Den, der tygger, tier og
bider tænderne sammen
De grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske værdier i EU er vigtige, hvis de da ikke lige skader euroen

Socialdemokratiets hovedbestyrelse opfordrer Folketingets partier til at støtte, at Danmark fortsat deltager på lige fod i det europæiske og internationale sammenhold om den fælles indsats for at sikre overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og værdier.

Det er ikke overraskende ord, men de blev brugt i går af den socialdemokratiske hovedstyrelse til at støtte den trængte statsminister Nyrup Rasmussen. Statsministeren har brudt landets grundlov ved egenhændigt uden om det udenrigspolitiske nævn at tillade EU indblanding i en stats regeringsdannelse, men det tier hovedstyrelsen om. Socialdemokraterne slutter udtalelsen med de flotte ord: - Den der tier samtykker.

Indenrigsminister Thorkild Simonsen tier også her til morgen - tier om stramningerne af udlændingeloven. Han vil ikke udtale sig til TV2 Nyhederne, skønt han til morgen medvirkede i selvsamme program, hvor han fortalte erindringer fra besættelsestiden og beklagede, at danske embedsmænd uden at være opfordret af tyskerne udviste jøder til de danske dødslejre.

I forvejen har Venstres medlem af EU-parlamentet, Bertel Haarder, i dagbladet Politiken gjort opmærksom på, at Østrig har en mindre stram flygtninge-politik end Danmark, og at det ikke er ændret af den nye østrigske regering med deltagelse fra det yderste højre. Østrig har taget imod langt flere flygtninge end Danmark - også i forhold til folketallet.

Nu må der efter indenrigsministerens forslag ikke ske familie-sammenføring ved ægteskab, før man er over 25 år, og det gælder både udlændige og danskere. Det er jo et vældigt passende tidspunkt, regeringen har valgt til at lave den ændring. Hvis den nye østrigske regering havde foreslået det samme, ville enhver have stejlet. Men indenrigsministeren tier, skønt hans hovedstyrelse ved, at den, der tier, samtykker.

Netop som det ved en islænders gennemgang af danske arkiver er kommet frem, at danske topembedsmænd uden tilskyndelse fra nazi-tyskerne udleverede jøder til tysk forfølgelse og drab, foreslår den danske regering, at danskernes adgang til de historiske arkiver skal mindskes. Kun forskerne skal have adgang. Forslaget kommer lige i hælene på statsminister Nyrup Rasmussens tilsagn om at åbne alle arkiver, at gennemgå alle papirer, sådan som hans ord lød på mødet i Stockholm om nazi-forbrydelserne.

Fortiden indhenter os alle. Og den, der bruger fortiden som våben mod andre, bliver selv ramt. Den, der tier, samtykker aldeles ikke, men skjuler bare eget ansvar.

Snarere ser det ud, som om den fortids-ramte danske politik tygger og tygger, så man ser knuderne vokse i kindmusklerne. Og den, der tygger, tier imens og bider tænderne sammen for ikke at få sagt endnu en brok, man kan blive hængt op på.

Alligevel hvisler det ud mellem tænderne på stort set alle partier, mens Dansk Folkeparti skummer fløden og nu efter meningsmålingerne har tilslutning fra hver sjette dansker. Skal vi tie om, at Nyrup Rasmussen har gjort en storslået indsats for Pia Kjærsgaard ved at sige ja til EU-landenes indeburing af Østrig, den beslutning, som Venstres formand Anders Fogh Rasmussen så sent som i fredags kaldte "tåbelig, uoverlagt og følelsesladet"?

Så sent som fredag ville Anders Fogh Rasmussen have den danske tilslutning til de tretten andre EU-regeringschefers vedtagelse mod Østrig gjort om, og han mente også, at Danmark eventuelt alene skulle omgøre aktionen mod østrigerne.

Nu tier Anders Fogh Rasmussen om dansk enegang - men han tier ikke for at samtykke. I hvert fald samtykker han kun med Socialistisk Folkepartis Holger K. Nielsen. De to siger nu det samme, at den danske regering skal arbejde for, at de fjorten EU-lande sammen fjerner nedlukningen af forbindelserne til Østrig.

Vi skal helt tilbage til Uffe Ellemann Jensens formandstid i Venstre for at finde en lignende folkesocialistisk indflydelse på partiet Venstre. Da danskerne i 1992 havde sagt nej til EUs Maastricht-traktat, greb Uffe Ellemann Jensen som udenrigsminister Socialistisk Folkepartis fire forbehold mod traktaten. Før folkeafstemningen havde han vrisset, at de fire forbehold var fodnoter, men nu gjorde Uffe Ellemann Jensen Socialistisk Folkepartis politik til "nationalt kompromis". Ellers kunne der ikke skaffes fem sjettedels flertal i folketinget. Nød lærer nøgen udenrigsminister at samtykke og siden tie stille.

Nu er vi der igen. Der er et klart flertal i folketinget imod statsminister Nyrup Rasmussens deltagelse i EU-regeringschefernes indblanding i et andet lands regeringsdannelse. Modstanden går langt ind i Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, men med få undtagelser tier de og samtykker - og den socialdemokratiske hovedstyrelse gør det enstemmigt.

Selvom både partiet Venstre og Socialistisk Folkeparti var imod statsminister Nyrup Rasmussens ja til den ulovlige Østrig-vedtagelse, så havde statsministeren lavet sin bommert, før han mødte frem for det udenrigspolitiske nævn. Derfor gled vedtagelsen, skønt der var et flertal imod, gennem folketingets grundlovsfæstede nævn.

Det er det flertal, regeringen og nu især udenrigsminister Helveg Petersen holder sig til, skønt selv samme udenrigsminister ikke hørte en lyd forud om statsministerens ulovlige enegang. Men tirsdag skal der være nyt møde i nævnet, og der vil hverken blive tiet eller samtykket. 

I løbet af ugeskiftet stod det klart for Venstre, at flertallet imod Nyrup Rasmussen ikke var entydigt. Både Venstre og Socialistisk Folkeparti er imod Nyrup Rasmussens handling. Men Venstre ville dansk enegang væk fra indeburing af Østrig, mens Socialistisk Folkeparti ville havde Danmark til at sætte sig i spidsen for en samlet EU-nedtrapning af indgrebene mod Østrig.

Socialistisk Folkeparti og Holger K. Nielsen, alt mens partiet skælder ud over regeringens hykleri med hensyn til datoen for folkeafstemningen om euro-møntunionen, er selv hykleriske. Holger K. Nielsen vidste udmærket, at hvis han også krævede omgående fjernelse af Nyrup Rasmussens kluntede deltagelse i EUs indgreb mod Østrigs regeringsdannelse, så ville der straks være flertal mod Danmarks socialdemokratisk-radikale regering. Og dermed ville folkesocialisterne være sat, hvor Venstresocialisterne engang fik tæv - nemlig for at fælde en socialdemokratisk ledet regering.

Holger K. Nielsen drejede derfor sin modstand mod EUs indblanding i et lands regeringsdannelse hen, hvor modstanden ingen virkning har. Holger K. Nielsen ved, at det umuligt nu at få i hvert fald hovedparten af de andre EU-lande med til at ændre det nej, man lige har sagt til Østrigs regering. Altså var det gratis for folkesocialisterne på samme tid at være modstandere af Nyrup Rasmussens ulovlighed og at sikre Nyrup-regeringens flertal.

I hvert fald var det gratis, indtil Anders Fogh Rasmussen i ugeskiftet flyttede sig. Han taler nu ikke mere om dansk enegang, når det gælder at ophæve indeburingen af Østrig. Nu vil Fogh Rasmussen nøjagtig som Socialistisk Folkeparti have regeringen til at foreslå de andre EU-lande at fjerne de følger, den østrigske regering blev truet med ved regerings-dannelsen, og før man kendte indholdet af regeringens aftale.

Dermed har Holger K. Nielsen ikke kunnet redde Nyrup Rasmussen helt som tænkt, men et flertal i folketingets udenrigspolitiske nævn kan sende den danske statsminister på en yderst pinlig bodstur uden knæskånere fra EU-land til EU-land for at tigge de andre EU-regeringschefer om at ændre, hvad han lige selv har vedtaget sammen med dem.

Den socialdemokratiske hovedstyrelses mener, at den, der tier, samtykker. Det mener den politiske ordfører for partiets folketingsgruppe, Jakob Buksti, ikke. Han tygger, taler og samtykker.

Buksti har i løbet af fire dage haft alle tænkelige standpunkter og skælder samtidig ud på dem, som han i korte øjeblikke er enige med. Buksti mener, at Anders Fogh Rasmussen undergraver statsministeren og afstemningen om euro-møntunionen med sin indsigelse mod statsministerens handlinger i Østrig-sagen. Når det gælder om at redde euroen, skal man åbenbart tie, selvom man ikke samtykker.

Buksti siger, at socialdemokraterne derfor kan blive nødt som følge af Østrig-striden at udskyde euro-afstemningen til efter næste valg. De grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske værdier i EU er vigtige, hvis de da ikke lige skader euroen. Man må ikke tale om demokratiske værdier, mens euro-møntunionen skal listes igennem.

Mon ikke Buksti skulle have tiet i stedet? Især da fordi han så sent som fredag ifølge Danmarks Radios tekst-tv mente det selv samme som Venstres Anders Fogh Rasmussen. Buksti sagde, at socialdemokraterne var parate til at trække sanktionerne mod Østrig tilbage. Allerede næste morgen i TV2s Nyheder havde han et mere dæmpet synspunkt. Men undervejs hørte han altså selv til dem, der efter hans egen mening undergraver statsministeren og euro-afstemningen. I virkeligheden har socialdemokraterne vel ikke anden jordisk mulighed for bare at få et lille svip opad i meningsmålingerne end at opgive afstemningen om euro-møntunionen nu. Det ser ud til, at Østrig-sagen skal bruges som springbræt.

© Poul Erik Søe – 7. februar 2000

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside