Der er noget, der rasler

Der er noget, der rasler, jeg ved ikke hvad,
som bukser, der falder, når folk går i bad.
Det rasler og risler som pindsvin i tidsler,
og det er en fryd,
for rosen er falmet, og Nyrup har mistet sin dyd.

Der er noget, der rasler, og det gør mig glad,
som løvfald, når skoven skal smide hvert blad.
Der er noget, der falder med larm og rabalder
som kursfald på børs,
som euroens skaber, hr. Kohl, der bli'r fulgt helt til dørs.

O kom til os alle, du sandhedens stund,
da magt taber ære og ansigt og mund.
Når Gallup går nedad, og magten bli'r ked ad
de ord, som den svor,
så vælger vi selvråderetten og ord, som vi tror.

De snakker os væk fra det nu, der er vort,
de brovter om fremtid, men tænker kun kort.
Når Nyrup si'r fremad, så svarer vi hjemad
og væk med hans pjat,
mens euroen falder til jorden og viser sig plat.

Euroen rasler stadig ned. I dag til morgen har den været nede på 1.01 i forhold til dollaren. Den brovtende høje pris langt over dollaren, da euroen for et år siden blev søsat med lårkorte pigeben og blå balloner, er endt i den største devaluering, Europa har foretaget samlet.

Danmark, der har bundet sig til euroen uden at være med i møntunionen, er med på nedturen. Og hertillands, hvor politiske ord ikke længere har gyldighed, ses det som den store lykke, at den faste krone, som har været dansk politik siden først i firserne, undergraves udefra.

England, der ikke har bundet sig euroen og heller ikke er med i møntunionen, har indset følgerne af euroens raslende nedtur. Avisen The Guardian bringer i dag en ny meningsmåling. 63 procent af englænderne er imod euroen, kun 25 procent for.

Morgenavisen Jyllands-Posten, der bringer meningsmålingen fra det engelske blad, siger: "Mens danskerne synger euroens pris, vender briterne sig mod den europæiske fællesvaluta". Men Jyllands-Postens ord er et vrangbillede på danskernes holdning. Danske målinger viser netop, at hvis euro-møntunionen mindsker Danmarks suverænitet (selvråderet), så er danskerne imod.

Og euro-møntunionen mindsker Danmarks ret til at råde selv. Det er ikke noget, jeg finder på. Det står i partiet Venstres nye bog "132 spørgsmål om de danske undtagelser". Venstres Anders Fogh Rasmussen, Uffe Ellemann Jensen og Henning Christophersen siger i bogen: "Ja, Danmark afgiver noget af sin formelle suverænitet ved gå at med i Euro'en".

Ordet formel i den sammenhæng er noget, Venstre klistrer på. Det skal se ud, som om det ikke er noget i virkeligheden. I det hele taget er den bog humørperlen i øjeblikkets danske politik. Et af spørgsmålene lyder: "Vil indførelsen af Euro'en betyde, at det er slut med gratis sygehusbehandling?". Gæt selv svaret. På den anden side vil euroen næppe heller have væsentlig indflydelse på stormflods-højderne ved Rømø.

Men med sikkerhed kan det siges, at euroen har stor indflydelse på Socialdemokratiet. Vidste man det ikke, kan man se det af ord fra partiets politiske ordfører, Jacob Buksti, i dag til dagbladet Politiken. Han siger, at "de dårlige meningsmålinger for Socialdemokratiet og uroen om partiets leder, statsminister Poul Nyrup Rasmussen, kan udsætte folkeafstemningen om deltagelse i den fælles EU-valuta".

"Hvis man mener, at Socialdemokratiet er en væsentlig faktor til at sikre et ja ved en folkeafstemning, så vil det være et problem, hvis Socialdemokratiet fortsat er svækket," siger Jacob Buksti til Politiken, og han advarer mod en folkeafstemning, hvor risikoen for et nej er stort.

Man bliver da helt frygtelig bange. Det er dog en forfærdende trussel. Nej, det er såmænd bare en skjult opfordring til Venstre og de konservative om at lade Nyrup være i fred, så han alene kan lede fårene ind i euro-folden. For det kunne Venstre og de konservative ikke i 1992, da det blev et nej.

Selvsagt har vi vidst det hele tiden, men nu står det på tryk. Vi holder ikke folkeafstemning om euro-møntunionen for at lodde folkets mening om den. Regeringen og Socialdemokratiet ser os som almue. Vi skal gribes i et eller andet tilfældigt øjeblik, når alt - Helmuth Kohl, førtidspensionen, inflationen, salmonellaen, euro-kursen, udlændinge-politikken, EUs svindel, metroen, Ørestad, giften i grundvandet, bleskiftningen på plejehjem og meningsmålingerne - kan få vælgerne til at snuble ind ad døren til euro-møntunionen.

Meningen er jo ligeud den, at danskerne er dumme. Vi er i ikke i stand at skønne om fordele og ulemper ved euro-møntunionen, og vi kan slet ikke skille det emne fra Nyrups troværdighed og duelighed. Vi er verdens dummeste folk, men magten ryster på hænderne.

Har vi det ikke dejligt?

© Poul Erik Søe – 20. januar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

 

Tilføjelse:
Morgenens elpost (21.1.2000) indeholdt en herlig indsigelse, som bringes med digterens og brevskriverens tilladelse:

Han sidder på skolen og vèd lige hvad.
Hans røst og hans mening, alt kommer på kvad.
Han samler på finter, og med dem han strinter,
det er jo hans fryd.
Men søevand er grumset, og længst har det mistet sin dyd.
 
Han er som besat i sin sjæl og sit sind
og skuer med fryd i en hedenskab ind,
hvor jætter og aser ustandselig raser,
men det er hans fryd.
For ondet er hjemligt, og intet er kommet fra syd.
 
Han er i en tid, som forlængst gik på hæld,
og kraftigt forskønner han mindernes væld.
Han klipper og kradser, så udsagnet passer,
og det er hans fryd,
når færre kan se, at det meste er vrøvlet og snyd.
 
Vel er han begavet med sans og med vid,
en mester i ordet, en skriver med flid.
Hans skole er vellidt, som han er det selv tit.
Og velundt den ros.
Blot skade hans udsagn tit svækkes af viernes os.
 
Der er noget som Søe ej vil huske i dag,
som gemmes og glemmes, når det volder nag:
om krig i Europa, om Holger og Bopa,
om rædsel fra syd.
Et vanvid som spredtes, for turde man sige en lyd?
 
Europa var splittet af grænser og told,
valuta og penge og børser på sold.
Så hvem kunne sanse, det vanvid at standse,
som tru´ed fra syd.
Det kunne slet ingen, for alle var gemt bag sin dyd.
 
Så hør dog engang du stor-gjaldende Søe,
som ønsker at tanken om EU skal dø.
Som kun harcelerer og kun kritiserer
og blot viser vej
tilbage til tiden, hvis skygger er formet af dig:
 
 
Vi lever i verden og ej kun i Nord,
og vel er der skalke iblandt om det bord
hvor lande og riger, de sager forliger
som før blev til krig.
Du flygter jo bare til drømme, det jeg kalder svig.
 
Oh, kom til fornuft og lad klare dit syn,
hold op med at huge med sænkede bryn.
For splinten i øje, du ikke kan døje
hos Euro og Fogh,
den har du minsandten som bjælke og som demagog.
 
Som vi dog kan digte, vi to!  Jeg respekterer dig meget for den uafhængige måde, du driver skole på.
Men der er efter min overbevisning kun èn vej for Danmark og Europa, og det er samarbejdets aldrig slagne, men dog farbare vej. Som verden ser ud, er alt andet drømmerier, der måske udspringer af en forestilling om tider i vor historie, hvor vi var suveræne herrer i eget hus. Forestillingerne holder blot ikke, hvis man går tættere på den nøgne historie.
 
Derfor ville jeg ønske, at du med din begavelse ville skifte spor og hjælpe med at bekæmpe det skidt, der notorisk er omkring og på det europæiske bord, hvorfra vi alle skal næres, så det bliver med sunde varer, endda også med nordisk aroma.
 
Venlig hilsen.
Ejvind Busk Jensen