele det følelses-fremkaldende tal – 0,8957.  Euroen er på halvandet år faldet 25 procent i værdi. (Bop, bop, bop, klokken 18 gik euroen ned på 0,888) (Mer bop og bop-bop 4. maj: Euroen er nu nede på 0,884). Nu går der snart to euroer på pundet - det engelske pund.

Ifølge DR2 Nyhederne kl. 17 har den ny bundrekord fået økonomiminister Jelved til at vise de hidtil voldsomste følelser, man har hørt om hos hende. Hun udtaler med følelserne uden på tasken, at euroens nye fald mod bunden ”lader hendes aldeles iskold”.

Vi får ikke at vide, om det ville have været bedre, om euroen steg. Vi får heller ikke at vide, hvorfor det er så dejligt, at euroen mister værdi dag for dag. Vi har indtil nu hørt, at når euroen trækker kronen ned i skidtet, så kan vi sælge mere. Men tilhængerne af euroen fortæller ikke, at det, vi skal købe, bliver dyrere. Og at det fører til pengeforringelse, som på dansk hedder inflation. Se på benzin-priserne og tag temperaturen på dine følelser.

Nu er professorer jo sjældent så følelses-betonede som økonomiministre, men lad os tage en enkelt af dem. Professor i international økonomi ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, udtalte sig med og uden følelser til Morgenavisen Jyllands-Posten 27. april 2000. Avisen kaldte  ham en af de største eksperter på området, og det skal ikke komme ham til skade:

 "Det begynder at se lidt bekymrende ud. De meget store fald på euro, vi ser nu, skaber både inflation og ustabilitet. Det er også bekymrende, at euroen er faldet, selv om renteforskellene mellem USA og Euro-området er blevet mindre på det sidste, og at euroen ikke steg, da de amerikanske aktier faldt kraftigt. Det tyder på, at der er nogle mere strukturelle problemer i Europa, mens USA omvendt er præget af en større dynamik og fremgang," siger Niels Thygesen.

Samme avis kunne 26. april 2000 fortælle om en undersøgelse, lavet af det danske revisionsfirma Grothen & Perregaard i samarbejde med Grant Thornton Intertional. Jeg kender ikke de virksomheder, men de får en femspaltet overskrift i Jyllands-Postens erhvervs-tillæg. Overskriften fortæller, at toppen af europæisk erhvervsliv mener, at euroen er uden betydning. Kun 20 procent af de tyske virksomheder er positive over for den nye mønt. Man har spurgt 6500 europæiske erhvervsledere, og 40 procent siger, at euroen er uden betydning.

Nu er de 6500 erhvervsledere lovligt undskyldt, for de har ikke hørt 1. maj taler fra Danmark. De ved ikke fra Nyrup, Lykketoft og Stavad, at euroen sikrer velfærden, især for de svageste, skaber tryghed mod spekulanter og fremmer beskæftigelsen.

Både statsminister Nyrup og finansminister Lykketoft var ude med ordsprogene 1. maj. De sagde, at ”hvor der brænder et lokum, sidder der med sikkerhed en socialdemokrat ovenpå”.

Men heller ikke det er sandt. Det er Marianne Jelved, der sidder på det brændende lokum – og ”det lader hende aldeles iskoldt”.

© Poul Erik Søe – 3. maj 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside