Den internationaliserede
salmonella-nationalisme
Fødevareministeren opfordrer til civil ulydighed mod EU

Hver dag har sin muntre meddelelse om, at den er gået gak for euro-partierne, fordi et par meningsmålinger viser flertal af folk, der vil sige ja til kronen og nej til euroen.

Senest opfordrer fødevareminister Ritt Bjerregaard de danske butikskæder til at boykotte fjerkræ fra andre EU-lande, fordi der er mere salmonella i deres kyllinger end i de danske.

Jamen, lyder det da ikke sært. Det er jo et område, hvor danskerne er med. Ikke et eneste forbehold har vi på det område. Og når bare vi er med, så har vi da indflydelse. Ikke bare sidder vi med om bordet, men vi er med til at bestemme.

Så hvordan er det overhovedet muligt, at denne vældige danske indflydelse ikke for længe siden har medført, at salmonella-forekomster er harmoniseret og lige store i hele EU?

Og hvordan går det til, at en minister opfordrer til civil ulydighed? Vi skal altså krænke EU's regler, som vi selv har haft så mægtig indflydelse på. Ikke noget med forhandlinger, drøftelser og dansk medbestemmelse, vi skal boykotte.

Og hvordan har Ritt Bjerregaard det selv med at opfordre til civil ulydighed? Er det hende, der kan sige, hvornår civil ulydighed er i orden, og hvornår det ikke er. Vel er det en politiker-dyd at være glemsom, men har Ritt Bjerregaard ikke for ganske nylig været EU-kommissær? Sad hun ikke i den EU-kommission, der måtte vige, fordi hun og de andre kommissærer havde fælles ansvar for EU-svindelen? Og var det ikke som kommissær, hun foer frem mod partifællen Svend Auken for at gennemtvinge dåseøl som modstykke til dansk flaskeøl?

Er det helt i orden, hvis vi også boykotter dåseøl? Er det sådan, det skal forstås, når et menneske skifter kommissær-stolen ud med minister-taburet? Der er da mange, der vil synes, det hele vil være noget nemmere med EU, hvis vi bare sådan selv kan vælge, hvilke regler vi vil følge.

Men på den vis er forvandlingen nok ikke sket inde i Ritt Bjerregaards hoved. Fortvivlet over et flertal for ja til kronen og nej til euroen har hun prøvet at finde frem til en eller anden udtalelse, som kunne bringe hende og ja-sigerne ovenpå i debatten igen. Hun har tænkt, at hun måtte sige noget nationalt, helst noget nationalistisk for at få snakken til at gå og for at ændre eget omdømme.

Helst skulle Ritt Bjerregaard selvsagt finde et område, der havde med fødevareministeriet at gøre. Og så greb hun til salmonella-nationalisme i internationaliseringens hellige navn, fordi hun så kan smutte uden om følelser, da rene fødevarer selvsagt er vigtigere end EU-regler.

Hvad ville erhvervslivet og bankerne og økonomiministeren og statsministeren, ja, og Ritt Bjerregaard ikke have sagt, hvis en tilhænger af kronen og dermed modstander af euroen havde sagt det selv samme og foreslået boykot af EU-varer? Så var der ingen ende på, hvordan skældsord om hjemmefødning, klaphatte og lagkage-flag ville fyge gennem luften.

Men nu er det sagt af den tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard. Og det danske folk har dermed lært, at ganske uanset hvad EU vedtager om gensplejset majs eller om hormonbøffer eller om hvad som helst, så boykotter vi bare det, vi ikke kan lide. Og det gør de så nok også i de andre EU-lande, eller hvordan er det nu det er, Ritt Bjerregaard? Der er gået salmonella i den grænseløse verden.

© Poul Erik Søe – 3. juni 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside