Er der udenlandske interesser bag
dansk hårdhed over for færingerne?

Serbisk flygtninge i klemme mellem Danmark og Færøerne på grund af hjertets kulde i selvstændigheds-drøftelserne

Mon ikke indenrigsminister Karen Jespersen i eftermiddagens løb skal se at få løst krisen for de nitten serbere, der er blevet kastebold i dansk flygtninge-politik?

Indenrigsministeren har alene i den hidtidige umenneskelige behandling, hvor flygtningene hele tiden svæver mellem håb og grusomhed, grundlag for at give dem tilladelse til at blive i Danmark.

Udlændingestyrelsen har længe spillet fallit i sagen som i så mange andre – alene fordi den skjulte politiske opbakning er større end den, politikerne giver udtryk for i offentligheden. Der spilles i flygtninge-sager med skjulte kort, og kun hvor flygtninge-sager kommer frem i pressen, bliver der langsomt sørget for ansvarlig handling.

Serberne, der har levet under jorden, fordi danske borgere har et andet menneskesyn end politikerne og forvaltningen, har nu fået frataget deres sidste håb og skal sendes tilbage til det Østslavonien, hvor de er uønsket og truet.

Serbernes seneste håb var, at de kunne komme til Færøerne. Færingerne, hvis menneskesyn også er et ganske andet end danske politikeres og embedsfolk, stod parat med arbejde og boliger til flygtningene. Sådan som såkaldt almindelige danskere af alle partifarver har været villige til at skjule flygtninge for at værne dem mod danske myndigheders vilkårlighed.

Men Færø-løsningen lader sig nu tilsyneladende ikke bruge, fordi Udlændingestyrelsen pludselig ændrer praksis. Man har aldrig før i den slags tilfælde krævet arbejds- og opholds-tilladelse, givet af det færøske landsstyre, der er øernes regering. Men det kræver Udlændingestyrelsen pludselig i denne sag – og hensigten er klart at spænde ben endnu engang for at opretholde en tidligere fejlagtig beslutning i styrelsen.

Når Udlændingestyrelsen pludselig har mulighed for en helt ny fremgangsmåde i forhold til Færøerne, har det dybest set noget at gøre med den krise, der er opstået i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Krisen skyldes statsminister Poul Nyrup Rasmussens egenrådige behandling af færingerne, da de selv var i krise først i halvfemserne. Hovent og nedladende øgede statsministerens færingernes vanskelige kår i de år.

Nu kører statsministeren lige så hårdhændet frem mod færingerne som Udlændingestyrelsen over for flygtningene. Statsministeren har i forhandlingerne med det færøske lagtings klare flertal og med Færøernes landsstyre råt prøvet at hindre det færøske folks selvstændighed ved på forhånd at sige, at færingerne kun kan få en økonomisk overgangsordning på fire år.

Når statsministeren kører så voldsomt frem, så skyldes det, at hans eget parti og partiet Venstre har størst fordel politisk af at fastholde Færøerne som del af Danmark. Det er de to partier, der henter politisk støtte og i flere tilfælde regerings-grundlag hos de to færøske partier, som vil samhørighed med Danmark.

Umiddelbart får man dog den mistanke, at statsministerens uhørte hårdhed i fremfærden kan have en alvorligere baggrund, nemlig udenlandsk indblanding. Vi ved, at der er store USA-interesser og NATO-interesser i Færøerne og Grønland. Disse interesser førte til, at en tidligere dansk statsminister helt på egen hånd, i strid med grundloven og uden så meget som at oplyse sin egen udenrigsminister eller andre i regeringen tillod amerikanerne atombevæbning i Grønland. Og det på trods af en dansk enighed om ikke at godtage atomvåben på dansk grund.

Vi ved også, at skiftende danske regeringer har handlet imod færingerne ved – uden at oplyse øernes indbyggere, folkevalgte eller landsstyre - at tillade amerikansk tilstedeværelse på NATO-anlæg på Færøerne. Igen til trods for dansk vedtagelse om ikke at godtage fremmede styrker på dansk jord i fredstid.

Hårdheden i fremfærden mod færingerne lige nu kunne let tolkes sådan, at statsministeren ikke alene handler på Danmarks vegne, men at der kan være udenlandske interesser indblandet. Jeg vil gå ud fra, at det ikke forholder sig sådan, fordi Danmark må have taget ved lære af de grundlovsbrud, der er sket før. Dog ved vi jo fra EU-statsledernes aktion mod Østrig, at også Poul Nyrup Rasmussen under at blinke bryder grundloven ved at handle uden at rådføre sig med det udenrigspolitiske nævn. I hvert fald bør statsministeren modsat nogle af sine forgængere oplyse, at man denne gang hverken snyder færingerne eller det danske folk. Og det gør han bedst ved at fjerne sig fra den hjertets kulde, han optræder med. Han må i sin villighed til at forhandle en rimelig overgangsperiode med Færøerne vise færingerne og sit eget folk, at disse forhandlinger virkelig foregår alene mellem de to selvstændige folk, og at statsministeren ikke har noget bundet mandat fra andre magter.

Hele den baggrund er der for den øjeblikkelige holdning til de serbiske flygtninge, der er ved at blive frataget det håb, som færøsk menneskesyn udgjorde for deres fremtid. Færingerne har ved deres selvfølgelige nej til Udlændingestyrelsens krav om de nyopfundne garantier for arbejde og boliger understreget, at den nuværende hjemmestyrelov for Færøerne ikke gør landet til en selvstændig stat. Derved afsløres det, at det kun er et mummespil, når der fra dansk side kan siges ja til serbernes ophold på Færøerne, men ikke i Danmark. Alle de spørgsmål, der er rejst i sammenhæng med de serbiske flygtninge og Færøerne, hører som sagsområder under Danmark. De danske myndigheder har på groveste vis udnyttet det færøske menneskesyn til et spil, der i virkeligheden kun prøver at undgå yderligere afsløringer af hårdhjertethed i dansk politik og dansk forvaltning.

Karen Jespersen, hvis hun skal værne om den agtelse, hun med god grund har også uden for sit eget parti, må nu sætte sin egen person ind på sagen og øjeblikkeligt tillade serberne at blive i Danmark, alene på grund af de lidelser de allerede er påført af vilkårlighederne, eller at lade dem rejse til Færøerne uden om Udlængestyrelsens til lejlighed opfundne taktiske modtræk.

© Poul Erik Søe – 7. juni 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside