Cykellygterne og
bruttonationallykken

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?

Ordene lyder sådan i kirken i dag, søndag. De er gamle, og der blev prædiket over dem i aftes på film af Peter Engberg i Danmarks Radio på fjernsyns-toeren, hvor det, der er mest ligetil og sværest at forstå, mødes med de få.

Vi nikkede genkendende. Det ville være bedre med to års træning af unge i opbygning end to års træning i krig. Det siges også i dag i kirken: - Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Vi ved det på dansk, hvor det danske folk bliver fri af trældom ved hjælp af barnet, Skjold, sendt af gud, af Odin, eller som søndags-sproget siger: - Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.

På en af Engbergs film i aftes sagde en mand fra Bhutan, at bruttonationallykken er vigtigere end bruttonationalproduktet. Det lyder jo barnligt, og manden er da også fra et af de lande, vi i voksensprog kalder udviklingslande. Ethvert barn ved da, at det er væksten og markedsøkonomien, det kommer an på. Ganske vist kaldte Thor Heyerdahl det i aftes tankevækkende, at vi vil udbrede vores kultur til de andre, netop som vi selv tvivler på kulturens kurs.

Men der er lys i mørket, og man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, endsige på en cykel uden først at spørge markedsøkonomien.

Når vi i Danmark får en ny lov, der byder os at sætte kraftigere lys på vore cykler, så er enhver danskers første tanke, at loven kun er vedtaget for at sælge flere cykellygter. Nej, det er for barnligt. Næppe een vil tænke sådan. Vi kan måske være nok så uenige i loven, men grundlæggende tænker vi, at kravet om kraftigere lys skyldes fællesskabets ønske om at hindre færre cyklister i at komme i uheld ved at ramme sten på vejen i nattemørket eller ved at blive påkørt af en bilist.

EU derimod mener, at det danske lovkrav om kraftigere lygter er en handelshindring. Loven er lavet, mener EU, for at mindske salget af franske cykellygter. Vi er ude i en skadelig, national handling, der har til hensigt at fremme salget af danske cykellygter. Jeg kan føle, hvordan bruttonationallykken i samme øjeblik, ordene er sagt, svinder for øjnene af mig.

Og al barnlighed siver ud af mig, da jeg opdager, at man har videnskabelige måleenheder for cykellygters styrke. Man måler i candela, som er i slægt med kandelaber, og lysstyrken er det lys, der kommer fra et stearinlys, men det kan også siges som i Lademanns leksikon: candela (latin): styrke; er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 · 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.

Danskerne skal efter loven køre rundt med en firearmet lysestage på cyklen, mens franskmændene kan nøjes med et kvart stearinlys. Det første gavner den danske bruttonationallykke, det sidste det franske bruttonationalprodukt.

Markedsøkonomien vil sejre. Sådan lyder i hvert fald pressens meldinger. Vi er endnu engang blevet grebet i at fuske med danske særinteresser. Selv når vi gør lyset kraftigere, viser det sig at være en lyssky handling.

I kirken i dag godkender ordene markedsøkonomien og menneskets magt. Om menneskebarnet siges det: - Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier.

Cykelstierne er ikke nævnt. Det er nemt at prædike.

© Poul Erik Søe – 9. januar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside