Euroen nåede 28.1.2000 hidtidig bundrekord i forhold til dollar: 0,9763

Noget på sidetallerkenen
Når vi sidder med om bordet, som ikke er der

I dag faldt kursen på euroen ned under dollaren. For et år siden var der ingen ende på storheden. Euroen blev søsat langt over dollaren. Nu er den kommet ned i naturlig størrelse. 

Det er selvsagt alvorligt, fordi Danmark som halehæng til den euro-møntunion, vi ikke er medlem af, har fået sig to tiårs største devaluering, skønt dansk økonomisk politik siden firserne er gået ud på det modsatte.

Men danske politikere siger ikke noget om, at vi er endt lige der, hvor vi ikke ville være. De er nødt til at holde jubelen gående, så folket kan blive henrevet. Nu vil Nyrup jo med en "ny stil" lovgive ikke for folket, men sammen med folket. Det er nok ikke flere folkeafstemninger, han tænker på.

Danske politikeres euro-rus overgås kun på solkongens slot i Brüssel, EUs hovedkvarter, hvor selv de danske EU-politikere har opgivet troen på, at der kommer egentlige ændringer i alt der, der har ført til stadig svindel og bedrageri i EU.

Embedsmændene i EU er dog helt sikre på, at euroen er god. Og nu ved vi hvorfor. Mens euroens kurs rasler ned for alle andre, så har EUs embedsmænd skam en helt særlig valutakurs på euroen, langt over pøbelen og almuen i Europa. EUs medarbejdere får sandelig noget på sidetallerkenen.

Dagbladet Politikens medarbejder ved EU, Jens Bostrup, skildrer 23.januar 2000: "En euro er ganske enkelt mere værd i kroner og øre for EU-ansatte end for alle andre. EU har indført en særligt gunstig vekselkurs for sine ansatte. En dansker, der via kommissionen veksler euro for 10.000 kr. får hele 13.170 kr. udbetalt - en fortjeneste på godt 3.170 kr. Det britiske EU-folk er endnu bedre stillet. De får over 50 pct. ekstra - over 15.000 for 10.000 kroner. Franskmændene må nøjes med en 20 procents fortjeneste på vekselforretningerne, mens tyskerne ligger helt nede under 10 pct."

Mange sære frynsegoder har man hørt om, men at man ligefrem laver særlige vekselkurser for ansatte kan kun udtænkes ved solkongens hof i Brüssel. Her står EU og skal sige til folkene i unionen, at euroen skam er god. Og så er den bare ikke nok for de embedsmænd, der har været med til at tvinge møntunionen igennem.

Danmark har et taget forbehold over for euroen, og derfor får vi skældud, mest af vore egne politikere. Men ingen har dog taget et så tykt og frækt forbehold over for euroen som EUs egne ansatte, der får mellem 10 og 50 procent mere for euroen end alle andre. 

Når Nyrup Rasmussen nu i sin nye stil skal til at lave love sammen med folket og ikke for folket, så er det helt nærliggende, at Danmark indfører EU-medarbejdernes valutakurs. Så går folkeafstemningen da rent hjem for Nyrup.

Nogen vil sige, at en dansk undtagelse fra euroens valutakurs er helt umulig. Men indsigerne tænker ikke stort nok. Er der overhovedet noget, som ikke er muligt i EU? Enhver husker, at hele den forrige kommission måtte gå af, fordi den var fælles ansvarlig for svindel og bedrageri. Men sandelig om ikke nogen af de EU-kommissærer, der havde fælles ansvar for bedrageri og svindel, blev udpeget til at sidde i den ny kommission. Intet er umuligt i EU.

En af de EU-kommissærer, der blev fældet på den fælles manglende ansvarlighed, var englænderen Neil Gordon Kinnock. Han er skam EU-kommissær igen, for intet er umuligt i EU. Han er ikke bare almindelig kommissær, men vicekommissionsformand, ophøjet til næstøverste post på solkongens slot. Nej, intet er umuligt i EU. 

Før var Kinnocks kommissær-område transport. Hvad mon han laver nu? Jo, just han er kommissær med ansvar for administrative reformer. Man har altså sat lige nøjagtig den, der blev bortvist på grund af det manglende fælles ansvar, til at lave regler for, hvordan man undgår mer svindel og bedrageri. Den uansvarlige skal nu kræve ansvar af medarbejderne.

Medarbejderne er ikke nemme at bide skeer med, selvom de får noget på sidetallerkenen. Det har den danske EU-kommissær Poul Nielson oplevet. Nielsson siger, at kommissionens øverste embedsmænd forsøger bevidst at chikanere de nye kommissærer. Embedsmændene vil vise kommissærerne, at embedsmænd har magten på solkongens slot.

"Det står nu klart for mig, hvem der ejer kommissionen. Det er ikke nødvendigvis kommissærerne, men derimod de højtstående embedsmænd", siger Poul Nielson, der beskylder "embedsmænd på alle niveauer for at lege politikere". 

Nielson har skrevet ordene i EUs personaleblad. De er her gengivet fra Politikens artikel 23.januar 2000, skrevet af bladets medarbejder i Brüssel, Jens Bostrup. "Jeg tror, der er gang i noget kommissærbank, som giver nogle af de ansatte et kick. Jeg føler mig ikke velkommen", siger Poul Nielson.

Poul Nielson skildrer kommissionens opbygning som præget af "et anarkistisk magtspil af mere personlig karakter, som ikke har så meget legitimitet. Det omgår reglerne og er en del af grunden til, at kommissionen er mindre gennemsigtig og mindre legitim". Poul Nielson kalder det en "syg" administrativ kultur.

Nu er der jo ikke ord i det, Nielson siger om solkongens hof i Brüssel, som ethvert sundt tænkende menneske ikke kunne sige sig selv forud. De danske konservatives leder, Bendt Bendtsen, og centrumdemokraternes Mimi Jakobsen er rystede over Nielsons ord. De er ikke kun rystede, de er dybt rystede.

Så når både Bendtsen og Jakobsen er dybt rystede, så bliver der gjort noget ved sagen. Nej, for de er ikke dybt rystede over magtspillet ved solkongens hof. De er dybt rystede over de eksempler, Nielson giver på magtspillets følger.

Nielson siger, at "I to måneder har mine møbler stået i en container i Danmark, fordi en eller anden et sted i kommissionen ikke har fundet det interessant at ekspedere sagen".

Det er det, der ryster Bendtsen så dybt. Bendtsen mener, Nielson skader Danmarks sag - og det er da ord, der gør indtryk, for hvem anede overhovedet, at der findes en sag, som en politiker regner for Danmarks sag.

Mimi Jakobsen siger, for at være mindst lige så dybt rystet som Bendtsen, at den slags kan Nielson ikke tale om, når millioner, ja, milliarder sulter jorden over. Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, hi, hi, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, hi, hi, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha - åh, har vi det ikke dejligt?

Mimi Jakobsen har fået sin egen løn forhøjet med 25 procent og partitilskuddet firedoblet uden så meget som een tanke for de millioner, ja, milliarder, der sulter verden over. Og hun kan jo sagtens, for vælgerne valgte hende ikke til at sidde i Brüssel, så hun skal ikke have flyttet møbler.

Faktisk skulle EU hjælpe de millioner, ja, milliarder, der sulter verden over, men vi ved, at pengene ofte bedragerisk blev flyttet over i private lommer og aldrig nåede de lidende. Det har da god mening, at Poul Nielson, når nu EU med egen hær skal til at styre det ganske Europa, i hvert fald har tillid til, at unionen er i stand til at få nogle møbler flyttet fra Danmark til Belgien.

Hvor mange tusind gange har vi ikke hørt, at vi skal være med i EU og fjerne de danske forbehold, fordi vi skal sidde med om bordet. Men hvad nytter det, når der ikke er noget bord. Det står i en container, og bordet kan ikke flyttes, fordi embedsmændene har drøntravlt - med at veksle deres egne euro til overkurs.

Vore politikere vil ikke drøfte magtspillet ved solkongens hof. Hvor blev der raset, da folk snakkede om EU og de krumme agurker. Danskerne var underlødige. Men hvad snakker danske politikere så om? Sidetallerkener!

Jo, undervejs røbede Poul Nielson for os, at der til hver kommissærs stab hører 24 kopper og 24 underkopper. Det er simpelthen en EU-regel. Men der er ingen regler om sidetallerkener. Så nu vil Danmark tage forbehold og kræve sidetallerkener. Og den slags skal der være, for det vigtigste ved solkongens hof er at få noget på sidetallerkenen.

© Poul Erik Søe – 25. januar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside