Skattepenge skal ikke
bare bruges vilkårligt
350 millioner afsat til helhedsskolen skal ikke vilkårligt flyttes til edb-udstyr

Et sammenrend af partier er ved at skabe grobund for yderligere vækst for de kræfter, der i førstningen af halvfjerdserne med Mogens Glistrup som fanebærer gik til kamp mod, hvad der dengang blev kaldt  statens ødselhed, skrankepaveriet og skatteplyndringen.

Mogens Glistrup og hans fremskridtsparti fik ikke magten, men fik væsentlig indflydelse på en opbremsning, der kom på det gale tidspunkt, da nedturs-stemning og oliekrise satte vigtige dele af samfundet i stå.

Indflydelsen sprang af, at der med rette kunne peges på ødselhed og ligegyldig omgang med borgernes pengene, så snart kronerne var flyttet fra det, der af de konservative blev kaldt for ”borgernes lommer”, til statskassen.

Ødselhed, frådseri og ligegyldig omgang med statens midler er undergravende for det samfundssyn, der ellers udpræget er danskernes – og som har holdt sig trods høje skafter og afgifter. Danskerne vil et samfund, hvor også den svage har ordentlige vilkår. Og danskerne vil fællesskabets samfund, selvom det koster øgede skatter. Det siger også de seneste prøve-spørgninger om emnet.

Men viljen til fællesskab og samhørighed med de svageste undergraves, hvis politikernes omgang med de fælles midler bliver vilkårlig og præget mere af partitaktiske overvejelser end almindelig sund tankegang om pengesager.

Glemt er den krise, som folkestyret kom ud i som følge af den vilkårlige økonomiske forvaltning og ødselheden først i halvfjerdserne. Socialdemokrater, radikale, centrumdemokrater og folkesocialister er ved at gentage en ødselhed, der springer af manglende agtelse for de fælles midler og deres oprindelse i borgernes arbejde.

I finansloven var der afsat 350 millioner kroner til den såkaldte helhedsskole. Ved forliget havde regeringspartierne imidlertid glemt at tage højde for et tidligere skole-forlig, hvori også Kristeligt Folkeparti var deltager. Kristeligt Folkeparti har hele tiden været modstander af helhedsskolen, og efter god forligs-skik på Christiansborg kunne regerings-partierne ikke indføre helhedsskolen ved at bevilge 350 millioner kroner uden om Kristeligt Folkeparti. Altså standsede helhedsskolen.

Men helt utåleligt er tankegangen hos socialdemokrater, radikale, centrumdemokrater og folkesocialister, at når nu pengene er der, så skal de sandelig også bruges. Og kan de ikke bruges til det mål, der var aftalt, så man bruger man dem bare til noget andet. Det er netop den slags vilkårlighed, der undergraver borgernes opfattelse af statssystemet.

De fire partier vil nu bruge de 350 millioner kroner til undervisningsmidler og efteruddannelse i edb på folkeskolens område. Ikke et øjeblik er der noget galt i, at folkeskolens efterslæb på det tekniske og undervisningsmæssige område af den ny teknik søges indhentet. Men det rabler for de såkaldt ansvarlige, når der helt vilkårligt dukker 350 millioner kroner op til formålet, fordi et partipolitisk forlig om noget ganske andet er gået i stykker.

Hvis der i den gældende finanslov var brug for 350 millioner til edb i folkeskolen, så var det selvsagt med ansvarlige regeringspartier og deres støtter blevet aftalt inden for finanslovens rammer. Men det skete ikke.

Når der alligevel er brug for 350 millioner, tilfældigvis det samme tal, som helhedsskolen ville koste at forberede, så må bevillingen af de mange penge vente til næste finanslov. Skattepenge er der ikke bare som noget, der daler ned fra himlen. Samfundets fælles midler opstår ved, at der gives afkald hos dem, der betaler til fællesskabet - og de fleste gør det endda med glæde. Hvis skatter og afgifter skal agtes som bidrag, de enkelte uden vrede og modsigelse giver til fællesskabets tarv, så må politikerne standse deres partitaktiske ødselhed, deres ligegyldighed i omgang med skattekroner og deres vilkårlighed i beslutninger.

Se at få den bevilling slettet – og vent til næste finanslov. Det, de fire partier har aftalt, bærer ved et ulmende nyt skatteoprør, øger politikerleden, sådan som det skete med grusom kraft i halvfjerdserne af netop samme grund. Vi må tage hånd om folkestyret netop i disse år, da det ægte folkelige fællesskab optræder i forvrængninger. Vis dog, at penge, der er til overs, ikke for enhver pris skal bruges. Vær villig til magtafkald, selvom partierne har taktiske løfter på indflydelse på de 350 millioner.

© Poul Erik Søe – 7. juni 2000.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside